Angst for kvælning {{forumTopicSubject}}

Min niece på 4 år havde i sit første leveår rigtig mange problemer med at spise ordenligt, og fik op til flere gange mælken galt i halsen, det samme med lactolose og ja, alt hvad hun fik, der har sågar været ringet efter ambulance fordi lactotosen lukkede til i halsen så hun var blevet blå ....

Jeg HADEDE at passe hende, og det mindste tegn på at der var ved at ske noget, gik jeg i panik.

Nu har min søster så fået en søn, og jeg troede egentlig at jeg var kommet over det andet, men første gang jeg passer knægten alene gylper han, laver et underligt ansigt og jeg går fuldstændig i panik, da jeg får et billede af at han er ved at blive kvalt - ringer til søster som jo også går i panik da hun jo ikke er der ....det ender faktisk med at jeg aflevere knægten til en fremmede, i håb om at han kan hjælpe ( ikke engang en dansker, men en der talte engelsk) ....knægten trak selvfølgelig vejret, og jeg er SÅ flov over min reaktion!!!

Hver gang jeg holder ham er der en angst i mig, ligeså snart han laver almindelig børnelyde og laver ansigter osv, jeg holder konstant øje med ham og kan slet ikke slappe af.

Nu er problemet jo så at jeg selv gerne vil have børn, men tanken om ovenstående, så kan jeg næsten ikke overskue det, og trækker tiden meget ud - jeg kan jo ikke undgå at være alene med mit eget barn.

Det er KUN omkring det med at få noget galt i halsen at jeg panikker, hvad fanden gør jeg?

Jeg har i nogle år lidt meget af panikangst, og er ikke i tvivl om at det også er der her ..... men panikangsten er mere eller mindre forsvundet på alle andre punkter, bare ikke lige her åbenbart.

Jeg burde søge læge, men tænker at det virker tosset når jeg ikke engang er gravid og der går nogle år endnu, og hvad kan en læge egentlig gøre ved det??

Er der nogle af jer andre der kender til den angst??

Ps. jeg har førstehjælp i små børn, men sker der noget så glemmer jeg ALT, så det kan ikke engang hjælpe :S