Hvem glæder sig mest? {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg er jo gravid. Meget gravid endda ;)Faren er en gammel flamme, og en perifær ven, men ikke en kæreste, og det lykkedes os sådan set bare at ramme plet en fuld nat :)Jeg har fra start af gjort det meget klart at det var i orden hvis han ikke ønskede at deltage, så ville jeg stå for det hele selv. Jeg traf hurtigt beslutningen om at beholde barnet.Han gjorde det klart at han helst så jeg fik en abort, men ellers ville bakke op. Og at hvis der kom et barn, ville han betale børnebidrag, og "leve op til ansvar" som dele-forælder og alt muligt.Vi aftalte også at få delt forældremyndighed..Det virkede egentlig mest som om han følte det var hans pligt - noget han skulle, hvor jeg egentlig kun synes han skal være med hvis han har lyst. Har han ikke lyst, er der ingen sure miner herfra, over at sige at han helst holder sig væk..Siden jeg fandt ud af at jeg var gravid i starten af november, har jeg set ham 5 gange.Han kunne ikke få fri til NF-scanning. Det var fair nok, det var trodsalt årets travleste dag i vores branche.Så var jeg hjemme hos ham og vise billeder.Han var med til MD, og til 3D-scanning (som han købte) og vi har mødtes engang for at snakke navn.Han gad ikke med til JM. Eller, han skulle egentlig med første gang, men brændte mig af. Senere har han ikke haft lyst til, det er jo ellers de seneste gange der er "sjovest" da han ville kunne høre hjertelyd, størrelse, og få lov at mærke hvad der er hvad.Jeg gik på et FF-hold uden fædre, men tilbød ham at jeg kunne tilmelde mig et hvor han kunne komme med, så han kunne blive forberedt (han vil gerne med til fødslen), men nej, det havde ingen interesse. Det har han intet at bruge til mener han.Jeg spurgte om han ville med til rundvisning på fødegangen, så han vidste hvordan og hvorledes til fødslen, men nej, han skulle nok finde det til den tid.Jeg er tilmeldt et "forældre-kursus" (en god start sammen), som jeg selv har tilmeldt mig gennem kommunen (et nyt projekt sundhesstyrelsen forsøger) og spurgte om han ville med. Han spurgte hvad han fik ud af det, og jeg svarede at det ville jo være op til ham selv. Men nej, det gad han altså heller ikke..Kort sagt (eller, måske langt?) har han fået rig mulighed for at være med, og har fået lov at vælge det hele fra. Hvilket han også har gjort.Hver gang jeg har været til JM og sendt en sms med en update, har svaret været "det er fint søde", så nu er jeg efterhånden stoppet..I fredags havde vi en aftale, om at jeg skulle hjem til ham. Hans familie ville så gerne se mig igen snart (han bor hjemme). Jeg skrev ved 3-tiden og spurgte hvad tid jeg skulle komme.. Kl. 21.30 fik jeg en sms om at han havde været lidt længere på arbejdet....I tirsdags lavede jeg så en aftale med hans mor, for hun vil så gerne se mig, og kommenterer alt på FB.. Så jeg tænkte at selvom jeg helst ikke vil gå bag om ryggen på Lars, så synes jeg hans familie skal have lov at deltage i det omgang de vil.Vi snakkede en del, og jeg snakkede også med hende om at for mig virker det bestemt ikke til at han egentlig har lyst til at være med.. Jeg pakkede det lidt ind, men der var ingen tvivl om hvad jeg mente..Hun fortalte mig dog at han glæder sig rigtig meget, tæller dage til terminen, og endda bekymrer sig rigtig meget om hvor meget samvær han vil få????Det undrede jeg mig vildt over.. Han har jo været fuldstændig ligeglad under hele graviditeten, og ikke udtrykt noget ønske overhovedet om at se mig, eller høre om vores barn.. Så hvordan kan han bekymre sig om hvor meget vi skal ses efter fødslen?Han vil ikke med til noget som helst, og brænder mig endda af når vi har en aftale?..Nåh, det var dagens undring troede jeg....Hans forældre har indrettet børneværelse. Hvilket er fint nok.. Måske lidt overdrevet, mens hans søster er lige flyttet ud, så de havde pladsen til det..Og wow, jeg blev chokeret!..Det værelse har ALT. Der er tonsvis af ting som der aldrig vil blive brugt..Der er en kommode FULD af tøj. I alle størrelser. Han får jo ikke brug for det små tøj der, han skal ikke skfite tøj hos dem. Og han blir i øvrigt for stor til str. 50. De har ti gange så meget tøj som jeg har, og jeg har da købt lidt.Der er fuldt puslebord med alt indrettet.Seng, kombivogn, baby-autostol (som om min ikke er nok?), skråstol, aktivitetstæpper, legetøj frem til 5 års-alderen, gåstol (som han aldrig skal bruge) sko, og alt muligt andet. Det ser ud som om de har røvet Babysam..Jeg blev vildt chokeret da jeg så det! Er det kun mig der synes det er fuldstændig overdrevet?Jeg tænker jo at hvis de absolut gerne ville bruge en masse penge, kunne de da have hjulpet mig lidt.. lars har ikke givet mig nogle penge (selvom han selv har foreslået og lovet det) og de ved jo godt at jeg har været arbejdsløs siden februar..Jeg synes det er en vild situation..Jeg har hele tiden tænkt at Lars egentlig ikke har lyst til at være med, og har virkelig håbet at han ville indrømme det overfor sig selv og mig. Jeg bliver ikke sur hvis han siger han ikke kan overskue at være far nu. Jeg bliver sur hvis han lover en masse, og ikke overholder det. Jeg ser hellere at han kommer igen om et år (eller 2, 3, whatever) og gerne vil deltage, uden at føle sig tvunget..Men hvordan skal det overhovedet kunne lade sig gøre, når det kommende barn fylder SÅ meget hjemme hos hans familie?Jeg ved ikke helt hvad tråden skal til for, jeg har bare været lidt overvældet de sidste par dage..Det er slet ikke hvad jeg havde forventet, og jeg synes faktisk det er rigtig ærgerligt at de lægger det pres på ham.. Ingen af os er tjent med at han føler sig tvunget til at være far..