Jeg er ved at knække :'( {{forumTopicSubject}}

Vi har fra start været et stærkt team, både med mange nedture fra starten af vores forhold, men også mange opture.
Vi har været kærester i knap 3 år, og vi har sammen en dejlig dreng på 8 måneder, det har været en prøvelse, da min bedre halvdel endnu ikke helt har lært at sige hvad han tænker og hvad der nogle gange går ham på.
Jeg er derimod meget åben, og siger tingene ligeud
Jeg går stadig på barsel, og vores dreng har været en strid bandit, især nu hvor tænderne er på vej, og det følger selvfølgelig med, i know
,men udover at skulle klare bettemand, er der også en hytte der skal ryddes op, tøj der skal vaskes og mad der skal laves og selvfølgelig handles ind
Nu er jeg simpelthen ved at få nok, jeg skal jage på min bedre halvdel, han rider ikke samme dag han sadler
Jeg er konstant træt, får afbrudt søvn da min bedre halvdel snorker som en bjørn, vores søn der vågner pga tænderne, jeg kunne sætte mig ned i hjørnet og græde, jeg føler mig brugt helt op
Jeg er træt af at skulle virke som den sure kæreste der hele tiden skal sige, "ryd op efter dig selv" "flyt dit tøj" "er du sød at hjælpe med at rydde op" "er du sød at hjælpe med rengøring" "er du sød at tage din søn lidt" .....
Mon det nogensinde bliver bedre, mon han forstår alvoren, mon han lytter efter når jeg siger noget!
Vi har tit snakket om det, og hver gang siger han det samme " jeg ved godt at jeg ikke laver noget, det skal jeg nok blive bedre til", det holder Max en måned, og så starter vi forfra.

Er alle mænd sådan?

Undskyld mit råb, men det skulle simpelthen ud.