Hyggebelysning på børneværelset

Hyggebelysning på børneværelset

23. nov 2017

Noget af de vigtigste til at skabe et hyggeligt børneværelse er belysningen. Med den rette belysning kan du skabe en helt særlig stemning, som er med til at give glæde og tryghed hos dit barn.

Det er især belysningen om sengen, som er vigtig i denne kontekst. De fleste børn har en eller anden for mørkeræd, så det kan være svært for dem at blive i sengen.

Med en hyggelig lampe, som de selv kan betjene, så opnår de en masse tryghed, som kan få dem til at elske deres værelse og seng.

Vi har set nærmere på nogle hyggelige børnelamper, som kan hjælpe i forbindelse med putningen af barnet.

Flotte væglamper med dyr

 

Nogle af de flotteste lamper til børn har dyremotiver. Børn elsker nemlig dyr og finder tryghed i alt med dyremotiver.

Der findes et hav af flotte dyrelamper, som man kan hænge på væggen ved hovedpuden. Så kan den hyggelige lampe bruges til godnathistorien, og man kan eventuelt lade den være tændt indtil barnet er faldet i søvn.

Eller man kan træne barnet i selv at slukke efter lidt tid, da nogle børn finder god tryghed i selv at styre lyset og slukke, når det er klar til det.

De fleste af disse dyrelamper er lavet i tykt materiale, som indkapsler pæren. På denne måde lyser lampen ikke for kraftigt og barnet kan derfor stadig falde i søvn med tændt lys.

Samtidig er disse lamper til børn lavet sikkerhedsmæssigt korrekt, så barnet ikke kan brænde sig på en varm pære. Dette er vigtigt at huske på, når du skal vælge lamper til børneværelset. Du kan se mere på hjemmesiden her.

Lyskæder er et stort hit


Et andet stort hit til belysningen på børneværelset er lyskæder. Der findes mange forskellige flotte lyskæder, som kommer i forskellige flotte farver.

De fleste er designet med små bolde / kugler omkring pærerne, så lyskæderne giver et roligt og afslappende lys til værelset. Dermed er lyskæden ikke til at lyse værelset op, men til hyggebelysning.

Måden kuglerne indkapsler pærerne sikrer ligeledes mod direkte berøring, så barnet ikke brænder sig. Man må derfor ikke vælge en almindelig lyskæde og hænge op, det skal være en lyskæde specielt til børneværelset.

Lyskæden kan hænges i loftet og på væggen ved sengen, så kan barnet ligge og kigge på lyskæden fra sengen. Dette er igen med til at give tryghed og glæde hos barnet.

 

Selvlysende stjernehimmel

 

Det sidste tip omkring belysning på børneværelset handler om glæden ved en selvlysende stjernehimmel. Der er nok flere af os voksne, som kan huske tilbage på vores egen barndom med en sådan stjernehimmel over sengen.

Nogle vil kalde det gammeldags, men faktum er at børn elsker det helt vildt. Derfor er det også blevet utroligt populært igen, og du kan nu købe selvlysende klistermærker i de fleste butikker med indretning til børneværelset.

Det kan samtidig træne barnet til at slukke for lyset, da klistermærkerne først bliver rigtigt synlige, når der bliver mørkt på værelset. Dermed er det en slags belønning til når barnet slukker lyset.

Barnet har dermed noget andet at tænke på, og det er en god måde til at træne barnets tryghed med mørke. Sørg derfor for, at klistermærkerne bliver sat på loftet lige over sengen, så barnet kan ligge og kigge op på dem fra sengen.

 

 

 

 

 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce