Føler mig ikke lykkelig... Føler mig ikke lykkelig...
Hmm... Kunne ikke lige finde en bedre overskrift...
Har lige brug for at lette mit hjerte og håber ikke at i dømmer mig for hårdt..
Jeg har gennem de sidste par år fulgt en del FB venner i gennem deres graviditeter, læst alle de smukke status beskeder hvor de beskriver hvor meget de glæder sig til at baby kommer, hvor skønt det er at mærke liv og hvilket sus af glæde de giver når de mærker baby sparke osv.
Og havde en forventning om at jeg ville have det på samme måde når jeg engang blev gravid.
Men jeg har det bare slet slet ikke sådan 
Nu er min graviditet på igen måde planlagt, kommer til at stå alene med baby og er i tvivl om hvor meget faderen overhovedet kommer til at være en del af hendes liv.
Men alligevel havde jeg en masse forventninger til hvordan jeg ville have det under min graviditet, og sidder faktisk på en måde og føler mig som et grimt menneske.
Jeg har de sidste par uger mærket liv flere gange om dagen, men kan ikke huske at jeg en eneste gang har sat med et stort lykkeligt smil på læben når jeg mærker hende, sidder mere med en "Nå, nu sparker hun igen" følelse.
Synes heller ikke at jeg glæder mig til at hun kommer, sidder mere med frygten for hvordan det bliver, kan jeg nu klare opgaven, og en stor frygt for om jeg overhovedet kommer til at elske hende
Ved ikke om det er fordi at de følelser jeg burde have drukner i alt det praktiske, laver snart ikke andet end at kigge efter anden bolig, lede efter gode tilbud på ting til hende, og prøve på at få styr på hvad jeg mere mangler at købe - og hvordan jeg skal få råd til de sidste ting osv.
Havde lidt håbet på at mine følelser for hende ville blive kickstartet da jeg stod og pakkede babytøj, men heller ikke der kom den lykkelige følelse frem. Altså synes da at det var hyggeligt, og at tøjet var noget så sødt, men så heller ikke mere end det.
Hvad pokker er det galt med mig?
Er der andre der har prøvet at have det på samme måde?
maj 2012
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 29 Svar: 65
Nej faderen er pt slet ikke inde i billedet.
jul 2008
Følger: 6 Følgere: 5 Babyer: 2 Emner: 147 Svar: 1.352
jun 2011
Følger: 4 Følgere: 3 Babyer: 1 Emner: 65 Svar: 736
jul 2009
Følger: 1 Babyer: 1 Emner: 2 Svar: 24
Jeg fik psykolog(staves??) JM hver 14. dag og var til scaning 1 gang om mdr. Alt sammen for at hjælpe mig til at få et godt forhold til barnet og mig selv.
Det var guld værd for mig...
Så mit råd er at snakmed din JM eller læge og få hjælp, den findes og du mister IKKE dit barn pga det.
Skriv PB hvis du vil vide mere om hvordan jeg havde det og hvorfor....
maj 2012
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 29 Svar: 65
Er på vej ud af døren nu, men skal nok lige svare når jeg engang kommer hjem igen
jul 2011
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 89 Svar: 1.312
Når det så er sagt, så synes jeg bestemt, at du skal lufte dine tanker for lægen eller din jordemoder. Ingen dømmer dig, de er der for at hjælpe dig!
jul 2012
Følger: 1 Babyer: 1 Emner: 19 Svar: 129
jeg bekymrede mig også utrolig meget og frygtede også jeg ikke ville kunne klare opgaven men det gik, jeg blev også sådan rigtig glad for den bette da hun lå på maven, men tror også det er fordi det stadig er svært at sætte sig ind i at man bære et barn i maven
maj 2012
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 29 Svar: 65
Hvad jeg glemte at skrive i mit start indlæg er at jeg i forvejen er under "opsyn" - eller hvad pokker man nu skal kalde det - af kommunen, da jeg for nogle år siden fik diagnosen blandet personligheds forstyrrelse, med Borderline og Depressiv et eller andet.
Min diagnose gør så åbenbart at kommunen har pligt til at følge mig gennem min graviditet for at være sikker på at baby og jeg får den rette start, og for at være klar med hjælp hvis jeg skulle få brug for det.
Dog skal det lige siges at jeg ikke har mærket noget til mine sygdomme de sidste par år, jeg har et normalt liv lige som mange andre osv
Nå men det jeg kom fra var vist at jeg allerede nu er under "opsyn" og det gør mig mere bange for at fortælle enten læge eller JM om mine følelser, eller mangel på samme.
Er virkelig bange for at de på forhånd stempler mig som en dårlig mor, ved ikke om det giver mening?
feb 2011
Følger: 5 Følgere: 4 Babyer: 2 Emner: 28 Svar: 76
Er sikker på du osse nok ska få din happy ending og jeg er ikk i tvivl om du nok skal blive en super god mor. Du ska bar give dig tid og tage imod den hjælp jm ka gi dig og lige pludselig gir det hele mening. Du ikk mærkelig og ingen ser forkert på dig for der er mange der har det på samme måde og det ska nok gå i sidste ende
aug 2012
Følger: 1 Babyer: 1 Emner: 2 Svar: 8
min graviditet startede bare så træls!
Jeg og min kæreste skulle hjem og fortælle den dejlige nyhed (hun var ikke planlagt)
Men hvad der skulle være en dejlig nyhed, blev til en træls dag og starten på en skidt graviditet for mig. jeg siger dig at vi skulle ikke have baby nu fik vi at vide og abort var en mulighed. Og det var faktisk ikke ret sjovt (havde stor respekt for min svgiermor) jeg tuede brølede! Og resten af han familie på begge sider bor i samme by ihvertfald tæt på hinanden og de er af den gamle slag, og man gør ikke ting uden en uddannelse og uden tingene er planlagt! Nåå ! Jeg blev flov, jeg blev rigtig flov om at snakke om barnet i maven og om planlægning! Og det simpelhent fordi det blev pustet helt op, så istedet for, at se glæden tog de det negative og gjorde faktisk ikke særligt behageligt for mig. jeg hverken at hun sparkede i maven eller at snakke om det. Men da jeg fødte hende, blev alt bare forvandlet! det var, som om jeg havde sået et frø og nu kunne jeg se at de lille frø, havde vokset sig til den skønneste rose!
Mit råd. Lad være med, at tænke jamen hvorfor har jeg ikke den følelse?
Gør jeg noget forkert forhold til andre?
Prøv at fjerne fokus fra de ting du mener man skal når man er gravid!
ikke gøre graviditen til eksame, som du skal opfylde en masse krav til!
Hvil i dig selv, og få lidt ro
og stort tillykkke med, at du skal være mor :d
Føler mig ikke lykkelig...