Theodor ankommer {{forumTopicSubject}}

da vores lille Theo skulle til verden var det noget af en oplevelse. jeg var første gangsfødende, og vi vidste at vores lille søn ville komme til verden med et lille problem i tarmen, dog vi ikke vidste hvad, men under om stændighedderne skulle jeg føde i odense hvor de så umiddelbart efter fødslen ville operere vores lille dreng..

vi er hjemme, har lige lavet en aftale med svigerfamilien om at komme der ud og spise og sidder i sofaen og er ved at kigge på slanger, da vi skal til at gøre os klar, og jeg rejser mig fra sofaen og kan mærke en stor ve, i det jeg forsøger at rejse mig. og eftersom jeg er gået en uge og to dage over tiden synes jeg jo nok at det var på tide. men jeg siger så aaav med en lidt høj tone og min kææreste spørg hva der er galt, fortæller så at det gjorde ondt, og vi blir så enige om at det nok var en ve og vi ser så om der kommer flere. og ganske rigtig. der kom en til og en til og en til. og så ringer vi jo selvfølgelig ind til sygehuset og melder at vi kommer og at der er omkring en 8 minutter i mellem. ( vi tager afsted i god tid da vi som sagt skulle overføres til odense.)
jordmoder siger så at vi sagtens kan tage bussen, hvilket tager godt en halv time ude fra os af og ind til sygehuset.
Kæresten siger så at jeg skal absolut ikke sidde i en bus når jeg har det sådan. så vi får fat i en taxa og afsted det går. på turen har jeg tre veer, og de blir lidt hårdere.

da vi så ankommer til sygehuset siger jordmoderen at vi lige skal vente tyve minutter og så vil der komme en og se til os. vi venter og venter og jeg blir enig med mig selv om at jeg nårat føde før de får fingeren ud.
får mere og mere ondt og blir mere og mere hidsig, og snerre mere af folk.
endelig får vi ¨så en jormoder der kommerog siger hun kan kigge på os. og jeg får en vemåler på maven og det ser super fint ud, og jordmoderen sir, ja vi skal selvføølgelig ikke regne med at der sker noget før en gang i morgen, sårn var det tit med første gangsfødende.

efter noget tid skal jeg så aflevere en urinprøve og jeg går på toilettet og får det ordnet, når jeg så har tisse i deres kom og sårn skal jeg pludselig (undskyld mit sprog) skide, og kan så fortælle det er fanme ikke nemt når man har veer. men jeg får gjordt mig færdig og kommer ind på stuen igen og falck folkene kommer for at køre mig til odense. veerne er ret onde nu og vi blir kørt afsted.

i ambulancen er der jeg, en jordmoder, to faalck mænd og min kæreste, jordmoderen sidderog har travlt med at glo i hendes taske og hendes papire og alt mulig andet end som at sidde og koncentrere sig om at jeg har ondt. så ja jeg blir jo skide sur og klare det hele selv. pludselig går vandet og hun tjekker det og det ser fint og klart ud, og min første tanke er at jeg kommer til at skulle føde i ambulancen.

endelig ankommer vi til odense og nu er veerne virkelig onde. jeg blir kørt op på en stue og vi venter, venter på min mor der skal kommer hele vene fra tim(i jylland, tim ligger nær ringkøbing). efter lidt tid ankommer min mor og jeg kan virkelig slappe af, inden min mor kom var jeg satan selv, snerrede af min kæreste, lovede at jeg ville lappe ham en hvis ikke han holdt sin kæft når jeg havde veer. kærestens moster og hendes kærste var der også og de fik oss pænt af vide de skulle holde sin kæft.
det samme galt jordmoderen, at hun ku bare holde sin kkæft for det gjorde altså lige lidt ondt. men ja spom sagt kommer min mor og "redder" dem alle fra mig. og får mig helt rolig, så jeg ikke snerre så meget.

