Sophia´s hårde start på livet {{forumTopicSubject}}

Ja ved godt det efterhånden er noget tid siden - men vores lille familie har været lidt presset -

Men here goes

Sophia kom til verden d. 15/4 - 2012 kl 11.40 ved akut kejsersnit - hun vejede kun 895 gram, og er født i uge 30 + 2 - hun var 42% væksthæmmet

en uge inden kejsersnittet havde jeg bestilt tid til en hyggelig 3D scanning, på dette tidspunkt anede vi ikke at noget var galt - Scanningsdamen scannede længe og han sagde ikke rigtig noget, hun blev ved med at måle og måle, og pludselig siger hun:
"det her er helt galt, hun er alt alt for lille - er du nu sikker på at du er i uge 29?"

jeg svarede at jeg var 100% sikker - hun fortalte at hun kun måle hende til at veje ca 850g, og på dette tidspunkt skulle hun have vejet omkring 1500g

scanningsdamen ringede selv til næstved sygehus for at fortælle hvad hun havde opdaget - og jeg blev bedt om at komme med det samme!

Jeg ankom til næstved hvor en masse jordmødre tog imod mig, de undersøgte mig, tog blodprøver, kørte strimmel på Sophia, urin prøver osv.
Sophia var utrolig nok ikke påvirket af hendes lille størrelse - men mit blodtryk var sky højt - det lå på 195/140, og min urin var heller ikke ren, så diagnosen var svær svangerskabsforgiftning!

Jeg blev indlagt og fik afvide at jeg skulle blive liggende -
Sophia blev jævnligt tjekket, hun virkede upåvirket - det var faktisk mit blodtryk de var nervøse for - jeg blev ved med at få piller der skulle sætte det ned med det samme - men de virkede heller ikke mere.

Så efter 6 dage i Næstved blev jeg sendt til Rigshospitalet, for næstved kunne ikke tage imod børn under 1000 gram - og de troede ikke at jeg kunne klare at være gravid meget længere!

det viste sig at være en god beslutning at blive flyttet til riget, for allerede dagen efter fik jeg det rigtig rigtig skidt - jeg kunne intet se, intet høre intet mærke nærmest - mit blodtryk var stukket helt af! 220/150

Jeg blev kørt til Akut kejsersnit med det samme - Det mest skræmmende jeg nogensinde har oplevet - men mest fordi jeg ikke anede hvordan Sophia ville have det når hun kom ud - Men heldigvis skreg hun med det samme (Det er jo altid et godt tegn)

Alle lægerne og sygeplejerskerne fra neonatal løb hurtig afsted med hende - så jeg faktisk ikke hvad de gjorde ved hende - Jeg så hende først 24 timer efter da jeg lå med kateter og drop og ikke måtte komme nogen steder

Da jeg endelig så hende blev jeg faktisk ked af det - for det kunne ikke være rigtig at sån et lille væsen skulle til verden på den måde og så tidligt - hun lå bare inde i kuvøsen, og jeg vidste bare at hun havde brug for mig - men hun måtte ikke komme ud Så jeg sad i døgndrift på en skammel foran kuvøsen og holdt på hende - for hun skulle sku vide at jeg var der!

Vi var indlagt i ca 8 uger - det var Hårdt - MEGET hårdt!! Men der var faktisk aldrig noget med Sophia - hun fik hjælp i 2 dage til at trække vejret, ellers klarede hun det selv -
En af sygeplejerskerne sagde at hun ikke troede at Sophia vidste hvor lille hun er - for hun klarede sig virkelig godt!

Idag d. 22/6 havde jeg termin, og Sophia vejer nu 2500g - Så hun er stadig lille når man tænker på hun er 10 uger men dejlig er hun sku

- Damn det blev langt - sorry for stavefejlene