Min FB med Marcus. {{forumTopicSubject}}

Hej piger.

Så må jeg hellere få skrevet min FB

Onsdag d. 23/11 om aftenen spiser min kæreste og jeg hos nogle venner, og mine plukveer begynder at bide mere og mere igennem aftenen. Jeg fortæller det til min kæreste på vej hjem, men ingen af os forventer at det er optakten til en fødsel, da jeg stadig har tolv dage til termin.

Om natten til torsdag d. 24/11 har jeg regelmæssige plukveer med ca. 15 min i mellem. De er hårde, men jeg kan sagtens sove i pauserne.

Om morgenen sender jeg min kæreste på arbejde og aftaler at jeg ringer hvis der pludselig skulle begynde at ske noget.
Jeg når kun lige at sende ham afsted og gå ud for at tisse, hvor min slimprop går og jeg begynder at tegnbløde.

Jeg ringer til min kæreste og fortæller at jeg muligvis ringer senere at han skal komme hjem, men han siger med det samme at han kommer så snart han har kørt den første tur.

Min kæreste kommer hjem ca. kl 12, veerne har taget til, men der er stadig 7-8 min i mellem.

Kl 14 vil min kæreste lige hurtigt lufte vores hund inden vi pludselig står og skal køre. Jeg spørger om det er i orden jeg går med, for jeg trænger til luft.
Og jeg skal da lige love for at den tur satte skub i tingene.. Så snart vi kommer hjem kommer veerne med 2-3 min mellemrum og jeg skynder mig i bad og ringer bagefter til fødegangen som gerne vil se os.

Kl. 16 er vi på fødegangen og jeg er 8cm åben. Veerne bider rigtig meget og vi bliver hurtigt vist til en stue hvor jeg kan komme ud af tøjet.

Kl. 18 beslutter jordemoderen at prikke hul på vandet da det er det eneste vi venter på og veerne nu er så kraftige at de begynder at stresse den lille så hans puls stiger.

Kl. 18.15 Kommer vores dejlige lille guldklump til verden i én ve, efter 15 min presseveer. Han vejer 2855gr og er 50cm lang

En hurtig og helt i gennem fantastisk fødsel

Desværre revnede jeg to store muskler indvendigt og måtte syes i 2,5 time bagefter!! Årsagen til den lange tid var at jeg overhovedet ikke var sprunget udvendigt så de kunne ikke rigtigt se og komme til indvendigt, så de måtte bruge diverse tænger osv som hjælp.. Det var langt værre en selve fødslen, og hvis det ikke var fordi jeg kunne ligge med vores dejlige søn i armene var jeg brudt hulkende sammen.

Vi lå på barselsgangen en lille uge for at holde øje med hans vægt og evt. gulsot, da jeg havde svangerskabsdiabetis.

Vi er nu kommet godt hjem, med den dejligste lille dreng, hans er bare helt perfekt