Fødsel! {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen!

Så er jeg blevet mutti til en skøn dreng! 3990 g og 52 cm! Alletiders lille fyr!

Det startede med jeg fik lidt menustrationsagtige smerter natten til søndag kl 01.30 ca. Så det begyndte på terminsdagen! Kort derefter 02.45 troede jeg at jeg havde tisset i bukserne, men da jeg lige tog et bind på, og gik op og lagde mig igen (heldigvis på et håndklæde) kom der en ordentlig skylle 03.15 -vandet var nu helt gået.
Fordi vandet var gået, ringede jeg til fødegangen, og de ville gerne se mig kl 9, hvis ikke veerne tog til inden og blev regelsmæssige. Veerne tog til og de stoppede igen, og kl.08.30 var vi på fødegangen. Jeg havde ikke åbnet mig, og livmoderhalsen var stadig 2 cm....
Fordi min strimmel viste småveer men regelmæsssige, så blev vi sendt hjem, og skulle komme igen kl 14.
Der skete absolut ingenting ind til kl. 14. -så da vi kom ind (og der stadig intet var sket) blev vi sendt hjem endnu en gang, nu med piller der skulle forkorte livmoderhalsen og sætte gang i veerne. Det gjorde de sandelig også, så kl. 20 var vi på fødegangen igen. Nu med veer på 1 min. og med 3-4 min. imellem! Alletiders tænkte jeg, for så måtte der jo være fremgang.
MEN nej.... Jeg havde åbnet mig 1 cm. Så der var lang vej endnu....
Jeg fik sat strimmel på så de kunne følge bettemanden, og så var det ventetid og veer. Kl. 24 blev jeg endnu engang undersøgt, og stadig intet var sket. Fordi jeg efterhånden var fuldstændig udmattet blev beslutningen at give mig en epidural og så lægge ve-drop, så der kunne komme gang i udvidelsen og jeg kunne få lidt hvile.
Da jeg blev undersøgt kl. 04. (nu den 11. maj) havde jeg åbnet mig 4-5 cm, så det var rigtig god fremgang!
Formiddagen begyndte, og epiduralen hjalp ikke meget længere. Jeg fik voldsomme kramper i højre side, og meget kraftige veer. Da jeg blev undersøgt kl. 12, var der intet sket, og de kunne ikke gøre mere for at fremskynde processen. Der havde ikke været fremgang i 8 timer, og jeg var (nu efter 34 timer) fuldstændig tappet for energi. Samtidig var han stjernekigger -dvs han ville komme ud med ansigtet opaf istedet for nedad som er det nemmeste at føde. Oveni bevægede han sig ikke længere ned i bækkenet, men var på vej op igen...

Beslutningen blev taget kl. 14 -Kejsersnit. Det eneste jeg ikke ville. Men jeg kunne ikke holde til mere. Der var ingen der kunne sige hvornår jeg ville nå 10 cm og få presseveer -måske skulle jeg ligge 24 timer mere, og så ville jeg absolut ikke have energi til presseveer.
Så afsted røg jeg, og kl. 15.00 kom han til verden!

Det var en meget voldsom oplevelse for mig, og jeg har stadig langt fra bearbejdet den. Synes det var enormt dramatisk, og kan ikke forholde mig til det endte i kejsersnit...

Den gode nyhed er at vores søn er dejlig! Han var på intet tidspunkt stresset, og de veer jeg havde gjorde ham klar til verden! Så han har det godt og er vores lille guldklump.

Jeg beklager det blev langt, men det kunne næsten ikke gøres kortere med en fødsel på 37,5 timer! Samtidig får jeg bearbejdet den ved at skrive om den! Tak for tålmodigheden!!