{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.040 visninger | Oprettet:

hvornår ville i sige det??? {{forumTopicSubject}}

torsdag i sidste uge testede jeg meget svagt positivt, og den troede vi ikke helt på da vi troede det måske var vores øjne der så noget de ville se, men så søndag testede jeg positiv uden tvivl, der er så det at natten til mandag sker der det forfærdelige at min far går bort helt uventet, så det er klart alle er kede af det, og vi står samtiddigt med en god nyhed, men pga omstændighederne ville vi ikke fortælle noget, idag skal han begraves, og vi skal til at finde en hverdag uden ham, (vi er en meget meget tæt knyttet familie) men i sådan en situation, hvor længe ville i lade gå før nyheden skal fortælles???
der er nogle få der ved det af kims familie og nogle venner, men ellers ingen endnu...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  hvornår ville i sige det???
  • #1   31. jul 2010 jeg vil ikke fortælle det idag til begravelsen.

  • Henriette A
    Henriette A Tilmeldt:
    mar 2008

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 20
    #2   31. jul 2010 jeg sys du skal vente til sorgen over at miste er kommet lidt på afstand.. måske vente indtil nf. scanning og så gi de nærmeste et scanningsbillede.. jeg ville ihverfald vente et godt styk tid især hvis i er en tæt knyttet farmilie .. nogen er længe om at komme videre end andre , men igen det kan også være rart med en god nyhed midt i sorgen bare ikke lige med det samme.. de skulle jo gerne alle dele jeres glæde med jer og ikke alle kan det når de føler sorg

  • #3   31. jul 2010 jeg er jo nok lidt bange for reaktionen på nyheden, jeg ville selvfølgeligt gerne have en god reaktion som med marcus, men jeg er bange for den bliver lidt akavet fordi folk ikke kan finde ud af om de skal være glade eller kede af det..

    jeg ville ikke selv kunne fortælle det idag og være glad for det, så derfor vil jeg ikke gøre det... graviditeten er der og ja vi er glade for den, men det har bestemt ikke lige været det der har været i vores tanker siden mandag,


  • #4   31. jul 2010 hvis det går som med marcus, så tror jeg ikke vi kan skjule det til nf, selvom det nok også var det jeg gerne ville, med marcus begyndte jeg at kaste voldsomt op allerede i uge 6 og det var ikke til at skjule når man var på besøg hos folk, og jeg er 5+3 idag, men håber det bliver væk denne gang.

  • #5   31. jul 2010 Først og fremmest, det gør mig ondt du har mistet din far.

    Du skriver, at I er en tæt knyttet familie, og på den baggrund tror jeg ikke der kan være et dårligt tidspunkt som sådan.
    Hvis ikke du tror du kan skjule det til nf-scanning, så ville jeg personligt vente til et par dage efter begravelsen, eftersom der er nogen i Kims familie og nogle venner, som allerede ved det, så er der jo en chance for, at din familie vil få det at vide af omveje.
    Så vent et par dage, og så fortæl dem, at selv om det er en trist tid, så er der også nogle gode nyheder, nemlig at du nu venter dig.
    Jeg har den overbevisning, at nyheder som bekræfter at livet går videre, altid vil stå stærkere end dem der lader os vide, at livet har ende.

    Da jeg var gravid med Liam døde Mortens far, da jeg var 6 mdr. henne. Selvom hele familien selvfølgelig vidste det på det tidspunkt, var der mange som fandt trøst i, at der var en lille ny på vej, som kunne skabe glæde midt i al sorgen.


  • #6   31. jul 2010 Jeg vil også lige kondulere.... det gør mig ondt at du har mistet din far smiley

    Dernæst vil jeg ikke sætte tid på hvornår det er "bedst" at fortælle... synes i skal fæle inde i jer selv, hvornår i synes det er en god tid at fortælle det på.... tænker hvis man følger situationen lidt, så kan man godt mærke hvornår de er "klar" til at få sådan en nyhed smiley


  • #7   31. jul 2010 Måske best at vente et par uger måske?

  • #9   31. jul 2010 mange tak allesammen, det har været en virkelig smuk begravelse, og en "god" oplevelse, tror inderst inde også vi skal fortælle det rimeligt tideligt alligevel, måske efter jeg har været til læge i uge 8... tror gerne jeg selv lige vil kunne glæde mig 100% over graviditeten først, da det jo er ret svært at forstå at min far på kun knap 53 år ikke skulle nå at opleve at blive morfar igen til det mirakel der nu ligger i maven..

    selvfølgeligt er vi lykkelige over graviditeten, men det føles bare så underligt og forkert at udad til være ked af det, men inderst inde brænde for at fortælle hele verden at der kommer endnu et vidunder, det føles akavet, og på nuværende tidspunkt har jeg bare rigtigt svært ved at glædes over det, og at kunne se andre kan glædes over det..


  • #10   31. jul 2010 Kæreste Ditte---> Jeg kan sagtens følge dig at det er svært for dig at glæde sig over men du skal huske på at DU ved at det er en god glæde du går med i maven og du må endelig ikke have dårlig samvittighed over at du/vi glæder os over at Marcus skal være storebror.
    Tro mig. Din mor og co. vil også kunne forstå dig når du fortæller dem den glædelige nyhed.

    Vil også sige JA!!! Det var en utrolig smuk begravelse. Jeg har så frygtelig ondt af dig og kan slet ikke forstå at din far ikke er blandt jer/os længere..

    Du ved jeg ALTID er der for dig når du har brug for det.


  • #11   1. aug 2010 Hej Ditte.

    Det gør mig så ondt I har mistet jeres far alt for tidligt, og kan kun tilslutte mig Lotte og sige det var en meget smuk begravelse.

    Først mange gange tillykke med graviditeten. Kan godt forstå du må stå med lidt blandede følelser, her mit i sorgen. Som jeg kender din familie, så tror jeg bestemt ikke de vil se det som en dårlig nyhed og jeg tror du kan mærke inde i dig selv når tiden er til at fortælle dem det. Når I lige er kommet jer over det værste chok, så er jeg sikker på I alle vil kunne glæde jer over og se frem til en lille ny i familien.





  • #12   1. aug 2010 tusind tak, ja i har sikkert ret, nu venter vi nok lige indtil vi selv føler os klar til at fortælle det, og til de andre måske er klar til at være glade på vores vegne. håber selvfølgeligt ikke det slipper ud inden vi selv fortæller noget ;o) og slet ikke til min del af familien. ;o)

Kommentér på:
hvornår ville i sige det???

Annonce