Hvor "sart" er du? {{forumTopicSubject}}
Jeg synes ikke selv at jeg er særligt sart anlagt... Jeg synes ikke at børn går i stykker af at rode rundt i jord og putte sand i munden ( Prøver dog at få Malik på 1½ år til at smide med sandet istedet for at æde det *G* )
/ Jeg farer heller ikke over til ham hvis han falder/snubler og ikke sætter i et stort smerteskrig...
Hvis han bare piver lidt, siger jeg 'op igen' og hvis han har brug for det , kigger vi lidt på den hånd han f.eks slog sig... Så er han afsted igen...
( Jeg siger ikke at jeg synes at det er forkert at gøre noget andet end hvad jeg selv gør 
)
/ På den anden side så vil jeg IKKE ha' at hunden slikker på Malik.. Hvis Laura ( hunden ) fik lov, ville hun overkysse ham i hovedet hele tiden og Malik elsker det. Han åbner munden og stikker hele pæren over til Lauras mund ...
Men eftersom at hunde tømmer deres egne, fælt stinkende analkirtler, er hundekysseri et lukket land !
/ Så så også engang et engelsk program om rodede hjem ( Er ikke selv clean freak og her roder da også tit herhjemme , meeeen )
Her sov familiens 2 katte i babyens vugge og den var fyldt med kattehår...
Synes at det var både totalt ulækkert, men også sundhedsskadeligt for det stakkels barn...
/ Min veninde fortæller at hendes veninde ikke vil ha' at hunden er i stuen når hun kommer på besøg med sin datter. Ikke fordi at hun er bange for hunden, men p.g.a bakterierne.
Når hun er på besøg uden datteren og hunden så er i samme rum, sidder hun med hænderne oppe som om at hun lige har skrubbet sig ren før en operation...
/ Og tilsidst så ynker jeg vores søn ret meget hvis han så rigtigt slår sig....
Han slog f.eks sin tå mod sofabordet igår og tudede vildt... Jeg tog ham op og krammede ham vildt meget og sagde at det var synd for ham og at jeg i hvert fald godt kunne forstå at det gjorde ondt... Da han ligesom havde fået nok trøst, kiggede vi på den ømme tå et stykke tid.. Og så var han ligesom fyldt op med medfølelse....
Så jeg gør ret meget ud af at trøste ham når han så rigtigt slår sig, for det reagerer han godt på og er glad bagefter...
_____________________________________________________________________________
Hvad er jeres mening om mine forskellige eksempler og hvor går jeres egen grænse ?
mar 2008
Følger: 4 Følgere: 3 Emner: 14 Svar: 102
Vi har ikke selv hund, men min far har bl.a., og den er Freja også viiildt glad for! Holder på, at den ikke skal slikke i ansigtet, men den slikker meget på fingrene i stedet, og, nåh ja, de kan jo vaskes!!!
Til gengæld har vi to katte, og de ligger i vores seng, men har lige fra start været meget hys omkring lillepigens seng, der skal de bare IKKE være, har hørt skrækhistorier om katte, der har ligget spædbørn ihjel, og desuden udgør det en sundhedsrisiko for barnet...
Jeg er heller ikke typen der ynker min datter hvis hun falder, det er også bare"op igen", og som regel er der jo heller ikke sket noget! Slår hun sig derimod rigtigt, er jeg også den første til at pylre, og som du, fortælle hvor synd det er, puste/holde kold klud, studere skaderne nøje og være dybt medfølende og forstående!! Jeg tror fast på, at det er derfor mit barn ikke er pyller, når der sker noget, det tager hun også selv meget afslappet!
Vi vil bestemt ikke gå under kategorien rengøringsvanvid, og det rører mig ikke, om der skulle ligge lidt støv på reolen eller en nullermand i hjørnet! Desuden kan her nemt i weekenderne komme til at se ud som om vi havde en del flere børn, end bare det ene!
Tror det punkt jeg går mest op i, er hvad vi spiser! Er ikke decideret økologi-freak, men kosten skal være generelt sund og varieret, så er der også plads til fredagshygge!!!
