Tips til ergonimisk korrekt gamingstol til dit barn

Tips til ergonimisk korrekt gamingstol til dit barn

6. jun 2018

Har du et barn, der er glad for at spille på computer og er passioneret omkring det, kan det hurtigt blive til mange timer foran skærmen. Derfor er det vigtigt med en stol, der støtter rigtigt.

I dag findes der hele produktlinjer specielt udviklet til gamere, der er seriøse omkring deres spil og derfor tilbringer mange timer med at øve og udvikle sig. At kunne sidde ordentligt og ergonomisk korrekt, er rigtig vigtigt, når der bruges så meget tid i stolen.


Hvad kan en gamingstol?

Rigtig mange af os har en helt almindelig kontorstol stående foran computeren derhjemme og det er rigtig fint til daglig brug og arbejde, men bor der en gamer i huset, kan det være en god ide at investere i en gamingstol.

Hvorfor, tænker de fleste af os måske og svaret er som udgangspunkt simpelt. Fordi der er sundere for kroppen at sidde rigtigt og vi vil gerne passe på vores børn.

Når der tilbringes mange timer i den omtalte stol, er det vigtigt, at den støtter de rigtige steder og kan bevæge sig, så det er muligt at skifte position, når det er nødvendigt. Du kan som regel kende en gamingstol på den høje ryg, der går hele vejen op og støtter både nakke og hoved.

Men hvad skal du kigge efter, hvis I har en gamer boende?


Tips til en god og billig gamerstol

Der er en række ting, der skal være i orden, når du skal købe gamingstole til børn og unge.

1.   Kig efter en stol med høj siddekomfort. Det er vigtigt, at der er en bred og tilpas dyb siddeplads på stolen. Den må gerne være godt polstret og eventuelt med en ekstra pude til lænden. Det er også vigtigt, at stolen kan lænes tilbage.

2.   Skal stolen bruges til at sidde i eller til at kunne læne sig tilbage og slappe af? Der findes gamingstole, der ligner kontorstole og nogen, der minder mere om lænestole. Derfor er det en god ide at finde ud af, hvilken stol dit barn vil få mest glæde af. Ingen tvivl om, at den mere oprette kontorstolversion er den mest brugte.

3.   Armlæn eller ej – en klar smagssag, men vil du være sikker, så vælg en variant, hvor armlænene kan klappes ned, hvis de er i vejen.

4.   Hjul eller ej? Som udgangspunkt er hjul at foretrække, fordi det gør stolen mere mobil. Det er en fordel især, hvis der spilles med flere skærme.


Hvad skal den koste?

En god gamingstol behøver ikke at være afsindigt dyr, men ønsker du at investere i en, der er ergonomisk korrekt, behagelig og indstillelig, så koster det som udgangspunkt over 1000kr eller lige deromkring.

Du kan dog med fordel kigge dig godt for, for ofte findes der tilbud, rabatter og udsalg på forskellige sider, så du kan finde den rigtige stol til den helt rigtige pris.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce