nogen dage ved jeg bare ikke...... {{forumTopicSubject}}

suk.......her kommer lige en omgang klynk fra mig (IGEN) håber i vil bære over med mig.

nogen dage er bare så skide hårde. nogen dage kigger jeg ned af mig selv, og ser bare slet ikke den pige jeg plejede at være. bevar os, der mangler kun 6 kg før jeg har min gamle kampvægt igen, men vor herre bevar os hvor ser jeg ud, jeg plejede at være velklædt, jeg plejede at være velplejet, og dags dato tror jeg at jeg har mere hår på benene end en fuldvoksen new foundlænder. mine hænder ligner PIS for slet ikke at komme ind på at mine negle slet ikke er enige om noget som helst. mit hår ligner en der ikke har været i bad i dag, nå nej. det nåede jeg ikke nej. søde venner hvor ser mit hjem ud. for slet ikke at tænke på bunken af vasketøj og de varer i køleskabet der for flere dage siden burde være smidt ud.

sådan et roderi plejer jeg ikke at leve i, gad vide om støvsugeren kan huske hvad jeg hedder? måske skulle jeg præsentere mig for den imorgen? det er da hvis bossen tillader det. hun ligger ved siden af mig her i sofaen og når jeg kigger ned på hende er det hele jo ligemeget. bare hun har de bedste betingelser jeg kan give hende. jeg elsker hende jo noget så himmel højt. mit gamle jeg der nager inde i hovedet, og mit hjem der i den grad halter og serier af nætter med elendig til ingen søvn, gør det bare svært at levere det overskud til hende som jeg gerne vil indimellem.

siden jeg fik hende har jeg ikke siddet ned og fået et varmt måltid mad, jeg har ikke sidder ned og drukket kaffe med en veninde og snakket voksensnak i fred og ro i den tid det må tage. jeg er godt klar over det ville blive hårdt. det var mit eget bevidste valg både at få hende og at gå fra hendes far, men på en dag som idag må jeg ærligt indrømme at jeg tænker han kommer satme godt nok nemt til det. han kommer torsdag aften til en glad og tilfreds pige og tager hjem 3 timer senere hvor jeg så endnu engang må tage natten med en urolig pige der ikke kan sove ordenligt.

jeg ved godt jeg også har alle glæderne. jeg så det første smil, jeg hørte det første grin. jeg så første gang hun kunne ramme det legetøj hun gerne ville for slet ikke at tale om babysvømning og gymnastik. jeg HAR mange glæder. jeg har til gengæld også alt vasketøjet, indkøbene, renholdet, og det ævrige arbejde IMENS jeg skal levere et stort overskud til ALTID at være på.

en dag som igår til barnedåben må jeg indrømme 2 ting. for det første var det skønt at der hele tiden var andre der ville tage hende.jeghavde rent faktisk tid til at snakke med gæsterne imens andre holdt hende glad og tilpas. minus når hun var sulten selvfølgelig. men det var dejligt! men jeg var hele tiden afbrudt. kom og se! kom og se! og kom og se. nu smiler hun! nu griner hun! nu sover hun. nu gør hun det og det og det. jeg havde sådan lyst til at sige: ved i hvad!? jeg er sammen med hende 24/7 jeg ved alt om hvordan det ser ud uanset hvad hun laver. giv mig nu fri for en times tid.

hvordan klarer i andre hverdagen? hvor henter i overskudet? tænker i også nogen gange at det her altså ER et 2 personers job? er jeg alene om disse tanker?