FB - Agnes {{forumTopicSubject}}

Nu er det vist på tide at jeg får skrevet med FB ned, inden jeg fuldstændig glemmer det, Nu er det jo allerede 9 måneder siden min dejlige prinsesse kom til verden ..

Jeg havde haft en svær graviditet, da jeg har 2 kroniske sygdomme, som blev forværret gennem de 9 måneder + alle graviditetssymptomer som findes, så jeg blev derfor sat igang 38+6

Mandag d. 30/08-2010:

Kom ind mandag morgen, og fik lagt en stikpille, havde 1,5 cm livmoderhals tilbage, og var en finger åben. Fik en ny tid til om eftermiddagen, hvis der ikke var sket noget inden.
Jeg fik tegnblødning omkring middag, og stærke plukveer,.
Jeg tog på sygehuset igen om eftermiddag, fik kørt en CTG, tjekket blodtryk osv.. Der var ikke sket noget, og fik derfor lagt en ny stikpille op

Om aftenen fik jeg så veer, omkring kl. 22, tog vi på FG, da jeg ikke kunne holde dem ud, det gjorde ondt i lænden, og intet hjalp syntes jeg, så vi tog ind, så jeg kunne blive tjekket Vi havde tasken, autostolen og det hele med, og var klar til at nu, var det NU ..

MEN, veerne arbejde ikke med min krop, så jeg åbnede mig desværre ikke. Så jeg fik en cocktail, og noget sove medicin, og vi blev indlagt så vi kunne sove der

Tirsdag d. 31/08-2010:

Tirsdag morgen føler jeg mig ør, og er godt træt, men er glad for at jeg har fået sovet lidt, men mine forhåbninger om en snarlig fødsel syntes jeg forsvinder Manden og jeg ligger på en ene stue, så vi nyder bare tiden med hinanden, ser tv og slapper af

Jeg kommer på fødegangen ca. kl. 12, og får lagt en ny stikpille, og får desuden kørt CTG, målt blodtryk osv.. Jeg er stadig kun 1 finger åben, og har stadig 1,5 cm. livmoderhals tilbage, så det kunne tage lang tid endnu. Vi aftaler at jeg skal komme ned igen om aftenen kl. 20.00

I løbet af eftermiddag, får jeg EKSTEMT ondt i lænden, og nogle kraftige plukveer, så jeg beder om varmebeslag ca. 100 gange, og får dem heldigvis også Jeg syntes ikke smerter er konstant, men det føltes heller ikke som veer

Kl. 21.00 (pga. forsinkelser), kommer jeg ned på fødegangen igen, jeg får kørt CTG, målt blodtryk og bliver tjekket indvendigt,. Mens jeg får kørt CTG, får jeg veer, til min store overraskelse, de gør ondt, men slet ikke så ondt som forventet Hjertelyd, puls og aktivitet var helt super hos lillepigen, og da jeg bliver tjekket indvendig er jeg 2 cm. åben, og min livmoderhals er forsvundet, så jeg får tilbudt at få taget vandet, hvilket jeg takker ja tak til

Hun tager vandet, og HOLD DA OP, en skylle der kom, og det blev bare ved, og ved. Vandet var klart og helt fint, men jordemoderen, var helt imponeret over så meget fostervand der var, og lige som vi troede at der umuligt kunne være mere, ville jeg gå i bad, og da jeg så rejser med, kommer der bare en skylle udover sengen, gulvet, tøjet osv. så der var i hvert fald nok haha,

kl.ca. 22.00 går jeg så i bad, og veerne bliver meget krafitge, og kommer med ca. 2 min. mellemrum, og varer 45 sek. ca Hver gang de kommer, bliver jeg nødt til at sætte mig ned, og koncentere mig om at trække vejret, så gudskelov for at der var en bænk, inde ved badet

kl. 22.30 ca., bliver jeg flyttet på en fødestue, den helt nye, og den med dobbeltseng Jeg får kørt CTG igen, det hele ser fint ud, men hold op hvor har jeg ondt .. Jeg siger til jordemoderen at jeg gerne vil have en epiduralblokade, og hun spørger om jeg ikke hellere vil vente lidt, for jeg er kun 3 cm. åben, og der kan gå lang tid endnu, men at jeg skal vide at der er. ca. 30 min ventetid på narkoselægen. Jeg beslutter mig for at vente lidt, og i mellemtiden kaster jeg desværre op, og har meget ondt !

kl. 23.00 ca. kan jeg ikke vente mere, og beder med det samme om epiduralen, som hun så sender bud efter. Jeg stadig kun 3 cm åben, og kan huske at jeg tænker, "ååhh nej, det bliver et langt forløb det her" ..

kl. 23.30 kommer narkoselægen, og jeg får lagt epiduralen, som ikke når at virke, for så snart han stikker mig, får jeg pressetrang. Så lige så snart, han havde lagt den, og jeg kan få medicinen, vil jeg ligge ned (så den havde ingen betydning!). Jeg ligger mig ned på siden, og siger at jeg altså skal presse, MEGET.
Der er pt. jordemoder skifte, og jeg får min helt fantastiske jordemoder, som jeg har haft, gennem hele graviditeten, hvilket gør mig MEGET glad. Hun siger så til mig at jeg nu er 10 cm. åben, så jeg har åbnet mig fra 3 til 10, på en halv time, så hun godt kunne forstå jeg havde haft ondt. Lillepigen kom fint på vej, og jeg fik at vide at jeg bare skulle presse når jeg følte.

