Silas' trænge vej til verden. (lang) {{forumTopicSubject}}

Ting jeg frygtede ved fødslen. At gå i stykker fra den ene ende til den anden, at skulle sys, at skulle gispe, da jeg ikke synes jeg får nok luft, ikke at måtte presse når jeg fik pressetreng og at skulle have en masse smerter efter.

Jeg vågnede torsdag morgen kl 5.30 med 2 kræftige plukveer, troede jeg. Jeg valgte at stå op og der kom et så par stykker mere og tænkte jeg må heller måtte spise lidt mad, hvis det skulle udvikle sig.
Ved 8 tiden skrev jeg lidt sammen med sofie over msn og prøvede at tage tid på dem. Der var 5 til 8 min imellem og de varede ca et minut. Jeg synes det var mega besværligt at skulle skrive ned samtidig med at have veer. Så det er nok derfor jeg ikke nåede at tage tid på flere. :o)
Da det var tid til at kæresten skulle kører på arbejde gik jeg ind og sagde at det nok var en god ide at blive hjemme, da det tager ham en time at komme hjem.
Veerne begynder stille og roligt at tage lidt til, men ikke noget dybe vejrtrækninger kunne klare. Men jeg får ikke taget mig sammen til at skrive mere til Sofie.
Jeg gør klar til et karbad, selvom jeg er i tvivl om, om jeg kan klare en vee siddende. Jeg hopper i og synes faktisk at det gør veerne lidt svagere. Tror kun jeg sidder der et kvarter og så kan jeg ikke holde varmen ud mere. Mads har været der et par gange og spørge om ikke han skulle ringe til fødegangen. Det syntes jeg ikke der var grund til, for jeg havde fået at vide at det sagtens kunne tage 24 timer.
Jeg hopper op af badet og så kommer det mest uoverskuelige at få tøj på. Det tager 4 til 6 veer og jeg får taget et bind i, da jeg har fået lidt tegnblødning. Jeg stiller mig op ad pudslebordet da jeg får en kraftig vee. Og plob så går fostervandet, det gjorde ondt på en mystisk måde, men det jeg tænker mest på er fuck nu skal jeg skifte tøj igen. Heldigvis er det kun gået i bindet og underbukser. Da det er skiftet stiller jeg mig ved pudslebordet igen og får igen en kraftig vee og plub igen. Så kan jeg starte forfra, men heldigvis kun bindet dennegang. Jeg råber til mads at han godt kan putte det sidste i tasken imens jeg skifter bind igen. Jeg stiller mig ved pudslebordet igen. Veerne kommer nu meget hurtigt efter hinanden og er meget kraftige. Jeg siger til mads at han skal ringe og snakke med en jordemoder og han siger til hende at der er 1 minut mellem veerne og de vare 1 min og 15 sek. Jeg havde overhovedet ikke styr på det. Vi havde jo ikke fået taget tid før, så mads havde ikke styr på hvordan det skulle måles. Hun siger så til mads at vi godt kan komme ind og blive tjekket, men vi bliver nok sendt hjem igen.
Jeg beder mads kører bilen helt ned til huset for jeg kan ikke overskue at gå. Og imens gør mine veer så ondt jeg jeg bliver nød til at sige av hele tiden og mine ben ryster. Kan hverken styre mine ben eller vejrtrækning. Jeg føler at jeg skal presse, så jeg begynder at gispe. Tankerne kører rundt. Kan slet ikke klare tanken om at skulle sidde i bilen. Så jeg står og tænker ambulance, men så kommer mads ned og jeg siger jeg føler at jeg skel presse, men ind i bilen og afsted. Mads kører stille og roligt for vi har nogle store bump på venen. Så jeg får sagt lidt hårdt til ham at han bare skel køre. Kan ikke huske om jeg gispede hele vejen, men ihvertfald det meste af vejen. Men mads tager det meget roligt, siger bare du er sej skat. Og ja det var jeg også. Og vi rammer alle røde lys og hvergang stønner jeg neeejj det er løgn.
