Såret og indebrændt {{forumTopicSubject}}

Ja endnu engang er det denne (fantastiske) svigermor det handler om.

Som nogle har set i andre tråde så har hun det lidt med at "rette" på mig. Og hjælpe de "forkerte" steder.

endnu engang har hun formået at såre mig. Og jeg VED at jeg IKKE er nærtagende.

Som i jo nok ved har jeg benprotese og nogle gange driller mit ben altså, dvs jeg har lidt svært ved at gå og min mor er rigtig god til at hjælpe, da hun har flexjob og kan derfor hente og bringe jonathan tidligt.
Synes hun er en dejlig hjælp og ha.

Kæresten og jeg kigger pt på huse og lejligheder.
Jeg vil helst ikke for langt væk, da det egentlig kun besvære mig.
Kærestens mor og far fandt så et hus 8 km fra byen. og jeg synes stadig det var lidt langt væk. både kæresten og svigerfar siger så "jamen så kan han komme herud og gå i vs eller dp" det synes jeg ikke om, da jeg synes det er synd hvis han allerede skal skifte vs.
Vi får så kigget på huset og jeg er ikke ret imponeret. synes det er dårlig indrettet osv.

I dag skulle vi så ud og spise frokost ved svigermekanikken. Snakker falder på hus. Og kærester mor Karen som hun hedder spørger så om hvordan det hus så ud vi havde været ude at kigge på. Jeg vil helst undgå at svare hende, da jeg ikke synes det rager hende om vores mening. men hun spørger mig så og jeg forklare at jeg synes kun det ville besværliggøre min hverdag mere og at det også ville være træls for min mor hvis hun skulle hente ham, så køre i bus ud til os og derefter køre ind igen med bussen for at komme hjem. det er jo latterligt.
Så siger svigermor så "hvorfor skal hun også det, kan du ikke klare dig selv eller hvad" - SMASK.. okay tak for lort tænker jeg bare. jeg blev rigtig vred og såret.
Jeg prøver så at forklare min sag stille og pænt at jeg er født og opvokset i lejligheder og rækkehuse men jeg kunne nemt bo i hus hvis det var det rigtige osv. jeg havde egentlig lyst til at gå.

Derefter siger hun så til min kæreste "jamen anders du har jo ikke lyst til at bo i en lejlighed resten af dit liv vel?"
Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg havde lyst til at tage jonathan og gå min vej. jeg fik øjenkontakt med min kæreste og han kunne se jeg havde tårer i øjnene.
jeg gik ud på toilettet og stor tudede.
jeg havde alle følelser uden på tøjet da jeg kom ind igen. jeg håber virkelig hun kunne mærke hvor vred jeg var.

Jeg ville bare gerne hjem. Og da vi kørte hjem sagde kæresten ingenting, han forsøgte ikke engang at snakke med mig. Det var kun her til aften at jeg slog hul på det at han sagde en smule.

Jeg står her og føler mig helt og aldeles alene her. Jeg føler der er noget galt med mig.
har forresten sagt til kæresten at hvis han er så vild efter at bo i hus må han flytte, for jeg er ikke klar lige nu. så finder jeg mig en lejlighed. føler mig så presset fordi boligpriserne og det hele er så lavt lige nu. men gider squ heller ikke og tvinge mig selv til noget jeg ikke har lyst til.
kæresten må jo svare på spørgsmålet om hvorfor vi ikke bor sammen - nok fordi han hellere ville bo i hus. jeg vil ikke stå i vejen for hans ønske.

havde brug for at få noget luft.
er der nogen der har et godt råd???