gravid og slet ikke glad {{forumTopicSubject}}

Hej

Jeg skriver herinde, fordi jeg har indtryk af, at folk yder ret stor støtte til hinanden. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal henvende mig med mine følelser.

Jeg er 26 år og gravid i 11. uge med min kæreste gennem 3 år...det er 3. gang det sker, hvor jeg første gang fik en abort ganske hurtigt, 2. gang aborterede spontant. Hver gang jeg er blevet gravid er han faldet helt fra hinanden og opført sig som et kæmpe røvhul. Han er en del yngre end mig, så forstår vel godt, at han ikke helt føler sig parat. Dog har jeg fra første gang sagt, at jeg vil gennemføre graviditeten, hvis det skete igen.

Nu sidder jeg her, gravid og alene. Den glæde der strømmede igennem mig, da testen viste positiv er nu afløst af angst og ængstelse. Jeg kan ikke finde glæde ved det på nogen måde uanset, hvordan jeg vender og drejer situationen. Indtil for 2 uger siden var det enormt turbulent med ham..han bebrejdede, gjorde sig selv til offer og truede med grimme ting, hvis jeg fortalte nogen, hvem der var far osv. Mit netværk er ekstremt dårligt, da begge mine forældre er tidligere misbrugere og fik mig tvangsfjernet som barn, så har ikke rigtig et reelt menneske at trække på. Alle mine tanker omkring en eventuel graviditet..alle mine illusioner..er sprængt til atomer, og jeg kan ikke samle mig. Én ting er at mangle én at dele glæden med under graviditeten, men at stå 100% alene med alt, hvad det indebærer efterfølgende, både hvad angår praktiske ting, men også alt det følelsesmæssige virker helt uoverkommeligt lige nu.

Mit spørgsmål er nok, om det er normalt at gå lidt i panik? Om dette aftager i takt med, at graviditeten skrider frem?

Jeg har virkelig brug for et godt råd? Jeg er vred på mig selv over, at jeg ikke kan formå at være glad og leve sundt osv pga alle de her ambivalente følelser. Desuden frygter jeg at få en fødselsdepression, når jeg allerede har det så dårligt nu

På forhånd tak