Da vi når sygehuset får jeg en vee lige da jeg skal ud, da den er færdig styrter jeg afsted til elevatoren, for det vælter med mennesker og jeg skal jo ikke stå der og ligne en der er ved at føde og har ondt. Så ind i elevatoren og selvfølgelig får jeg en ve da den stopper, men ud det skulle jeg, ville ikke have en tur til 12 og tilbage igen. Da jeg kommer ud hænger jeg over mads' skulder og gisper helt vildt. Og alle sygeplejersker og protøre som er i hallen stopper op og jeg hører en spørge om han skal jeg hente en jordemoder og mads siger roligt nej vi er på vej ind. Da vi kommer ind til informationen får vi besked på at gå tilbage til venterummet og jeg tænker det er løgn. Mens vi er i venterummet kommer en mor og hendes datter ind og jeg tænker, åhh nej jeg kommer til at skræmme livet af den lille pige. Tror jeg når at få tre veer og så kommer Katrine samtidig med jeg får en ve, da den er stoppet begynder vi stille og roligt at gå mod en stue og jeg får kigget på katrine og fortæller hende at jeg tror jeg har haft en konsultation med hende. Det kunne hun ikke huske. Jeg har haft samtlige jordemødre i næstved.
Kl er 12 da jeg bliver undersøgt og der er jeg 9 cm åben og har stadig pressetrang. Katrine kan kan godt huske mig da hun ser min tattoo på maven. Så lidt glæde får jeg ved at have haft alle jordemødre i næstved. Kl 12.10 får jeg varmepude på lænden og skal stadig gispe. Kl 12.30 er jeg fuldt åben og får lov til at presse to gange, men han ligger for højt så jeg må igen gispe. Kl 13 20 får jeg lov til at presse med på det sidste af veen. Jeg kunne så og sige heller ikke lade være. På det tidspunkt sidder jeg på en bold under ve pauserne og Silas mosler rundt der inde og det gør ondt, så jeg har svært ved at slappe af. I papirene er der også skrevet meget aktivt foster. Kl 13.30 vare mine veer kun 30sek så jeg får to nåle i hver fod og 20 min efter vare de 15-30 sek længere. Altså ikke noget at prale med. Hvergang jeg skulle trækkevejret og presse igen forsvandt veen. Mega fustrende for jeg kunne godt selv mærke at det ikke gav nok og jeg følte det var helt forkert. Kl 14.20 bliver vi enige om ve-drop, men mine veer kommer så hyppigt at hun ikke kan lægge droppet. Hans hjerte rytme er begyndt at dykke under veerne.
14.45 skal jeg desværre skifte jordemoder. Det bliver Thea. Jeg lægger ikke mærke til så meget da jeg er ved at være godt træt. Men jeg opfatter dog at der er ting hun ikke har styr på hvor er og hun har ikke styr på hvordan droppet fungerer. Først kl 14.55 er ve-droppet lagt. Og jeg bliver vendt til ryggen selvom jeg havde ønsket at føde på alle 4, stående eller liggende på siden. Mine veer er stadig under 1 minut. Kl 15.20 bliver vagthavende tilkaldt fordi jeg har presset så længe og fordi han hjerterytme stadig falder under veerne. Får også ilt på et tidspunkt og jeg suger til mig, fordi jeg ved jeg får det pga han ikke har det så godt.
Mads siger at der til sidst var 6 mennesker på stuen. En til hver af mine ben for jeg kunne ikke holde dem selv mere. Mads måtte skubbe mig frem under veerne. Og så stod der 3 derne nede og pillede, det gjorde nas og jeg tror også jeg fik råbt lidt. Kl 15.31 kommer han ud i en skylle af grønt fostervand. De tager ham med det samme og mads får heller ikke tilbudet om at klippe navlesnoren. Han bliver suget i næse og mund og kommer der efter over til mig. Lidt grå i huden men ikke trykket i hovedet. Jeg når lige at sige hvorfor siger han ikke noget og så begynder han ellers at græde. Glæde og lettelse. Jeg kan slappe af. Jeg er så øm at jeg ikke kan ligge numsen helt ned på sengen, så det er ikke meget jeg slapper af.
Kl 15.45 føder jeg moderkagen, men jeg tror den er gået lidt i stykker da hun piller noget med en tang, mens jeg brokker mig. Jeg fik 5 sting i alt og synes ikke det var så slemt som frygtet, men det gjorde ondt hver gang hun rørte, men jeg kunne overskue at have Silas liggende på maven imens. Da han var kommet ud sagde hun til mig at jeg var en ve fra at få klippet. Så jeg er lykkelig over det ikke er værre. Der var heller ikke nogen presse pause da hovedet skulle ud, så jeg frygtede det hele gik i stykker. Jeg er i det hele taget meget glad for den lykkelige slutning.