Kan snart ikke mere.. {{forumTopicSubject}}
Har brug for lidt hjælp...
Den første ting. Kæresten og mig har været sammen i snart 2 år. Her i sommers slog han op med mig 3-4 gange, og jeg var så dum at tage ham tilbage igen... så for en måned siden slog han op igen, bad ham efter 2 dage om at flytte for kunne mærke jeg ikke kom videre af han boede her... dagen after ville han ha mig tilbage og hoppede i med begge ben ( os med tanken om det her skulle fungere, og vi skulle være en familie) Der var nogle ting der gjorde det svært for mig, da han havde skrevet med en anden pige..
Nå men siden da er det gået okay, og de sidste 14 dage har bare været perfekte... så i går da jeg vågner begynder jeg pludselig og tænke meget tilbage på det der skete, men lader det ligge.... så i går aftes da jeg kom hjem; havde været hjemme ved min mor, sys jeg det hele var rigtigt træls... altså med maven, kunne finde 100 ting jeg ikke sys var sjovt mere. f.eks jeg ikke kan ride mere, var før en stor del af min dag, tage sol, farve hår, tage ud med veninderne og fyre den af... ja alt var bare træls plus maven var øm og gjorde ondt.... kunne virkelig ikke se noget positivt... snakkede så med kæresten om det, og han lyttede bare på mig, han forstod helt fint det hele var blevet lidt for meget og jeg havde brug for at snakke om det, så det var fint nok.....
Men som sagt betyder ridning rigtigt meget for mig, og vi snakkede så om det sted jeg har hesten nu, og sagde at engang til næste vinter ville jeg flytte ham tilbage på rideskolen 5 min fra hvor jeg bor nu istedet for 30 min som det tager nu.. så blev han vildt mærkelig, at nu måtte jeg sku da tænke mig om, og jeg ikke tænkte på barnet, hvem skulle så passe barnet, og hvad så hvis jeg ammede, så rejste han sig og gik sin vej.... sad bare sådan lidt tilbage WHAT???
når man er nede i forvejen, er det da fedt lige at blive trådt på en ekstra gang!!! er så indebrændt, har slet ikke lyst til at kæmpe for det mere, har virkelig mistet lysten...
Men ved heller ikke om jeg overdriver, føler bare jeg hele tiden skal ha kastet lort i hovedet...
En anden ting, fra starten af graviditeten har jeg gerne ville ha min kæreste og mor med til fødslen... men de to kan ikke særlig godt sammen, jeg har ikke truffet min ''beslutning'' endnu, for aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre... nu har jeg meste lyst til bare at føde selv, eller kejsersnit, er sindsyg bange for fødslen i forvejen, så sys heller ikke det her er fedt på nogle måde....
alt det plus en krop fuld af homoner... jeg sprænger snart i luften....
ved ikke om i har nogle gode råd, men havde bare brug for at komme ud med det....
jul 2010
Følger: 16 Følgere: 15 Emner: 144 Svar: 1.749
med hensyn til dine interesser.. bare rolig kan du jo begynde på igen efter fødslen, nok ik lige med det samme men det kommer
med hensyn til fødslen.. er selv nervøs, og ang hvem du skal tage med... tag den med du føler dig mest tryk ved... som kan støtte dig mest.. jeg ville mene at din kæreste og din mor burde bide i det sure æble og begge være der for dig den dag, da det jo kan blive en rigtig hård omgang for dig og du har brug for alt den støtte du kan få... men ja sådan er det desværre ikke alle der kan.. så sys du skal tage den person med du føler dig mest tryk ved og som støtter dig mest..
og man bliver hurtigt sur og ked af det med alle de homoner i kroppen.. nøøj min kæreste har fået de vildeste skideballer over ingenting
(og det blev så lige liiiidt langt hehe )
nov 2008
Følger: 3 Følgere: 2 Babyer: 2 Emner: 73 Svar: 1.557
Når du nu har et lidt anstrengt forhold til din mave og synes den er i vejen vil jeg bestemt heller ikke anbefale kejsersnit. Synes at når man har gået i 9 måneder skal man også have det sidste med og virkelig mærke og kæmpe for at få sit dejlige barn til verden - det er seriøst den fedeste fornemmelse selvom det gør ondt - men bestemt ingenting at være bange for.
Kan snart ikke mere..