jordmoderen sidder så på sin dumme computer og spørg om jeg har fået noget at vide ang. epedural? og ja svare jeg så og om jeg ønsker at få en så jo tak, ikke da det egentlig føltes som en nødvendighed, men tænkte at hvis det her varede i flere timer og jeg skulle være klar til at føde, så bvar jeg nød til at få noget smertestillende så jeg kunne få hvilet lidt. hun undersøger mig så og siger at det kan ikke lade sig gøre, da jeg er 8 cm åben og at det så er for sent,
så der ligger jeg så og tænker jøsses, så sker der jo snart noget.

efter kort tid med veer kommer de så. presveerne, og jeg kunne bare mærke at nu var det nu. jeg sir til jordmoderen at nu vil han altså ud og så spørg hun om jeg har pressveer, jo har jeg.
jormoderen sidder så på sin computer og siger "gispe, gispe gispe." IGEN igen koncentration om mig fra de "professionelle". kun min mor og kæreste står ved mig og holder mig i hånden.

efter omkring 3-4 pressveer får jeg at vide at jeg kan få lov at presse og jeg blir lagt over på føde briksen og får benstytte ting og så skal der presses.
jaag jeg presser to gange før det sker noget, prewsser og hovedet er ude, og så igen press og så var han født, mors lille dreng. underligt som jeg blev så frygtelig kilden og følsom efter han var kommet ud.
han skreg højt og det var så skønt at høre ham om lige se ham en kort øjeblik og han var så smuk. normalt synes jeg at nyfødte babyer er utrolig ucharmerende (dog kommer det jo med tiden inden for de første par dage) men ikke vores lille dreng han var faktisk ganske smuk fra starten af.

jordmoderen gør klar og så skulle moder kagen ud. ud kom den og hun gjorde klar til at sy nogle ganske få sting. 5 stk. en børnelæge kommer smilende hen til mig og stikker hovedet ned til mig og sig stor smilende "tak fordi jeg måtte være med til festen." ja selv tak du. hehe
det hele er gået super godt og jeg får en af de der mormor bleer og sygehus bukser på og kommer hen i min seng og får min dreng.min lille Theodor. både mor og far var super stolte. og super glade.

vores dreng blev opereret for et stop i tarmen dagen efter, og vi var hjemme igen i esbjerg efter 10 dage på odense universitets sygehus, hvor vores søn blev født og fik en ileostomi (en stomi hvor det nederste af tynd tarmen er lagt ud). 10 dage med en dejlig dreng der kom sig utrolig hurtigt over operationen.

Theodor kom til verden d. 17.02.08, kl 22.45 ved en super hurtig fødsel, uden komplikationer. vejede 3608 g og målte 56 cm. stor dejlig dreng.
fødslens højtepunkter i tider:
kl 15.00: pludselige veer.
kl 18.00: kørt afsted i ambulance.
kl 18.20: vandet går i ambulancen
kl 19.23: ankommer til odense.
kl 22.45: er drengen født..

han er nu tre måneder, en uge og to dage og skal i løbet af næste måned tilodense for at få lagt sin stomi tilbage. og så blir han en "normal" lille dreng igen. han vejer nu 7 kg og måler 66 cm. så han er mors store dreng han smiler og er så glad altis og han er så dejlig nem. fra første sag vi kom hjem med ham sov han fra kl tolv til kl seks og så igen fra syv til ni. så det varrigtig dejligt, nu sover han så fra ti til seks og det er så dejligt, vi er så stolte af ham og vi elsker ham så højt..

for mit vedkomme synes jeg at jeg er super sej.
førstegangs fødende, hurtig fødsel, ingen smertestillende og så er jeg kun 18 år. jeg er så stolt af mig selv og under hele forløbet var der ikke et eneste tidspunkt hvor jeg tænkte "jeg gør det aldrig igen"... for det gør jeg helt sikker. bare ikke lige det næste sekundt. lige nu vil jeg nyde af jeg har fået den sklønneste søn, det virkelig smelter mig inden i når han smiler og griner til mig. puuha...

men det var så min fortælling om Theos fødsel og hans lidt hårde start på livet, selvom han har klaret det super godt. (: håber i nød det og oss synes jeg er super sej.. hehe