Træt af at være fornuftig!!! {{forumTopicSubject}}

Ja jeg er så pokkers træt af at være fornuftig.
Vi har længe været enige om vi begge var klar til at blive forældre. Men vi har valgt at købe hus først, så derfor ville der være noget ventetid først. Men så blev jeg gravid og opdagede det først da jeg spontant tabte det. Jeg blev både glad og ked.

Glad fordi jeg faktisk var blevet gravid(det er ikke sikkert jeg selv vil kunne bærer et barn, dog har min nye læge et meget mere positivt syn på det hele) ked af det fordi jeg tabte det.

Hele moder følelserne er blevet meget værre efter denne spontane abort. Da min chef sagde jeg ikke kunne forlade arbejdspladsen selv om jeg var ved abortere, for så ville jeg blive fyret valgt jeg dum som jeg var at blive. Det var meget hårdt for min psyke. Jeg kort tid efter fyret pga af sygdom. Min læge mente det var stress.
6 måneder efter meddeler min søster at jeg skal være moster til jul.
Jeg blev virkelig glad på hendes vegne, men følelsesmæssigt var det enormt svært.
Jeg fik ikke så længe efter konstateret at jeg har den svær dep og aldrig har lidt af stress, hvilket jeg arbejde på nu.

I onsdag´s til jeg moster til jordens dejliste dreng. Er så stolt at min søster hun har bare klaret det super flot og jeg ved hun er en god mor.

Vi herhjemme har ikke prøvet at få børn fordi vores økonomi er usikker når jeg er uden arbejde og syg, derfor synes vi det ville være mest ansvarligt at vente.

Men føler det er så uretfærdigt at min lillesøster på 19 år er mor, når jeg ikke kan.

Men jeg elsker min søster og min nevø. Så jeg støtter dem så meget som muligt og min søster ved ikke hvor svært det hele er for mig og det er heller ikke meningen hun skal vide det. Det er jo ikke hendes skyld, og jeg forstå fuldt ud hvorfor hun valgt barnet frem for aborten.