Savannas fødsel :) {{forumTopicSubject}}

Jeg skulle sættes i gang med stikpiller fredag d. 13. maj 2005 kl. 8 på Næstved sygehus – 2 dage efter terminen.

Der havde været stor uenighed om hvad hun vejede – både blandt læger, jdm og scanninger,
så efter sidste scanning på terminsdagen mente de kun, at hun havde taget 110 g på på 14 dage så Næstved sygehus besluttede, at sætte mig i gang.


Vi skulle møde op på sygehuset kl. 8, men var der først kl. 8.20 pga. morgentrafikken.

Jeg fik afleveret min vandrejournal og blev ført videre til venteværelset. Omkring kl. 8.45 blev vi først videre til et observationsrum hvor jeg skulle ha kørt en CTG. Der sad vi (eller jeg lå) og så tv indtil Kim ved 10 tiden gik op og fik sig en smøg. Jeg blev så undersøgt imens. Det viste sig, at jeg faktisk allerede var 3 cm åben og ingen livmoderhals da jeg kom ind (havde dog ingen veer eller nogen tegn på fødsel), så de besluttede i stedet, at forsøge, at tage vandet.

Så i stedet blev jeg ført videre til fødestue 1.

Kim kom så ned. En jdm kom ind og fortalte lidt om hvad der nu skulle ske. Der ville komme en

social- og sundhedshjælper ind og taget min temperatur, blodtryk og give mig lavment.

Ikke ret langt tid efter kom der én ind. Jeg blev undersøgt og fik lavment og ventede så bare, på, at der skulle komme en jdm og tage vandet.

Jeg lossede så Kim op og hente mine futter i bilen og noget læsestof i kiosken, da vi troede det ville tage laaaaaaaaaaaang tid.
En ung jdm nåede så, at komme i mellemtiden for, at tage vandet. Så kl. 10.45 blev der prikket hul på fostervandet. Der kom ikke så meget, da Savannas hoved lå i vejen, så jeg blev bedt om, at gå lidt rundt, så det kunne sive. Men det var klart og flot. Så vi gik ud og fik os en smøg. Så begyndte vandet ellers, at sive. Vi gik tilbage til fødestuen igen.

Kl. 12 begyndte mine veer så småt, at komme. De var dog langtfra stærke eller noget. Det var sådan set bare som, at ha sin mens. Så jeg sad bare og læste Se & Hør imens Kim fik sig en lille lur i stolen ved siden af sengen.



Kl. 12.25 blev jeg undersøgt af jdm igen. Jeg var nu 3-4 cm åben. Jeg havde stadig ikke rigtig

veer, så jeg fik endnu engang lov til, at gå op og ryge… bare jeg lovede, at komme ned inden jeg fik presseveer.

Så vi gik op og fik os en smøg. Mine veer niver nu lidt mere, men stadig ikke noget jeg ville beklage mig over. Jeg kunne stadig rende rundt så let som ingenting.



Kl. 13 får jeg lidt veer der er lidt stærkere, men ikke noget vildt endnu. Jeg beslutter mig for, at ligge og slappe lidt af på sengen imens Kim snupper sig en lur i stolen ved siden af igen.



Kl. 14 beslutter jdm sig for, at sætte en CTG i gang for, at tjekke Savannas hjertelyd og mine veer.

De er nu begyndt, at tage rigtig godt til i styrke og det begynder, at gøre virkelig ondt.

Jeg bliver tilbudt smertelindring, men takker nej. Jeg mente godt jeg kunne klare det lidt endnu.

Kim er nu også vågnet og er nu med mig hele vejen igennem.



Kl. 14.15 blev jeg undersøgt igen. Jeg var nu 5-6 cm åben og begyndt, at bløde en lille smule efter undersøgelsen. Jeg får så dog, at vide, at hvis jeg ikke rigtig ville åbne mig så meget mere indenfor den næste halve time, så ville hun sætte et vedrop til så det kunne skride lidt hurtigere frem.

Den tanke var jeg slet ikke vild med, da jeg synes det gør virkelig ondt nu og vidste, at et

vedrop ville få det til, at strømme med veer uden ret mange pauser. I stedet for knuser jeg nærmest Kims fingre under veerne.

Kl. 14.50 har jeg konstant veer og de gør bare så ondt. En mindre pressetrang begynder, at melde sig, men jeg er endnu ikke åben nok, så nu er det virkelig i gang med, at styre vejrtrækningen så jeg ikke presser. Men hold da kæft hvor var det svært.

Jeg bliver undersøg igen og er heldigvis 7-8 cm åben, så der bliver ikke mere snakket om vedrop.

Jeg bliver så i stedet bedt om, at gå på toilettet og klare at tømme blæren uden problemer.


Kl. 14.55 beder jeg om smertelindring da jeg simpelthen ikke kunne klare mere nu. Jeg får tilbudt lattergas for, at gøre mig en smule ”skæv” og takker ja. Men, at få den maske ned over mig giver mig mere pressetrang og beder om, at få den fjernet igen.

Kl. 15 får jeg 4 nåle sat i maven for smertelindring + en varmepude. Nålene får lidt af smerterne over i lænden. Min pressetrang er der nu mere og mere og jeg kan simpelthen snart ikke holde det ud længere.



Kl. 15.05 kan jeg ikke mere. Min pressetrang er nu så stor. Jeg bliver undersøgt og er nu 9 cm åben. Jdm beslutter sig for, at hjælpe mig med, at åbne mig den sidste cm ved, at massere min livmoder indefra. Jeg åbner mig den sidste cm ved hjælp fra hende og får nu endelig langt om længe lov til, at presse og presset bliver der.

Det var bare en enorm lettelse. En jdm-studerende kommer ind, da der er vagtskifte og hjælper til det sidste stykke vej. Den jdm der havde været der hele vejen igennem bliver så dog også og hjælper.

En sygehjælper kigger lige ind, men bliver bedt om, at blive da der nu ikke er så langt tid før

hovedet er ude.



Jeg presser og presser og får nærmest skreget mig igennem den sidste del af fødslen.

Jeg synes det var værre denne gang, at føde hovedet end da jeg fødte Shania.



Kl. 15.19 føder jeg lille Savanna der får scorene 10/1 og 10/5.

Hun var helt indsmurt i fosterfedt, men skide skøn og dejlig. Kim får lov til, at klippe navlesnoren.
Hun vejede 3100 g og var 50 cm. Så lille og perfekt.

Moderkagen blev ”født” kl. 15.30. Men nogle sener sad stadig fast oppe i mig, så den jdm-studerende og sygehjælperen måtte makke lidt for, at få den helt fri. Men ellers var det et pragteksemplar af en moderkage på 675 g *SS*

De stødte så dog på et andet problem. Min livmoderhals faldt med ud under fødslen, så den måtte de skubbe på plads igen. Det tog sin tid og gjorde virkelig ondt, da en skulle skubbe den op med hånden og den anden presse ned i min mave med hånden og skubbe op – AV AV!



Derefter blev jeg syet med i alt 4 små knuder hvoraf de 2 af dem var i den ene skamlæbe – det gjorde sateme ondt (undskyld utrykket).

Savanna bliver lagt til brystet og sutter bare så flot.

Synes dog fødslen var vidunderlig, men den måtte dog godt ha varet lidt længere, da jeg ikke

rigtig synes jeg kunne nå, at følge med min krop *SS*