Morgen ulykkelig {{forumTopicSubject}}

Kender I det at man er totalt ulykkelig over noget, hvor kæresten mener det nok skal gå?

Her til morgen kommer kæresten ind og vækker mig kl 5 og spørg om jeg har set hans forlovelsesring og halskæde? - Han var nede og træne i går aftens og der holdte jeg hans halskæde og ring (han har aldrig kunne træne med smykker). Jeg fløj op af sengen og gennemrode alt mit tøj fra igår, men ingen af delene var i mit tøj, vi har kigget over alt i vores lejlighed, og væk er den. Kæresten valgte så at gå ned i bilen og kigge om den skulle ligge der, og det gjorde den ikke.. - På vej på arbejde her til morgen rundede han så lige motionscenteret, men der var den heller ikke
Tuder helt, der er så mange minder forbundet med den ring og halskæde.

Halskæden fik han af mig på vores første årsdag, og ringen havde han nøje udvalgt og der var så mange ord og følser forbundet med den da det var den han gik på knæ med...

Kæresten mener dog vi nok skal finde den, og der sikkert er nogle ærlige mennesker et sted, så hvis vi har glemt den i motionscenteret at så nogle aflevere den i personale postkassen.
Har ikke lavet andet end at græde siden vi fandt ud af den ikke var i lejligheden.. - Åhh der skal heller intet til før jeg tuder her i graviditeten - Jeg er åbenbart en være "tude marie".