Værste aften ever (lang) {{forumTopicSubject}}

Puha, har haft den værste aften nogensinde.
Min søn skulle overnatte ved sin far fra fredag til lørdag, og hentede ham derfor i dp.
Han skriver til mig omkring kl 18 om det godt kan passe han allerede skal ind og sove, jeg svare ham at det kunne sagtens være, men at jeg ville råde ham til at holde ham vågen til klokken 19, så han ikke vågnede alt for tidligt lørdag.
Så har mig og kæresten været inde efter pizza og jeg sætter mig tilrette i sofaen, og ser frem til en rolig aften.
Men pludselig ringer min tlf. Jeg ser at det er simon's far der ringer og skynder mig og tage den, den eneste jeg høre er at han er ude af den og siger "gider i ikke at skynde jer herover, simon" Mit hjerte gik helt i stå, jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne, løb ud af døren uden sko og jakke, hedligvis var de ovre ved simon's farmor og derfor kun et par blokke væk.
Jeg braser ind af døre, og ser min søn helt stiv og tom i blikket, de fortæller han var gået i kramper og var blevet bevidstløs, og havde 112 i røret.
Jeg tager meget bange min søn i armene men han bliver helt slap, og har blå læber. Jeg kan slet ikke få kontakt, min kæreste kommer lidt efter og tager sig af simon, og jeg bryder sammen.
Ambulancen kom og vi blev ført ind, simon er stadig ikke ved sig selv, og kan slet ikke fokusere.
Det ender med der står tre ambulancefolk og gør alt muligt. Simon kommer endelig til at græde, men kan stadig ikke fokusere.
Ambulancefolkene siger at han har fået en feberkrampe anfald, og vi skal ud på børneafd.
Da vi kommer der ud, får han taget sin temp, som er 39,7 og lægen fortæller hvad en feber krampe anfald er. Vi fik dog lov at tage ham med hjem, efter tjekkene, hvilket fik simon til at blive lidt frisker.
Jeg er stadig meget rystet og tør ikke ligge mig til at sove, er bange for det sker igen.

Puha, undskyld det lange indlæg, havde bare lige brug for at komme ud med det.