Endelig færdig :-) -trods modgang {{forumTopicSubject}}

01/08 købte vi hus og kun 12 dage efter fandt vi ud af af jeg var gravid.
Så vi fik travlt.
Flyttekasser overalt og et hus der skulle renoveres fra gulv til loft.
Men... En aften står det ned med vand. -gennem vores helt nye loft. Så vi måtte have gang i forsikringen.
Da vi så går igang med børneværeslet er der svamp.
Så igang igen med forsikringen.
De bankede en væg ned, hev gulvet op i halvdelet af huset og fjernede skab og vask på badeværelset.
Jeg måtte ringe HVER DAG til forsikringen for at holde dem til ilden ellers skete der intet!

En morgen da jeg står op er den helt gal med mig.
Jeg føler at jeg har MEGET stærke briller på og kan kun se omridset af møblerne. Jeg kan ikke stå på mine ben og falder da jeg prøver at stå op.
Jeg kaster op og kan slet ikke styre min krop.
-var på det tidspunkt i uge 29 af min graviditet.

Jacob ringer straks 112 og de er der næsten med det samme.

Jeg havde fået virus på ballancenerven.
Jeg kastede op 21 gange på 2 døgn så de valgte at jeg skulle blive på hospitalet pga min graviditet.
Øv en omgang. Det er det værste jeg nogensinde har oplevet. Ikke at kunne noget selv er frygteligt.
Bare at drikke et glad vand var svært. -og frygten for hvad der var galt var ikke til at bære.
Jeg frygtede så meget for vores barn og om det var ham der var noget galt med siden jeg havde det sådan. -har mistet før.

Men heldigvis har jeg Jacob som bare var guld værd og hjalp mig igennem det. Selvom både familie og venner hjalp mig så kan det slet ikke beskrives hvor stor en hjælp Jacob var og er for mig.

Jeg er nu i uge 34 og er stadig meget mærket af det.
Jeg skal ikke bevæge hovedet for hurtigt.
Men det går fremad og jeg er næsten helt ovenpå igen.
For jer der ikke kender til det, så føles det lidt som de tre, fire sec. efter man er kommet ned fra en karusel. Men følelsen af svimmelhed går bare ikke væk.

Forsikringssagen er nu overstået og det ligner igen et hjem.
Jacob har fået helt styr på børneværelset og det er bare så flot.

Jeg troede ikke vi ville nå det, men her er vi så og har endda tid til overs inden jeg har termin :o)

Så den sidste tid skal vi bruge på hinanden.
Vi har været sammen i 9 1/2 år men det vi har været igennem her mht at jeg blev syg har virkelig sat et stærkt bånd mellem os.

Tak fordi i gad læse om min oplevelse.
Rigtig god mandag til jer.