Freja er meget glad for at være ude i al slags vejr, og mudder er bare noget af det bedste der findes!!!!! Det synes jeg bare er så fedt, hellere skulle spule hende inden hun kommer ind, end at hun ikke ville ud! Hun skal ikke spise tingene fra haven, men altså, hun er jo kun et barn, og det skal hun bare ha lov til!!!
mar 2008
Følger: 1 Babyer: 1 Emner: 41 Svar: 361
udover det synes jeg det er ok ikke at overpylre dem
mar 2008
Følger: 22 Følgere: 21 Babyer: 2 Emner: 194 Svar: 1.602
Vi har også 2 katte og de sover også i vores seng.Godtnok ikke om natten mere, blev træt af alle de dyr i soveværelset *G* Men om dagen må de godt være der .. Men vores søn har nu heller aldrig tilbragt særligt meget tid i vores seng.. Han har altid været vant til sin egen lille plads..
Det er sjovt at man kan være enige om det overordnede når man er helt fremmed for hinanden
Men synes nu heller ikke at der er noget galt i at man gør det på forskellige måder..
Kender en der har andre rammer for hvordan tingene skal forgå og det er ikke noget som jeg ville gøre..
Men derfor synes jeg at barnet bliver opdraget fint med nogle gode værdier...
Ja, det er ikke så slemt når hunden slikker på fingrene, end direkte i munden....
Vi har bare helt 'fortalt' hunden at det er forbudt at kysse barnet, for at gøre det lettere for den
mar 2008
Følger: 29 Følgere: 28 Babyer: 2 Emner: 339 Svar: 5.489
apr 2008
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 57
Her skal man helst ligne noget der har trimlet sig i en mudderpøl, for så har man haft det sjovt, tøjet kan jo vaskes, og bliver det alligevel ikke helt rent så skidt, for det skal jo bare med ud i en ny mudderpøl
1) Ikke at jeg ligefrem stopper sand i munden på mine unger, men jeg siger altså heller ikke noget til at de smager lidt på det, eller forsøger at afværge det, det er ikke særlig behageligt at tygge på, så det holder de hurtigt op med, gras blade ol, dør de ikke af at spise, så nåre ja. Det eneste sted jeg siger stop er blomster og bær/frugter, af den simble grund at de kan resikere at få fat på noget der er giftigt, godt nok indeholder vores have intet af den slags inden for hegnet, men nu er det jo ikke altid de kun er i vores hhave og inden for hegnet (vi har en ret stor have så har hegnet halvdelen ind, så vi bare kan lade havedøren stå åben, ungerne rande ind og ud (eller sende dem gennem ærkstedet ud i haven og låse efter dem... nu kan de sagtens bare gå ind, men de er også st store at de ved de ikke må nærme sig vejen uden en voksen) uden vi behøver bekymres os om, om de kan rande ud på vejen, eller kravle op i pollen)
2) hundekys i hovedet er NO GO! ikke så meget fordi det er ulækkert, men fordi man kan blive MEGET syg af det, det gælder altså også voksne... jeg vil heller ikke selv kysses af en hund, og HADER at støde på en køter folk ikke har opdraget til at det er fy.
3) katte (og hunde og alle mulige andre dyr) i soveværelset er lige så NO GO, ikke fordi katte er ulækre (de er faktisk ekstrem renlige) men af hensyn til allergi (når man sover trækker man vjeret meget længere ned i lungerne, er der så allergifremkalende stoffer, hvilket dyreskæld er, så øger man risikoen for at få allergi mod dyret betydeligt) samt af hensyn til at de er med til at give et dårligt indeklima, samtidig med at der faktisk slet ikke syndt for dyrene at sove sammen med os mennesker, fordi vi udskilder en masse væske mens vi sover, hvilket lagrer sig i lungerne hos dyret. Den regl havde jeg også før jeg fik børn, af hensyn til mine dyr.
