Når skrukheden fylder for meget {{forumTopicSubject}}

Hej alle søde bg brugere:)

Nogen af jer kan måske huske mig, men har været inaktiv i 8 mdr ca, men er nu tilbage:)

Jeg er en pige på snart 22, har en skøn kæreste på 27, et stort hus og 3 katte. Er over halvvejs i min pædagog uddannelse, og har styr på økonomien:)

I 2008 blev jeg gravid med en tidligere kæreste, og mistede det igen. Det var en kæmpe sorg, og dem som har fulgt mig herinde dengang, ved jeg brugte meget tid på at håndtere det tomrum det efterlod. Dog blev tomrummet og sorgen mindre og mindre, og fandt ud af at jeg ihvertfald ikke skulle ha et barn med min daværende kæreste.

For et halvt år siden fandt jeg så min nuværende kæreste, som simpelthen er sendt fra himlen<3 Min one and only!
Vi bor idag sammen i hus og er dybt forelsket. Er så ked af jeg ikke har mødt ham før, for han er alt det jeg altid har ledt efter. Vi nyder hinanden, vores liv sammen og snakker meget om fremtid og drømme. Her er vi også meget enige om hvad der skal ske heldigvis. Dog er jeg gået hen og blevet SÅ skruk, at det eneste jeg drømmer om er babyer, og har en del veninder der skal til at føde eller lige har født. Vil self. gerne nyde min kæreste meget mere før vi vælger at begynde pb, men pludselig er mit tomrum begyndt at åbne sig igen. Og tror virkelig ikke på at lukker sig rigtig før, at jeg en dag igen er gravid. Det er jeg self. udmærket godt klar over ikke er en rationel grund for at få et barn, men lysten er brændende i mig!!

Nogen der kan forholde sig til dette, og hjælpe mig med at give nogle råd, der kan dæmpe skrukheden en smule?