Tobias kom til verdenen {{forumTopicSubject}}

Selv om det snart er to år siden så husker jeg det, som var det i går.
Jeg var 40+6 d. 17/6-08 og skulle til min egen jm for første gang i lang tid pga. strejke. Var gået glip af fødselsforberedelse m.m. af samme grund. Jeg fortæller hende så at jeg har det i min mave som om jeg har grinet hele natten. (altså øm i mine mave muskler) Hun siger så til mig lidt i sjov, at det kan da være at fødslen er gået i gang. Jeg er hjemme igen omkring middag og tager lidt og spise. Ved 13 tiden begynder jeg og få veer i bunden af maven. Sådan nogle søde bløde veer. Ved 14.30 tiden ringer jeg til min veninde (hun skulle med til fødslen) og fortæller at jeg har fået veer. Vi havde aftalt at tage ud til hestene ved 15.30 tiden når hun fik fri. Hun siger så om vi skal droppe hestene, når jeg nu havde veer, men jeg havde hørt at det skulle være godt og holde sig beskæftiget under de milde veer, så vi holder fast i vores aftale.
Bagefter jeg har snakket med hende ringer jeg til min mor og fortæller at jeg har veer (hun skulle også med til fødslen) Hun siger at hun er næsten færdig på arbejde, så jeg skulle bare ringe, når hun skulle komme :o)
Vi tager så ud til hestene som planlagt ved .15.30 tiden. Der er veerne stadig til at holde ud. Min mand ringer så til mig kl. 16.30 hvor jeg så fortæller ham, at jeg er ude ved hesten og har veer, så nu blev vi snart forældre. Hans eneste kommetar var ja ja den er god med dig. Sagde så til ham at det altså var rigtig og fik bare et ja ja igen. Han troede ikke på at man kunne gå rundt uden ved hesten med veer.
Kl. 18 køre vi fra hesten af og der er veerne begyndt og bide en del. Jeg brugte bla. vores lille pony på 111 cm. til at stå og aflaste hen over, når de rigtig "bed til".
Kl. 18. 15 snakker jeg så med min jm som siger at jeg bare skal ringe og komme ind, hvis jeg bliver utryk ved at være hjemme.
Jeg får varmet lidt raster fra dagen i forvejen, men kan ikke rigtig spise noget og ringer så til min mand og siger at han skal komme hjem, fordi jeg snart skulle op på fg. Ja, ja sagde han så igen. Ringede til min mor ved 19 tiden og bad hende komme, da det var hende som skulle køre mig på fg. Derefter gik jeg i bad. Det skal lige siges at min veninde var hos mig under hele dette forløb.
Min mor er her så ca. 19.15 hvor hun ringer til min mand og siger med store bogstaver, så kan du god komme hjem!
Min mand kommer 2 min. efter og er meget forvirret over alt det som forgår, da han jo hele tiden har troet at det var en joke.
Jeg kommer ud af badet og vi kører på fg.
Ankommer på fg. kl. ca. 19.45 og bliver undersøgt af jm. med det samme. Der er jeg 6 cm. åben. Får en fødestue med kar og kommer der i. Det hjælper den del på mine smerter. Min veninde er i mellemtiden kørt på arbejde, da vi jo kunne rissikere at det tog hele natten og hun havde morgen arbejde hvor hun skulle mode kl. 5.30.
Kl. 20.15 tager jm. vandet, der er jeg 9 cm. åben og så beder hun min mor ringe efter min veninde, da hun mener at det godt kunne blive meget snart. kl. 20.45 er jeg helt åben og presse veerne har sat ind og min veninde er lige ankommet. Jeg presser så ca. 30-45 min. (har ikke rigtig noge tidsfornemmelse på dette tidspukt), uden resultat, så jeg får ve-drop. Ved 22. 45 tiden er der satdig ikke sket noget og Tobias´ hjertelyd er begyndt og få nogle alvorlige dyk, så en læge bliver kaldt.
Lægen og jm. snakker lidt frem og tilbage om de skal prøve med en sugekop eller lave et aks. De bliver enig om at prøve med den hårde sugekop først. I 5 forsøg kl. 23.35 fødes Tobias, han kommer op på min mave, men kun ganske få sekunder, mens de klipper navlestrengen, da han var helt blå og ingenting sagde. De tørrede ham og sugede ham og klappede ham under fødderne osv. og så kom der lyd på :o) Faktisk komer der så meget lyd på, at de sener måtte give ham smertestillende pga. der hvor koppe havde at fast på hans hoved.
Har er i dag sund og rask og har ingen mén efter, en lidt barsk star på livet :o)
Nogen undre sig måske over at min mand ikke var med til fødslen. Han har en dreng fra tidliger og hans fødsel var han med til, men der besvimede han og jeg synes ikke at jeg havde brug for en "svækling" når jeg skulle føde. Min mand sad dog i venteværelset under hele forløbet og kom ind på stuen til mig, med det samme Tobias var født :o)