{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.411 visninger | Oprettet:

gravid/abort/parforhold {{forumTopicSubject}}

Jeg stoppede med p pillerne i september da mig og manden havde snakket om barn nummer 2 et halvt år ca forinden..
Dog sys jeg at lysten til manden var svundet lidt, var lidt træls, men tænkte det bare var en af de små kriser/perioder der kan komme i forhold til tider (til feb har vi været sammen i 8 år)

Efter jeg smider pillerne bliver mine følelser dog værre, og jeg bliver lidt mere i tvivl om os, men kan ikke ha tanken om at gå, så tænker, det er bare en periode..
Jeg har meget travlt på jobbet og arbejder meget, plus alt det i tankerne kører rundt, så jeg blir sur, tvær og ked af det,jeg gider ikke at han skal kramme mig for længe, gider ikke en masse kys, og gider slet slet ikke sex mere.. vi spekulerer lidt i om det kan være stress eller dep der rammer mig, da jeg har mange symptomer derpå..
jeg tvivler på forholdet og jeg beslutter nu at starte op på p pillerne igen, så snart min menstruation kommer, da jeg vil have styr på alt det her først..

jeg er blevet enormt træt og sover, sover og sover..min mens er kun lige 1-2 dage forsinket, men jeg tester.. vi har knaldet 1 gang den måned..og den er der sgu!

Jeg hylede, var helt fra den og ringede til lægen, for det dur jo ikke. der er sendt ansøgning afsted til kirurgisk abort..
Nu er det dagen derpå..
Idag har jeg ikke grædt. Manden ved ikke noget endnu.

Jeg må tage en snak med ham, fortælle at jeg ikke rigtig længere har følelserne med i det her, og jeg har jo tænkt længe på det, og ikke anet hvad jeg skal gøre...skal jeg gå eller blive..trække tiden eller indse at det ik blir mere nu..?
Og i det øjeblik jeg beslutter at tage det svære valg, at droppe baby nr 2 og starte på pillerne igen..så blir jeg gravid smiley

det mest fornuftige siger aborten...mit hjerte siger behold.. what to do ?!?!

jeg arbejder nat, så går vi fra hinanden og flytter fx efter 3 mdr (pga hus) så skal jeg sige job op, da jeg har min søn med mig (han er 6 år) og ingen vil jo ansætte en gravid.. og jeg vil stå alene i ny lejlighed, gravid og arbejdsløs...derfor siger fornuften abort..
men hjertet begynder måske at fortryde, derfor vil jeg ha manden i det, for vil han ikke ha en mere efter en snakken om forholdet, uanset hvad resultat blir, så blir det abort, da jeg ik vil påtvinge ham et barn alligevel, og det har jeg det faktisk fint med.

Men det værker i underlivet, mine bryster er ømme og jeg sover gerne dagen og aften væk..jeg kan jo mærke det hele i min krop..lægen siger jeg ikke er meget mere end 4 uger henne, da hun intet kunne se på hverken livmodermund eller hals, så jeg er i tidlig stadie...testen var også negativ for ca 14 dage siden, men positiv for 2 dage siden, ingen tvivl om det, den var ganske tydelig. Så forandringerne i kroppen, gør valget så svært, når man ser på hvad end der sker med forholdet...

og så lige i december måned smiley

Men jeg må ta den med ham nu jo, for indkaldelsen kommer jo lige om lidt, så jeg må vide hvad jeg skal gøre inden..føj det er så svært...både forhold og gravidtet står på kanten smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  gravid/abort/parforhold
  • #1   5. dec 2014 Jeg har ingen råd til dig, jeg vil bare sige held og lykke, og håber I finder frem til den bedste løsning smiley

  • #2   5. dec 2014 Puha, sikke en omgang smiley

    Det lyder som om at du har besluttet dig, du har bestilt tid til aborten og snakket med lægen om det, det må være dit indre svar.
    Det er en svær beslutning, men hvad enten man vil det eller ej, så er man nød til at se på situationen som du gør mht arbejde, bolig og parforhold.
    Vælger du at beholde barnet, og I dermed går fra hinanden, så bliver det en svær tid for dig og nej ingen ansætter gravide.

    Jeg synes du skal følge din første fornemmelse, snakke med din kæreste omkring det hele og dermed vil du også få mere ro indeni dig selv.


  • #3   5. dec 2014 Træls situation:/ det slf noget i som par skal ha snakket igennem, men når dine tanker allierede er ved fraflytning og når du tvivler på par forholdet så ville jeg personligt ikke bringe et barn til verden:/ kram herfra:)

  • #4   5. dec 2014 hvorfor skal DU have jeres barn med?
    men held og lykke,,, og følg dit hjerte


  • #5   5. dec 2014 Har du overvejet at i kunne gå i par terapi. Kan godt se at det ikke er sjovt at stå på den måde. Men hvad vil du gøre hvis din kæreste gerne vil have barnet. ?

  • #6   5. dec 2014 Hvis han gerne vil have den, så beholder jeg uden tvivl,og så må vi jo samarbejde så godt vi kan. Syntes det blir sværere og sværere at holde fast i aborten, og det skar lidt da jeg læste brevet fra sygehuset jeg har fået, så det ligger lidt på ham også...jeg vil ikke være egoistisk og beholde mod hans vilje, så jeg må tage snakken nu her med ham..

    Jeg skal have vores søn med, fordi det passer bedst, og personlig mæssigt, er jeg den der har stået for næsten alt, så at lade ham blive her kunne da godt fungere...hvis jeg vidste at min søns behov ville blive opfyldt ordenligt...og ikke bare blev passet af forskellige.... Vi har, da han var lille, været fra hinanden..og der havde jeg også sønnen med mig... Og når han havde sin søn, har jeg så opdaget at Han ofte har fået ham passet, de gange han havde ham...og jeg ved også at det ville være hans valg at lade ham komme med mig, så der har vi nok ikke lige det store problem.


  • Sød fyr
    Sød fyr Tilmeldt:
    feb 2013

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 24
    #7   5. dec 2014 Vil bare sige du vil græde livet langt efter aborten...
    Og barnet lavet i fællesskab, men det er som om du er så selvfokuseret og ikke inddrager manden der ejer 50% og måske bliver han holdt hen i uvished og går all inn..så kører du numre bag ham.
    Du får dælme svært ved samle dig efter sådan en stunt..Tænk hvis han lavede lignede nummer bag dig?

    Ingen historier er ens, men noget der minder har jeg set utal gange, somme tider have for meget selvfokus afsporer alt i ens liv.

    Du bestemmer selv hvad du vil..I mine ører bestemt så forkert som muligt.

    Held og lykke.. i mangler begge dele.


  • #8   5. dec 2014 Sød fyr: Ro på.... tror situationen er hård nok i sig selv

  • A T
    A T Tilmeldt:
    jan 2014

    Følger: 1 Emner: 7 Svar: 115
    #9   5. dec 2014 Så du er gravid, din kæreste ved det ikke, og du skal have en abort i morgen?

    Men det er jo også fin kærestes afkom..


  • Sød fyr
    Sød fyr Tilmeldt:
    feb 2013

    Følger: 1 Emner: 3 Svar: 24
    #10   5. dec 2014 Nå ja ro på.. En man er ført bag lyset og holdt hen, han aner hverken at der er en baby eller abort om hjørnet . Hvor kan sådan noget gøre mig rasende . Mig mig mennesker og køre i sit behov , blive ved til skaden er urettelig .. Og endda er de igen ofrene . Og så manglede sådan et opslag om at trøst og opbakning og så er alt jo bare ok.
    Hvad ville i gøre hvis i var manden ?!
    Eller omvendt ønske familien længe ventede barn, pludselig vil manden bestemme abort , og videre i sit liv ?
    Nå ja, så er man jo offer igen .
    Har godt nok læst mange utilgivelig umenneskelige ting på forummet .
    Tænker kun, stakkels dem der bliver ramt af dette .


  • #11   5. dec 2014 Jeg har ingen råd men jeg tænkte at måske din mand evt kunne have jeres dreng de dage du arbejde også han var ved dig på fri dage??

    Håber i finder den bedste løsning til jer,



  • #12   7. dec 2014 Må grine lidt, der er virkelig nogle her der slet ikke læser hvad jeg har skrevet...
    Især dig sød fyr.... Hvor er det at jeg fører ham bag lyset?!
    For det første så har jeg skrevet at jeg ikke vil være egoistisk og evt beholde barn uden hans vilje...jeg har skrevet at vi skal ha snakket om det sammen... Så hvor er det lige jeg fører ham bag lyset?!
    Aborten har heller ikke fundet sted, men ansøgning er indsendt...hvilket du ville vide hvis du havde læst hvad jeg skriver...
    Og nu har jeg fortalt jeg er gravid, og vi skal ha snakket mere om det..
    At jeg kæmper for at få forholdet til at fungere er også at være egoistisk?
    At vi sammen stopper pb for at finde ud af det her er også egoistisk og selvfikseret?

    Jeg tror ærligt slet ikke at du har læst hvad jeg har skrevet overhovedet...

    Men ja fy skamme, hvor er jeg egoistisk og fører ham bag lyset da....



  • A T
    A T Tilmeldt:
    jan 2014

    Følger: 1 Emner: 7 Svar: 115
    #13   7. dec 2014 Ts: du fører da din mand bag lyset hvis han ikke ved at du er gravid, og at du allerede har sendt ansøgning om abort uden hans mening er da så forkert..

  • #14   8. dec 2014 Han ved jeg er gravid. Vi snakkede sammen om det igen her til aften, og om vores forhold. Han ved at jeg er i tvivl, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre, og jeg ved ikke 100% hvad jeg føler for ham.. jo jeg elsker ham, det gør jeg bestemt, men måske ikke nok længere....og det gør så ondt smiley :( og det gør ondt at se at han heller ikke har det godt smiley
    han mener det er enten eller, og ikke noget midt i mellem...men jeg står midt i mellem....skal vi kæmpe videre som så mange gange før eller skal vi snart give op..
    Han siger han har haft det på fornemmelsen længe.
    Han vil have jeg tager en abort hvis jeg går fra ham, da han ikke vil have et barn, hvis vi ikke skal opfostre det sammen, og det er hårdt nok med vores søn på 6 år..
    Jeg har fortalt, at jeg har det meget svært med en abort, at jeg slet ikke kan lide tanken, men går vi fra hinanden, vil han ikke ha den.
    Jeg gik med til hans idé om jeg og evt vores søn, skal tage et par dage væk evt ned til min mor, så vi kommer væk fra hinanden, væk fra det hele, og jeg kan tænke det lidt mere..måske trækker vi bare tiden.. jeg ved det ikke..for hvor gør det ondt at vi ikke længere har det godt sammen smiley
    Det her var jo ikke meningen, vi skulle jo have det godt, og bygge huset op til det vi vil... ikke rive vores liv fra hinanden smiley


  • #15   8. dec 2014 Tvivl = nej..

    Når du er usikker, tror jeg du vil fortryde.



    Alt det med bolig og job skal nok løse sig hen af vejen smiley



    Tillykke smiley


  • #16   17. dec 2014 Jeg fik en abort for 6 år siden, jeg ville ikke, men fik det presset ned over hovedet og til sidst gav jeg efter..
    Jeg var knust, men det gik over!

    Jeg fandt en ny kæreste, efter 1 år blev jeg gravid, og vi valgte at beholde..

    De sidste par år har jeg faktisk været glad for at det endte sådan, ellers havde jeg ikke haft min prinsesse på knap 4 år nu.


