adams vej til verden {{forumTopicSubject}}

Adam er simpelthen så rolig og tager det meste helt afslappet. Han sover og sover, men vågner også og kigger lidt på os. Han er dygtig til at spise og det virker til at han får hvad han skal have, for han er som regl tilfreds og har mælkeskæg :biggrin: Fra jeg fik veer og vi kom på sygehuset gik der 6½ time og fra jeg var de 3 cm åben og dermed i fødsel, til han var ude, gik der ca to timer.
Hvis I har lyst til at høre om hans vej, så er den her.


Natten mellem mandag og tirsdag vågnede jeg 23.55 pga veer og stod op efter en times tid. Det gjorde bare nas. Var noget spændt på om de gik i sig selv når jeg stod op, men det var ikke tilfældet.
Martin kom op til mig efter en halv times tid og jeg sad bare i min gyngestol i stuen og havde det skidt. Kl 2.30 ca ringer jeg til jm, da er der 3-3½ min imellem veerne. Hun siger det er for tidligt at tage på fødegangen og jeg skal lige se tiden lidt an og så ringe senere. Pyha.. den var jeg sgu ikke helt klar på, men okay.. De blev også kraftigere og et par gange var de så slemme at jeg måtte løbe ud og hold op hvor gjorde det ondt.

Jeg ringede til jm igen kl 5.45 nu var der ca 1½- 2 min imellem veerne. Og så aftalte vi at mødes på fødegangen kl 6.30. Jeg gik ud under bruseren og det var da også meget rart. Så tog vi afsted. Da vi kommer derud får vi at vide, at min jm har fri kl halv ti, så der vil være en anden hos mig når jeg føder. Tænker øv, men det er der jo ikke noget at gøre ved.

Jeg blev undersøgt og fik kørt kurve. Jeg var en 3-4 cm åben, så det var bare perfekt sagde hun. Jeg fik iltmasken og ventede på at hun fik gjort klar til den kurve.. lå der i en times tid tror jeg og bagefter fik jeg klux. Min søde jm Tine, spurgte om jeg ikke ville i karbad og det sagde ejg ja til. Så martin tændte for vandet, mens jeg sad på toilet. Da jeg havde rejst mig fra toilettet, fik jeg en ve.. så jeg satte mig bare pr automatik ned igen og da jeg gjorde det gik vandet. Så gjorde det ondt!!! Jeg skreg på Martin og sad og holdt i hans arme og gentog vandet gik vandet gik.. han blev helt forskrækket og spurgte om han skulle hente Tine. Nej du må ikke gå sagde jeg, men fortsatte så- jo hent Tine, hent Tine, hent Tine.. højt! Håbte faktisk :blush:

Tine kommer ud til mig og er fint tilfreds med at vandet er gået. Men det er jeg ikke og jeg siger til hende at jeg ikke kan lade vær med at presse. Nå! men så skal jeg altså først ind og undersøges.. jeg mener dog ikke jeg kan rejse mig, men det skal jeg siger hun. Så ind med mig og op på sengen, Tine mærker efter og så er jeg ti cm åben. Hun er helt forskrækket over det er gået så stærkt.
Jeg får at vide at jeg bare skal presse hvis kroppen vil det. Og jeg forsøger.. men det er dælme svært at give efter for presset og bare lade det ske. Jeg ryster og storm sveder og jeg kan næsten ikke holde lyde inden i mig, selvom Tine siger jeg ikke må sige lyde, kun koncentrere mig om presset. Det går ikke helt godt, så de vil have mig op og stå. Hvilket faktisk passer mig fint. Så mig op ad sengen og jeg står så og læner mig ind over sengen og holder Martin i armene ind over madrassen. Fostervandet fosser ned ad benene.. total klamt og jeg gør mit bedste for at få ham ud. Men det sker ikke helt, Tine siger hun kan se hans hår, men så fik jeg altså ikke flere chancer..
Op i sengen igen og så havde jeg vel en 5 veer eller noget i den dur.. så siger hun at ved næste ve, hjælper hun ham ud. Det var halt fint med mig.. og det skyltes så at hans skuldre stod skævt.. men vi fik ham ud i sammen

Så var det overstået.. næsten :S For skulle jo også lige sys og det både det ene og det andet sted. Fik en masse bedøvelse syntes jeg, men alligevel syede lægen mig altså hvor der ikke var bedøvet og jeg skreg virkelig i vildens sky. Hold da kæft, det var jo værre end at føde. Jeg skælte og smælte af den læge.. og de jokede med at han var ikke så god at danse med.. jeg jokede åbenbart med, selvom jeg husker det som om jeg var lidt grov. Martin sagde bagefter at han syntes det var vildt det overskud jeg havde efter.. tænk engang jeg havde endda joket med den læge der sad og syede mig..

Men endelig var det slut... og vi kunne komme op på barselsgangen