Vi har dyr (fugle, kat, marsvin, og fisk lige pt) jeg har haft kat hele mit liv, på nær 2½ år, jeg kan simbelthen ikke leve uden, det er entlig ikke fordi jeg nusse hygger om den, den skal bare være her, der bliver så tomt uden et miiiauue i ny og næ. Vores kat får lov at komme på ungernes værelse, den får også lov at være i deres seng, når de er hjemme (når de ikke er hjemme får den ikke lov, hvilket den udemærket godt ved) Det er en inde/ude kat vi har (jeg er ekstrem modstander af at lukke en kat inde, det er så meget imod dens natur at det i mine øjne er dyreplagerri) så her kommer kræet altså ud om natten, så slipper vi for problemet med at ungerne vil sove sammen med den. Træmmesengen kan den slet ikke komme til, den står i soveværlset, og går man der ind, ryger man ud, og det vil man helst ikke, men ellers ville den så absolut være forbudt område, men jeg tvivler nu på den vil være det i, den har sin elskede skuffe ude i køkkenet (det er en træk ud skuffe, hvor pladen er taget af, så den har en lille hule der inde) der vil den helere være end i ungernes senge. Men helt generelt tror jeg på at dyr er en sunde for børn, derfor får mine såmen også lov til at gå med foddermæsteren i svinestalden og med morfar ud og klappe en kalv, og med BH´en ud at ride, og og og.
4) Den omtalte veninde, skal passe på at det ikke ender hendes datter som det endte de børn jeg var i huset ved, de kunne knabt tåle at komme uden for en dør, de blev død syge af det mindste skidt og den mindste baktusse, stakkels unger... simbelthen fordi deres mor var alt for penippen med at de værgen måtte det ene eller det andet, fx blev kravlegården ikke bare vasket af i klorvand (og skyllet ekstrem grundigt) men F om hun ikke også ville have den skollet en gang i ugen, de måtte ikke putte legetøj i muinden, med mindre det var blevet skoldet, havde det været ude på gulvet, skulle det til skoldning, det var kun legetøj fra kravlegården man måtte have naturlig omgang med, osv osv.
5) ynker er jeg ikke, jeg ynker kun hvis der virklig er grund til det, dvs alt der kræver limning (eller en forstuvning) eller der over. Ikke at jeg ikke kan have medfølelse med mine unger, men jeg har altså ikke spor ondt af dem hvis de selv er skyld i de slag de får, fx kommer jeg til at jokke en af dem over tærene, så ynker jeg lidt, mens hvis de selv er gået ind i døren: "var det ikke dumt?" gjorde det meget ondt, går vi over i: "dumme dør hvad skulle den også være der efter pust pust" og så ellers vidre i pogrammet.
Jeg (vi) er den tybe mennesker der helst ikke afbryder ungernes leg, vi kan finde på at sende dem uden for, hvis de bliver for voldsomme, men ellers nøjes vi som regl bare med at advare dem, fx hvis de leger tag fat og kommer faretruende tæt på et spidst hjørne, nøjes vi med at sikre os at de har set hjørnet og så får de ellers af vide at de skal passe på for det er farligt, der fra må de så ellers selv styre om vi skal en smyt til læge eller ej. Vi stopper dem kun hvis de har gang i noget der er ALT for farligt, fx at de kravler op på gyngestativet (øverste tværgående pind) og hopper ned der fra, den går alligevel ikke, eller hvis de begynder at kaste med hårde genstande mod hinanden (eller andet levende samt ting lavet af glas, ol porøst matriale) Vi er meget... de må gøre deres egne erfaringer, vi vejleder, men ellers lader vi så vit muligt selv ungerne finde ud af at når vi siger at det gør ondt, så er det altså rigtigt. Sådan er det faktisk med alt her i huset, vil man bakse 40 min med lynlåsen i jakken, så er man såmen velkomme til det, man kan altid bede om hjælp, og så får man det, men vil man gerne selv, hvorfor så ikke? vil man ud i vinterkulden uden hue på, jammen verskod, du kommer til at fryse ørene min ven, og så slåsser vi ikke mere om det, i stedet tager jeg en hue i lommen, som min forfrosne unge så kan få på, når han/hun kommer i tanke om at mmor havde ret i at man kom til at fryse (til den skal siges at mine er gamle nok til at mærke hvornår de fryser og kan sagtens finde ud af at sige til, det går naturligvis ikke med en der ikke formår at føle kulden og/eller ikke kan finde ud af at sieg til, det er klart)
Vi undgår mange unødige konflikter på den måde (jo vi har konflikter, heldigvis da det er kun sunde børn der ikke adlyder et hvert vink
Hvor "sart" er du?