Det var på tide .... {{forumTopicSubject}}

FB !!

D. 01.07-12, havde vi hele dagen gået og gjort det sidste klar til prinsessens ankomst. Pludselig fik jeg rigtig ondt i maven, men smerten var konstant så jeg regnede ikke med at det kunne være veer - derfor lagde jeg mig på sengen et par timer. Smerterne blev dog værre og værre, så vi ringede til Kolding sygehus, som mente at jeg skulle komme med det samme ( jeg havde aftalt tid til planlagt kejsersnit, dog noget senere, grundet en forliggende moderkage ) Jeg mente stadig ikke at det var veer, så jeg kunne godt selv køre bilen til kolding sygehus - så Kennet og jeg pakkede os sammen og kørte mod Kolding, på vejen skulle vi lige aflevere Oliver hos kennets forældre og jeg var overbevist om at komme hjem igen efter få timer - men NEJ Da vi kom derind kunne jeg ikke gå, pga. de stærke smerter, så Kennet kørte mig i en kørestol hen til fødegangen ( ja ømt må det ski ha set ud ) jeg kom med det samme ind på en fødestue og fik kørt en CTG som viste at jeg altså havde veer, forklaringen på den konstante smerte var at min moderkage var begyndt at løsne sig. Derefter gik alt SÅ stærkt, ind kom en fødselslæge og en narkoselæge som skulle spørge mig om en masse ting, jeg fik lagt de forskellige drop, fik noget til at stoppe mine veer med mens vi ventede på at komme op på operations stuen ( og hold nu helt op hvor var jeg pisse nervøs altså ) Inden vi blev kørt derop fik vi selv lov at vælge hvilken hue vores prinsesse skulle have på, når hun kom til verden :') Så urealistisk en følelse at vide at lige om lidt bliver man mor ....
Vi kom på operationsstuen og jeg fik en spinal blokade ( og av for satan!!! og en hel masse andre bandeord !!! ) fra bedøvelsen virkede til hun var ude vil jeg skyde på at der gik 4-5 minutter. 23.10 hørte vi vores prinsesses første lille klynk :') Jordemoderen stak hende hen, så jeg kunne se hende lyn hurtigt, derefter skulle hun ud på et børnebord og tørres, suges og pakkes varmt ind. Efter kort tid kom Kennet ind til mig med hende i armene og så kom hun op til mig at ligge ......... årrrrrrrvh :') Det var virkelig det jeg havde ventet på, lige siden den første streg på graviditets testen Mit lille vidunder, så smuk og SÅ elsket Efter kort tid sammen med victoria, blev en børnelæge tilkaldt fordi hun fik svært ved at få luft Børnelægen lyttede på hende, men besluttede at give hende en chance for at komme sig af sig selv .... så hun kom med mig op på opvågningen Der lagde vi så, Victoria, Kennet og jeg i kort tid - det blev hurtigt værre med Victorias vejrtrækning, så igen blev børnelægen tilkaldt og hun besluttede at indlægge Victoria på Neo med det samme Hun blev med det samme tilkoblet c-pap, sonde, kom i kuvøse og blev påsat div. målingsudstyr. Inden jeg blev kørt på barselsgangen, var de så søde, lige at køre mig ind forbi Neo så jeg kunne se min vidunderlige datter - hvor gjorde det ondt, at se hende ligge der helt hjælpeløs og ikke kunne holde hende tæt indtil mig Efter en times tid blev jeg kørt op på barselsgangen hvor jeg skulle sove (det var ikke meget søvn Kennet og jeg fik den nat) Efter en time ringede vi efter sygeplejersken for at spørge om vi igen måtte komme op på Neo til lille Victoria - det måtte vi heldigvis !!
Dagene på Neo var et sandt helved, den ene dag gik det bedre, en anden dag gik det rigtig skidt, og så en dag kom hun ud af C-pap og man nåede lige at tænke " yes nu kommer vi snart hjem" næste morgen vi kom ned, gik det så skidt med hende at hun var røget i C-pap igen og havde fået skruet fuld op for ilt ... man frygtede hver eneste morgen, hvad man kom ind til når man trådte ind på hendes stue Efter en lille uge blev vi heldigvis udskrevet, da vejede hun 2800 g.
Her sidder jeg nu, med verdens skønneste lille smukke prinsesse og mærker langt ind i hjertet hvad det er at være mor