Vores start Nana T {{forumTopicSubject}}

Så er vi løsladt for en tid... Skal møde på sygehuset igen i morgen formiddag...

Nå som nogle har opdateret så har jeg langt om længe født hvilket ikke ligefrem var nogen sjov oplevelse...

Blev som skrevet undersøgt onsdag morgen og der var ingen fremskridt, kl 20 onsdag aften var jeg åben så jm kunne få en finger op i livmoder halsen men den var langt fra væk så blev for 2 gang sendt hjem med smertestillende og noget at sove på... Kunne kun sove 1½ time hvor jeg vågnede hver gang jeg fik en ve...

Ved 1-2 tiden kunne jeg ikke holde ud at ligge i sengen længere så stod op og min mor vågnede og stod op og lavede varm mælk med honning til mig for det var det eneste jeg havde lyst til... Ringede så på FG og blev skide sur fordi de igen påstod jeg havde det bedre end folk har det når de har veer... Så måtte jeg stikke min mor røret og hun snakkede med dem og de blev enige om at vi kunne kigge fordi så skulle de da nok undersøge mig hvis det var så nødvendigt...

Vi blev enige om at tage derind kl 3 men da kl blev 3 sagde min mor vi tager lige en halv time mere 3.30 sagde hun så at kl 4 kunne vi køre og jeg tænkte jeg ligeså godt bare kunne blive hos mor for der skete jo alligevel ikke en skid i mit underliv nu havde jeg jo haft ondt i mega lang tid...

Kl 4 kom vi ind og kunne mærke at de ikke troede jeg havde veer for jeg var åbenbart for rolig... Så måtte af med trussen og så mærkede hun efter, kiggede op og spurgte om jeg blev glad hvis hun sagde jeg var 2 cm åben og jeg mente jo på det tidspunkt at ethvert fremskridt var positivt... Hun kiggede lidt imponeret og sagde jeg var ret sej... Så spurgte hun om hun fik en 5'er for hver cm jeg var åben sagde at hun kunne få en 10'er og så bad hun om 70 kr hvilket jeg jo ikke forstod....

Blev sendt ind på en fødestue, den med stort badekar, og fik en rigtig dejlig JM som begyndte at fylde vand i så jeg kunne få den ønskede smertelindring... Men så begyndte Sigrids hjerterytme at dykke så skulle ligge længe og holde opsyn med hendes hjerte... Det blev for meget for mig og jeg bad om epiduralblokade da jeg havde ligget 1-1½ time... Det gik heldigvis hurtigt og alt var fint....

Pludselig dykkede hun igen denne gang meget kritisk så jeg blev beordret rundt først den ene side og så den anden... Stuen blev fyldt med narkoselæger, børnelæger, jordemødre, sygeplejersker og hjælpere som begyndte hver deres opgave mens jeg bare forsøgte at tage det så roligt jeg kunne for at hjælpe min lille prinsesse og mod alle odds fik vi styr på hjerterytmen og de afblæste det kejsersnit de havde gjort klar til med blodprøver, undersøgelser osv...

Alt dette skete lige omkring vagt skifte men havde heldigvis fortalt hende den søde JM om "dyrlægen" jeg havde mødt om mandagen og det var meget heldigt for hun havde vagt derefter så min søde jm fik ordnet så det var en anden...

Den nye Jm var mindst lige så sød så det var jo bare dejligt.... Min lille prinsesse havde elektroder på hovedet og hver gang jeg fik veer dykkede hendes hjerterytme men det virkede når mor tog nogle ordentlige sug i ilt masken....

Var 9 cm åben allerede ved 6 tiden og der skete ikke noget da vi nåede langt op af formiddagen så fik ve drop og inden det nåede at virke begyndte min krop af sig selv at lave veer... Men de var ikke gode nok så der blev skruet op... Langt om længe fik jeg lov at presse og pressede i 3 kvarter inden de forsøgte at tage hende med sugekop men uden held... Så skulle holde veerne tilbage mens de pressede hende tilbage op af bækkenet...

Blev pludselig fortalt at jeg skulle ind på operationsstuen og fik bedt om fuld narkose da jeg ikke kunne holde til mere... Blev kørt derind og de gav mig maske på og lagde mig i narkose... Blev vækket en time efter og lige meget hvad jeg spurgte om kunne de ikke svare mig på hvordan tingene stod til... Var meget ulykkelig da jeg blev kørt op på opvågning... Blev langt om længe informeret om at min datter havde klaret det....

Hun havde haft navlestrengen om halsen og havde kun med held overlevet heldigvis var der 5 meget dygtige læger som fik genoplivet hende og hun scorede 1 i første minut og var oppe på 8 i 10 minut... Hun skulle så ligge med ilt, have drop, antibiotika for mulig lungebetændelse og overvåges 24 timer i døgnet...

Hun havde ligget uden næring, i grønt tykt fostervand og stødt mod bækkenet som var for småt...

Lå på barselsgangen og lørdag fik vi af vide at enten søndag eller mandag ville hun være klar til at komme op til mig... Så da jeg vågnede og havde store tudedag tænkte jeg jubii skal snart have hende op så må tænke på det istedet for at tude... Da vi så kom ned fortalte sygeplejersken at hun havde dårlige nyheder at hun var bange for at vores datter havde kromosomfejl... Frygtelig besked at få så kunne vi bare sidde og vente på at der var stue gang og der kom en læge som kunne kigge nærmere på hende....

Lægen som åbenbart har speciale i særlige syndrommer og sygdomme havde vagt og kom og så på hende og hans melding var at hun havde næsten ti tegn på at hun havde kromosom fejl og at de var meget bekymrede for hende....

Blev jo slået helt ud af den melding og spurgte hvad det værste kunne være og det var jo en svær hjerneskade...

Vores liv faldt fuldstændig fra hinanden og vi kunne slet ikke andet end bare at være fuldstændig ude af den... Og når vi sagde at vi ikke kunne se noget galt... At vi syntes hun så helt normal ud blev vi mødt af en sygeplejerske som rystede på hovedet af os... Da min søster og mor sagde at de syntes hun så normal ud fik de meldingen at det syntes de kun fordi de kunne lide hende....

Mandag kom der så en børnelæge som er vant til at se dysmature, præmature og andre pudsige babyer og hun kunne ikke se at vores lille pige var andet end sund og rask.... Selvfølgelig tør man ikke tro på hvad de siger....

Tirsdag var der stuegang med endnu en ny læge og hun kunne se nogle af tegnene, dog ikke så meget at hun ville have taget de prøver som special lægen bad om at få taget søndag....

Onsdag aften kom vores sygeplejerske og lægen som havde været på stuegang tirsdag ned på vores værelse og så meget alvorlige ud... "Hvad ved i om kromosomfejl?" Det kunne jeg ikke rigtig svare på da det jo er så bredt og det var hun glad for at høre da hun kunne fortælle os at de ting som special lægen frygtede var afkræftet af prøven men at de jo ikke kunne garantere at hun ikke ville kunne have nogle små vanskeligheder i hendes fremtidige liv men nu venter vi på en stor udredning af hendes kromosomer som tager meget lang tid... Så nu nyder vi bare vores dejlige datter som er helt fantastisk vidunderlig og tænker at ingen forældre ved at deres børn klare livet uden problemer...

Vi orker ikke så meget og kan ikke garantere jeg svare i det her indlæg da det hele stadig er meget nyt og vi har det meget træls for tiden...