Min fødselsberetning (KS) {{forumTopicSubject}}

Vil prøve at skrive min fødsels beretning af vores lille Mira..

Jeg var utrolig nervøs, og under hele min graviditet var jeg så bange for at der var noget der skulle gå galt..
Men da der var 2 dage til jeg skulle have kejsersnit, blev jeg meget nervøs for om der skulle gå npget galt under det..

Nå men det blev den 18 oktober og vi skulle være på sygehuset kl 7.00 om morgenen..
Vi blev dog 10 min forsinket..
Vi fik tildelt en stue, og jeg regnede med at vi skulle sidde og vente i flere timer på at vi skulle ned til operations stuen, men jeg kom i sygehus tøj og der kommer en jordemor og ligger drop i min hånd og giver mig noget neutraliserende at drikker for mave syre..

Der kommer en portør for at hente mig en halv time efter ca, og vi var slet ikke klar der, så der blev aftalt at mit kateter skulle sættes i nede på operations stuen.

Vi kommer ned og venter på at komme ind på selve stuen..
Lægerne er lidt forvirret og kan ikke lige finde nogle af mine papire..
Men de finder dem så, også blir jeg kørt ind..
Der er mange læger, sygeplejersker jordemor osv..

Jeg får lagt mit kateter også skal jeg have min bedøvelse..
Den virker ikke, så de stikker engang til.. Nøj det gjorde virkelig ondt..
De venter lidt, men den virker heller ikke..
Narkoselægen lægger så en lidt højere oppe (hvis den ikke virker skal jeg i fuld Narkose), og puha jeg kunne skrige af smerte..
Men den begynder heldigvis at virke.

Jeg ligger og holder min kæreste i hånden, høre så pludselig at de suger fostervand, og jeg siger til min kæreste at nu vare det ikke længe før vores lille pige kommer ud.
Og 2 sek efter jeg sagde det høre vi et skrig fra hende.
Jeg begyndte at græde og det samme gjorde min kæreste.Jeg får hende op til mig hvor hun ligger lidt på min brystkasse
Vores lille pige bliver taget over til et bord og bliver undersøgt.

Jeg får det meget underligt og siger det til dem, jeg får så noget i mit drop, men det virker ikke..( der er min kæreste over ved vores datter)
Lægen der operere mig spørg mig om mit navn og person nummer, men jeg kan pludselig ikke snakke..
Jeg begynder at få kvælnings fornæmmelse og jeg ligger og gør som når man er ved at kaste op men der intet kommer. Sådan ligger jeg i et godt sykke tid..
Jeg kan huske at jeg tænker åh nej hvad er det der sker med mig..
Jeg kan mærke at jeg bliver sløvere og sløvere,
Jeg er møg bange, min kæreste sidder med vores lille datter og jeg kigger ham i øjnene og jeg kan se hvor bange han er.
Høre at han spørg dem om mit blodtryk ikke er meget meget lavt og de siger de ja til..
Jeg husker ikke så meget hva lægerne gjorde ved mig imens jeg havde det sådan, Men jeg får det så lidt bedre..
Jeg kan så snakke igen og jeg ligger ikke som om jeg er ved kaste op mere..
;in kæreste fortæller mig at mit blodtryk var helt nede på 56-57 og at jeg havde været helt lighvid i hovedet

De får steriliseret mig, og lukket mig sammen og vi kommer ned på opvågningen..

Jeg er glad for at dette var min sidste gang..

Men er lykkelig for min lille pige og dejlige kæreste..