Desværre skete der så det, at hjertelyd hos den lille faldt, og det ikke kunne måle hende på CTG'en. Der blev derfor sendt på hede forvagten (lægen), som så sendte bud efter bagvagten (overlægen). Der blev sat elektroder på lillepigens hoved, og der blev taget en blodprøve. De kunne heldigvis måle hende fint med elektroderne, og blodprøven så ok ud. Så overlægen bestemmer kl. 23.55 at jeg godt selv må forsøge at få hende ud, men hvis ikke det går som det skal, hedder det kop.

Så kl. 23.55 siger hun til mig, at jeg faktisk næsten har presset hende ud, og at hovedet snart kommer. Jeg presser og presser, og får at vide at det er skide godt. Og da hovedet så næsten er ude, får jeg lov til selv at mærke, hvilket er ekstremt skræmmende, at mærke et lille hovede med hår, nede mellem sine ben, og jeg tænkte bare, NU vil jeg have hende ud.

Jeg spørger derfor jordemoderen, og hvor lang tid hun tror jeg mangler, ? Og hun siger at normalt presser førstegangsfødende i en time - halvanden, men at jeg nok godt kunne få hende ud på 2 presseveer mere, hvis jeg var rigtig god. Men ikke om jeg er MEGET god, og presser på livets lyst, og får hende ud i den næste som kommer

Og der kl. 00.10, d. 01/09-2010 kommer den smukkeste lille prinsesse ud, som heldigvis skriger og har det godt Hun kommer direkte op på min mave, og stopper med at græde med det samme, og kigger bare op på mig og hendes far .. Jeg græder da jeg er super lykkelig, og manden og jeg kysser og er bare rigtig stolte ..

Hun havde navlestrengen 3 gange rundt om halsen, og jordemoderen fortæller, at det nok var derfor hendes hjertelyd faldt, men heldigvis var navlestrengen meget lang, så den ikke havde strammet for meget.

Jeg føder moderkagen en halv time senere, og er bristet en smule så bliver syet. Manden sidder med lillepigen i mens, da jeg gerne vil ligge helt stille, mens jeg bliver syet

Selvom de var nervøse for lillepigen undervejs, når jeg ikke at tænke på det,. Det eneste jeg tænker på er at hun skal ud til mig, så jeg kan passe på hende. Så jeg gør bare, hvad jeg får besked på. Og syntes det var fantastisk at fødslen varede sølle 3 timer, fra første ve - til hun var ude, selvom jeg var første gangs fødende

ALT I ALT, syntes jeg det var en rigtig god fødsel, og som endte ud med det mest fantastiske i verden, nemlig Agnes !

Jordemoderen vejer og tjekker hende, og hun får 10/10 = top point, og er bare så fin Hun vejede 3850 g, og målte 53 cm .. Jordemoderen sagde desuden, at det var den smukkeste baby hun nogensinde havde set, DEJLIG kommentar at få

- kl. ca. 5.00 efter vi har lagt i dobbelsengen, på fødestuen, og Agnes har spist sit føste måltid, uden problemer Kommer jordemoderen, for at følge mig på WC, da jeg jo havde fået lagt epiduralblokaden, og den kunne give problemer med vandladningen, og desuden kunne den give bivirkninger i forhold til min kroniske sygdomme. Da jeg kommer derud, bliver jeg utilpas, og svimmel. Jordemoderen ringer i alarm klokken, og får mig med ud på gangen. Jeg bliver meget svimmel, og kan se alle sygeplejeskerne og jordemøderne komme løbene for at hjælpe, jeg falder så fuldstændig sammen, og kan nu ikke længere hører noget.
De får lagt mig på en seng på gange, måler mit blodtryk, giver mig væske, og nogle forskellige sprøjter.
Der er nok ca. 8 mennesker omkring mig, som laver alt muligt !
Susanne (min jordemoder) klapper mig på kinden, og siger: "Marie, Marie, er du der??" "Svar mig, er du der?? Kan du hører mig" .. Det er det første jeg hører igen, og kan mærke at jeg kommer til mig selv igen, og svare hende bare "Ja, jeg har det fint!"
- Det var bestemt ikke en rar oplevelse, og tænkte bare "NU DØR JEG" , jeg har lige fået min datter, og så dør jeg ..

Men heldigvis, var det bare en bivirkning. Så jeg skulle bare blive liggende i sengen, og have lidt medicin. Og når jeg så ellers skulle på toilettet, skulle jeg have en sygeplejeske med Men der var heldigvis ikke flere problemer derefter. ..

Amningen kørte uden problemer, og Agnes blev ammet til hun var 6,5 måned. Hun er i dag (eller bliver på onsdag) 9 måneder, hun kan snakke lidt, kravle, sidde, stå og spiser ALT hvad vi får Desværre går tiden alt for stærkt !!

Vi er pt. i gang med projekt lillebror/lillesøster, og var også blevet gravid igen, dog var det uden for livmoderen .. Så nu håber vi at der snart er gevinst igen, så Agnes kan blive storesøster,

Den blev lidt lang, men tak fordi i gad at læse

Knus Marie ..