{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.426 visninger | Oprettet:

Shanias fødsel :) {{forumTopicSubject}}

Veerne startede kl. 04:05 d. 22. august 2003. Det var bare en let murrende i maven. Troede først det var plukveer, men da det tog til i styrke vidste jeg godt det var nu. NU HAVDE JEG ENDELIG VEER!

Kl. 7 havde jeg ikke rigtig sovet, så jeg stod op, smed tøjet og hoppede i bad. Veerne var på det tidspunkt ikke særlig stærke, og da min mor kom ud på badeværelset kunne jeg glad fortælle hende at NU skulle hun snart være mormor *S*

Hun gik ud i køkkenet og lavede kaffe mens jeg tog tøj på.

Vi sad i stuen og drak kaffen mens vi tog tid på veerne... de kom mellem 6-15 min.



Kl. 13 kørte vi ind på sygehuset (blot lige for at blive tjekket for, at se hvor langt det hele var nået). Det var travlhed på fødegangen, så der gik lidt tid inden en jordemoder kom. Jeg blev undersøgt. 1 cm åben og livmoderhals på ½ cm. LAAAANG vej endnu!

Blev blot sendt hjem og afvente stærkere veer.

Da vi kom hjem holdte jeg mig lidt beskæftiget med lidt rengøring.



Kl. 23 havde veerne taget godt til i styrke, så vi ringede til fødegangen og de ville gerne se mig igen.

Jeg blev undersøgt.. ØVØV! Stadig kun 1 cm åben og livmoderhals ½ cm. Jeg blev sendt hejm og blev bedt om at få lidt søvn, så jeg kunne ha kræfter til når det hele skulle overstås!



Natten var et helvede! Jeg kunne ikke ligge ned, så hvergang der kom en ve, så rejste jeg mig op som om jeg havde ild i røven.

Kl. 4 om morgenen havde jeg nu haft veer i 24 timer, og der var ikke sket en skid. Hold kæft hvor var jeg træt!



Kl. 8 om morgenen d. 23. august tog vi for 3. gang ind på sygehuset for, at blive tjekket.

En virkelig sød jordemoder tog imod mig og undersøgte mig. *hulk* stadig kun 1 cm åben, men til gengæld var der ingen livmoderhals.

Jeg fik kørt en strimmel og vi snakkede lidt mens jeg lå der. Hun kunne se på det hele, at mine veer var kun begyndende... endnu!

Hun mente min livmoder var for træt (også mig selv), så den havde svært ved at lave stærke veer.

Jeg fik 2 smertestillende piller med hjem og blev bedt om at få søvn, da jeg var total bombet og havde pisse ondt. Jeg fik også beskeden: " Du skal nok ikke regne med, at føde indenfor det næste døgn".

Jeg var hjemme igen omkring kl. 10., tog pillerne og gik i seng. Jeg sov ikke rigtig, da det stadig gjorde vildt ondt.



Ved 12 tiden tog fanden bare ved. Veerne gjorde bare så ondt, og trak helt ned i benene, så det eneste jeg kunne var, at rende rundt.

Min mor tog tid på veerne.. de kom nu mellem 2-5 min. Min mor hjalp mig på alle mulig måder, at stå, ligge ogvejrtrækning, da jeg havde det hele fuldstændig ude af kontrol!



Kl. 14 gik jeg i panik. Jeg følte jeg skulle presse. Jeg bad min mor, om at ringe til fødegangen for nu var jeg utryg ved, at være hjemme.

Vi kunne bare komme.

Kl. 14.30 var vi ved sygehuset. Der var vagtskifte, så der gik næsten 20 min. inden en jordemoder kom.

Jeg fortalte hende, at jeg følte det pressede, så jeg blev bedt om, at tage bukserne af så hun kunne undersøge mig: JAMEN JØSSES! 10 cm åben og i fuld fødsel... hun kunne oveni købet se hovedet!

Så det var af med tøjet og i en af deres sexet skjorter.



Mine presseveer var ikke helt stærke nok, så kl. 15:10 blev der prikket hul på fostervandet.

Flot klart fostervand sivede ud... det satte lidt skub i det hele.

Men det hele måtte trækkes ud. Shania smuttede op hvergang jeg pressede, så jeg måtte gispe hende længere ned.

Først på venstre side, så på højre og så knæ-albue. Det sidste syntes jeg specielt ikke var særlig morsomt.

Jeg kunne ikke klare, at sidde sådan, så jeg fik en varmepude på lænden. Det hjalp lidt.



Kl. 16.25 havde jeg virkelig stærke presseveer... og ENDELIG måtte jeg presse.

Jeg pressede og pressede, men syntes ikke der skete noget.

Hjertelyden dykkede lidt, så det var på med en iltmaske... og hjertelyden var fin igen.



18 min senere sagde jordemoderen "Nu er hovedet ude.. Den har meget hår på hovedet"... og vupti!

En lille slimet pige blev lagt på min mave, og et dejligt (men noget højt) skrig kom der.

Nøøøj hvor var det en lettelse! Alle smerterne forsvandt og jeg havde fået en dejlig lille prinsesse.

Hun blev født D. 23. august 2003 kl. 16.43. Hun vejede 2900 g og var 49 cm.

Spar penge på din forsikring



  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
Shanias fødsel :)

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce