{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.209 visninger | Oprettet:

Hvornår fortalte i det? Og hvordan? {{forumTopicSubject}}

Vi fortalte min mor og stedfar igår at jeg var gravid og hvordan og hvorledes det er sket, med behandling og det. Det har vi holdt skjult, for at overraskelsen ville blive større. De blev rigtig glade. Jeg gav dem en GT i en lille pose hvor der stod "til mormor og papmorfar".. det synes de var en sød måde. Mine søskende, min far og svigerforældre og kærestens søskende ved det ikke endnu.

Hvornår og hvordan fortalte i det til jeres forældre/søskende/bedsteforældre eller lign.? :0)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår fortalte i det? Og hvordan?
  • #1   30. jun 2010 fortalte det med det samme.. ville gerne have at de vidste det hvis nu at jeg skulle miste så de var der til at støtte mig og så de vidste hvorfor jeg var ked.. men hun blev derinde.. vi fortalte det bare.. ikke det vilde her..Men der er mange søde måder man kan gøre det på

  • #2   30. jun 2010 Ja det var også det jeg sagde til min kæreste. At vores forældre skal vide det nu her og resten må vente til vi er lidt mere sikre. Men jeg ved nemlig at jeg ville ha meget brug for mine forældre, hvis det var jeg skulle gå hen og miste.

  • #3   30. jun 2010 Fortalte min mor det dagen efter, da hun var den eneste som viste at vi prøvede at lave en bebe mere smiley

    kort efter fik hele min mors familie nyheden afvide også..

    Tror så at min farmor var den næste, lidt tilfældigt, længe før vi enlig ville sige det, men hun spurtge selv, så hun fik svaret i en telefon..

    Mine brødre var bekymret for mit helbred, jeg var jo ÅH så dårlig, og de troede at den var helt gal med mig, så de fik det os afvide.. Dage efter fik min far det afvide. Og har i lørdags kom min bror til at sige det til resten af familien, (han viste ikke at de ikke viste det) og for mig var det en lettelse, det var alligevel på tide, og der var nogle i familien jeg ikke ønskede selv at sige det til, da jeg ikke bryder mig om dem (min faster og mine to kusiner), så de skulle bare få det afvide med vinden som man siger smiley Og det skete så os, og der i blandt fik min kære farfar så os nyheden afvide, og han skulle så ifl min farmor først vide det efter NF skanning, som ligger imorgen, men nu ved han det og alle andre, så det er jo skønt smiley Folk undrede sig os over jeg pludselig gik hjemme, men er jo sygmeldt pga dårligdom, men skal igang igen her om 14 dage deaværre.


  • #4   30. jun 2010 Min storesøster var den første som fik det at vide.

    Så fortalte vi resten af familien nyheden da jeg var 10+ ( Vi havde været til privat scanning og set hjerteblink)


  • #5   30. jun 2010 De fleste i min fam og mandens fik det af vide kort efter jeg testede positivt. Og det er netop pga jeg har prøvet en SA i uge 7 og der havde jeg ikke fortalt familien det, men de var der dog stadig for mig : )

    Ved med søn havde jeg dog bedt udtrykkeligt om at min store bror ikke skulle vide noget før hans fødselsdag, da han blev 26 14 dage efter jeg testede positivt, så hans gave besod af en pæn kasse hvori jeg havde lagt en hvid sut og et par små hvide strømper samt en seddel hvorpå der stod "Hej onkel, er du ikke sød at gemme det her til jeg kommer til verdenen i dec. Kram Junior"
    Som han sagde, det var den bedste gave han havde fået nogensinde : )


  • #7   30. jun 2010 jeg fortalte det så snart jeg testede positiv, jeg kan bare ikke holde sådan noget hemmeligt ss

  • #8   30. jun 2010 Vi havde lige fået at vide at vi ikk kunne få børn naturligt... og vi havde prøvet i 1 år... og jeg var 19 da jeg fik det at vide og var knust så vi havde lige fortalt vores forældre det, og det var jo sådan lidt for det var lidt tideligt, at vi prøvede!! men nogle få uger efter testede jeg posiktiv trods vi havde fået det andet at vide. og min mor ringede tilfældigt da jeg stod med testen i hånden og lige havde opdaget stregerne!! og reste fortalte vi det bare sådan stille og roligt

  • #9   30. jun 2010 Aii hvor er det nogle dejlige historier:) Bliv endelig ved.
    Min kæreste vil ikke have jeg fortæller det til min bedste veninde som også er min kusine.. det er jeg lidt ked af, da jeg bobler indvendig fordi jeg vil dele det med hende. Vi deler jo normalt alt. Men må jo arte mig...


  • #10   30. jun 2010 ellers må det jo være jeres hemmelighed at hun ved det lol

  • #11   30. jun 2010 Hehe.. ja det er selvfølgelig rigtigt:)

  • #12   30. jun 2010 Kan godt forstå at du bobler indeni for at fortælle din veninde det!

    jeg ringede til min mor og sagde det 5 minutter efter jeg havde testet positiv så det var kun mine forældre og søskende der vidste det. Fortalte det først til resten da jeg var over 12 uger, og hvor var det bare super svært at lade være med at sige, da jeg jo har en lillesøster også. Grunden til det er at da hun skulle døbes var jeg 2½ måneder henne (mener jeg eller lidt mere) og man kunne intet se på mig før jeg var 4 mdr henne, der kom der en ganske lille bule og jeg var meget tynd, har jeg altid været.

    Nå men vi jo sad oppe foran på stolene inde i kirken fordi vi var faddere, mig og mine søskende og så sad min fars søster bagved mig og kort inden barnedåben gik i gang og klokkerne ringede der spurgte hun mig om hvad jeg ville uddanne mig til og svarede at jeg ville starte på HF og der var jeg 20 år. Hun sagde at jeg nok skulle tænke på uddannelse for der skulle jo også gerne komme børn på et tidspunkt, og det var bare super svært at holde mund der for havde bare lyst til at sige "Jamen det ved jeg skam smiley jeg ER nemlig allerede gravid!! :DDD"

    havde lige lyst til at komme med en "surprice! Surprice!"
    men måtte hellere holde mund indtil videre.

    er også glad for at jeg gjorde for min bedste veninde kunne selv godt tænke sig et barn og havde ikke brugt prævention med sin kæreste i 5 år. Han var dog et fjols og hun forlod ham, og fandt så en ny kæreste et godt stykke væk og flyttede sammen med ham og hun brugte stadig ikke prævention for "hun blev jo alligevel aldrig gravid" men efter 1 år blev hun gravid med sin "nye" kæreste hun dog havde haft et år, og fortalte det til sin familie og på arbejdet og til alle hendes veninder og venner. Da de skulle til nakkefoldsscanning omkring uge 12 var der intet liv, fostret var dødt i uge 9 og hun skulle til udskrabning 4 dage senere. Folk blev ved med at spørge til babyen i maven 6 mdr efter og hun syntes det var et helvede konstant at blive dunket oven i hovedet med det og blive mindet på det. Det var svært for hende.

    Men det kunne jo lige så godt have været mig selv


  • #13   30. jun 2010 Tak for den dejlige historie:)
    Jeg synes allerede det er super svært nu.. specielt at holde mund overfor min veninde. Familien vil jeg gerne overraske når det hele er lidt mere sikkert. Men veninden ville jeg godt nok gerne dele det med, ligesom de fleste gør... suk

    Puha det har ikke været sjovt for din veninde.. det er jo det man risikere. Derfor vil jeg også vente med alle andre end forældrene, for det er også rart at have nogle der vidste det og kunne støtte en hvis det gik hen og gik galt.


  • #14   6. jul 2010 ja og jeg havde helleri kke selv regnet med at det ville gå galt for hende. Og hun var så nervøs for den nakkefoldsscanning for hun sagde at alt altid gik galt for hende og hun var heller ikke blevet gravid i de 5-6 år uden prævention. Men nu skulle hun til nakkefoldsscanning og hendes kæreste vidste ikke helt om han tog med. Sagde til hende at han ville være god at have med i tilfælde af at fostret var dødt, så var det rart at have den anden ved sin side, men at det jo kun var for en sikkerheds skyld for hendezs foster fejlede jo selvfølgelig ingneting.
    men det gjorde det jo så føler mig som en idiot. Og sagde at jeg syntes hun skulle tage at tage ham med for det var bare den bedste scanning når man så den lille forførste gang og man kunne se det hele på én gang.

    nu er hun blevet rigtig babyfjendsk og vil slet ikke have børn nu alligevel og hader mødre og deres gravide maver og snakker aldrig om det mere. Hun havde det også lidt svært med det dengang jeg blev gravid.
    Hun fik også profil herinde og har den stadig men den har vist ikke været aktiv siden oktober hvor hun fik at vide at fostret var dødt.
    Hun havde sådan ønsket sig et barn men tær ikke rigtig blive gravid igen hvis det samme sker, men det værste for hende var at folk gik og spurgte til den lille hele tiden. Syntes det var så synd for hende smiley


Kommentér på:
Hvornår fortalte i det? Og hvordan?

Annonce