Forkølet, rigtig grim hoste og spacemaske. {{forumTopicSubject}}

Hey.

Håber noget kan hjælpe.

Vores skønne datter startede for ca.1 måned siden med at blive lidt utilpas efter vi kom hjem fra vuggestue.

Syntes hun var varm og ganske rigtig der var feber. Lidt efter samme dag kaster hun op. Dagen efter er feberen væk og hun virker stort set sig selv, dejligt tænker vi, en endagstur
Men men men... nix, dagen efter snotter hun og er igen ramt af feber Da hun har asmatisk b. starter vi straks op på Airomir som vi altid gør når hun rammes af forkølelse.
Men men men... atter igen går det den forkerte vej og hun begynder at hoste og blive generet af det hele, ikke rigtig den helt store appetit og når hun endelig prøvede på at spise kom en lyd som om hun skulle kaste op eller noget drillede ved indtagelse af maden. Ca.2 dage med feber og så ryger den ned til lige under 38. Men hun snotter forsat meget og hoster så efter en uge vælger jeg at få hende tilset ved lægen som siger hun lyder fint og vi bare skal forsætte med masken. Det gør vi så.
Ved lægen siger jeg så jeg faktisk er i tvivl om om hun skulle have puttede en lille genstand i munden da vi inden det hele startede var hos bedsteforældre og der stod hun ved siden af små spillefigur og pludselig sagde hun en bræklyd men stod med fingrene i munden (og hun har det med at stikke fingrene i munden så den refleks slåes til) så spurgte hende om hun havde taget en i munden og hun svarede nej, må man ikke (hun er to) men åha tanken strejfede mig og snakkede med lægen om det som sagde vi skulle holde øje med tilbagevendende feber. Det har vi så gjort og ingen tilbagevendende feber og hosten dalede lidt så jubii tænkte vi nu vender det.
Men efter godt 3 3 1/2 uge efter det hele startede vente hosten igen og blev nu grim, valgte atter et lægebesøg da vi stod og skulle til bryllup, og denne gang var der heller ikke noget at høre men hun blev sat på flexotide (staves) men syntes forsat ikke der sker bedring, hun vågner specielt om natten med rigtig grim hoste og i nat var det helt slemt og hun var ved at kaste op to gange under sin maske.
Hun lød pludselig meget mere snottede igen og hosten er som forsat rigtig grim.
Hun er helt nedkørt af det her.
Hun har på denne måned været i vuggestue to dage i træk og det var hårdt for hende, hun skreg vildt da jeg gik.
Og den ene pædagog sagde til os hun virkede dvask i den forstand at hun er ved at være udkørt.
Hun har selv en dreng der er ramt af godt nok astma og kan ikke forstå hun ikke sendes vider til nærmere undersøgelse.
Men vi har nævnt det for vores læger og ingen vil åbenbart sende hende vider.

Så nu er mit spørgsmål efter dette lange indslag.

Hvad syntes i man skal, vente trods nu det hele har kørt som det har kørt i godt en måned eller hammer hårdt i bordet og sige, nu vil vi altså sendes vidre?
Tænker også forsat på den spillebrik.

Hun hænger meget ved mig og andre må knap komme til hende.