    Held og lykke


  • #17   20. dec 2014 Hvordan går det med jer?

    Hjalp det og tage lidt væk?


  • #18   27. dec 2014 Jeg har også tænkt på hvordan det er gået smiley

    Håber at du er blevet mere afklaret og føler at d har taget det rigtige valg smiley


  • #19   14. jan 2015 Jeg tog hjem til min søster nogle dage.
    Forholdet knirkede og han var ligeglad med hvad der skete, spurgte ikke ind til graviditeten på noget tidspunkt.
    Han tog i byen 5 weekender i streg, og løj mig direkte op i ansigtet.
    Han var ingen støtte, så trods jeg gerne ville beholde, tog jeg aborten.
    Den dag tog han på job. Min søster tog med mig.
    Der gik desværre hul på livmoderen, så blev indlagt.
    Søster kørte ind på hans job og sagde han sku ta fri, da aborten ik var gået som planlagt, så han sku jo hjem og tage vores søn på 6 år.
    Hans SMS til mig var at det var da træls, det der var sket, og var lige hurtigt et smut forbi sygehus.

    Jeg har på sin vis følt mig presset af ham til aborten, og det var nok det mest fornuftige.

    Men jeg har haft det meget svært psykisk efter det.

    Jeg ku ik tage ringen på efter aborten..mine følelser er der ik for ham.

    Så nu må vi se hvad vi gør fra nu af.


  • #20   24. jan 2015 Jeg er godt nok forarget over hans måde at reagere på, og særligt at han midt i alt det hele bare tager i byen 5 weekender i træk! I det hele taget bare tager afsted så meget.
    Og den måde han samtidig har virket ligegyldig over at du faktisk lå på sygehuset, og samtidig fik hul i livmoderen!

    Jeg synes faktisk at det var det helt rigtige valg du tog. Jeg tror at det ville blive rigtig hårdt at stå alene med to børn, for det er tydeligt at du vil komme til det på et tidspunkt. Selvom han selvfølgelig også har alle sine gode sider, så kan jeg slet ikke begribe at en mand kan opføre sig sådan. Og det fortjener du ikke.

    Selvom det har været hårdt psykisk, tror jeg at det er prisen/smerten du betaler for at få noget bedre tilbage ude i fremtiden.
    Jeg tror at det var bedst at få aborten, og vente til der er en anden fyr du hellere vil have barn med. Så er det også lettere at få et mere, end at overveje nr. 3
    For jeg tror heller ikke at støtten med børnene vil være større fra hans side når han i forvejen ofte fik passet jeres 6-årige søn, hvis der pludselig er to han skal have.
    Så jeg tror at du vil føle meget større frihed ved ikke at have fået barnet, og vente til du finder en super sød og meget mere ansvarsfuld ny fyr der er der meget mere for dig, og som ikke bare gør hvad der passer ham.

    Jeg synes at du er sej at du havde styrken til at gøre det alligevel, på trods af at det gjorde ondt. Når du engang får nr. 2 med en anden mand, tror jeg også at du er rigtig glad for at du ventede smiley


  • #21   26. jan 2015 jeg tog det rigtige valg, men jeg kæmper stadig med det smiley
    Sover enormt dårligt, kan ofte ik falde i søvn, ender med få timers dårlig søvn ofte. Men lidt bedre går det..dog er det nu vendt lidt til at jeg er blevet frygtelig bange for at blive gravid igen engang. frygten for at jeg måske skal tage det valg en gang til, det vil jeg ikke kunne.
    Jeg vil jo gerne ha en mere en skønne dag, med en ny mand, men jeg er blevet så bange smiley
    Selvom det nok bare er en dum tankegang.


  • #22   26. jan 2015 Det er forståeligt at du tænker sådan, det er jo heller ikke så længe siden. Men på et tidspunkt skal de tanker nok forsvinde

Kommentér på:
gravid/abort/parforhold

Annonce