Jeg starter gerne :) {{forumTopicSubject}}

Her er min FB med Oliver bassen, på 4400 g og 56 cm.


Lørdag morgen vågner jeg, med lidt mærkelige mave smerter (som egentlig ikke er særlig slemme) og står så op kl 6 for da kan jeg ikke lægge ned mere. ( vi er hjemme ved mine forældre på weekend i Grindsted) Så jeg går ned til min far, og drikker en kop kaffe med ham, og siger sådan lidt i sjov "Jeg tror sku at Oliver vil til at ud nu" Vi griner lidt over det. Men kl 10 ca. må jeg vække Henrik (Olivers far) og sige at jeg sørme havde veer, og de gjorde skide ondt!!!
Vi tog ved middags tid ind på sygehuset i Esbjerg da smerterne var så slemme at jeg ikke kunne noget faktisk. Da vi kommer derind er jeg så kun 1,5 cm åben, øv øv så vi kører hjem ingen og jeg får lagt mig og slappet godt af. Natten til søndag er helt vildt mærkelig og jeg kan ikke rigtig huske den, men har fået at vide at den er gået med en masse veer, og mange smerter. Kl ca. 12 søndag middag tager vi igen ind på Esbjerg sygehus da jeg stadig har mange veer. Vi kommer ind på sygehuset med jeg er stadig kun 1,5 cm åben !!! Hmmm MÆRKELIGT!!!
Jeg får noget morfin at sove på og en stue sammen med Henrik, men får hverken sovet eller hvilet ( dog er jeg ikke nok åben til at de vil sende mig på en fødestue).
Natten til mandag går med at jeg faktisk står for enden af den skide sygehus seng, hver gang der kommer en ve. Og jeg kan huske at Henrik irretere mig grænseløst, fordi idioten bare ligger og sover Haha. Mandag morgen er jeg endelig 3 cm. åben og må komme på en fødestue hvor jeg når jeg er 5 cm åben må komme i et karbad, det så jeg virkelig frem til da jeg havde været igennem så mange timer med smerter. Mens jeg venetr på at må komme i karbad, tror jeg, at jeg er ved at dø ... så min JMD gejder mig ind i bruseren, hvor jeg kan stå under det varme vand. Da jeg har stået derinde i en times tid, skal jeg ud igen og undersøges, kan bare huske at jeg ikke magtede at skulle ud fra den bruser, bare tanken om det fik mig til at tude næsten.

Jeg kommer på en fødestue og i et karbad, hvor jeg ligger i, i ca. halvanden time... og så sker det utænklige bare !!! (selvfølgelig gør det, det med mit held ! Eller mangel på samme) Min JMD siger så efter halvanden time i badet at jeg skal op at gå lidt rundt i ca en time og hvis der så ikke er sket mere så vil hun taget vandet som endnu ikke var gået og jeg tænker fint nok det gør jeg så. Men intet sker så jeg får taget vandet og JMD siger så at jeg skal gå rundt i en time mere og hvis der stadig ikke var sket noget, så måtte hun give mig et ve-drop (hvilket jeg self. havde fået de værste skrækhistiorier om) Nå men nej intet skete så jeg fik lagt et drop, og SÅ kom de veer, det kan godt være at jeg troede jeg skulle dø før, men nu kunne jeg da godt gange det med 20 !!! Shit det gjorde nas ! Ifølge mig selv kunne jeg INTET, jeg var som en kludedukke, kunne hverken stå, gå ligge, sidde.. kort sagt jeg kunne ingenting ! Kan huske at jeg fik fremstammet til JMD " Jeg kan altså ikke mere nu" Hvortil hun svarede " Jo du kan da så søde Linda" Og mit svar på det var " Nå men så vil jeg FANME ikke mere". Jeg får lagt en Epidural, som ikke hjælper en dyt !! De finder så ud af at den sidder forkert inde i ryggen af mig, så den giver mig langt flere smerter end jeg havde haft, hvis jeg ikke havde fået den lagt ! Så jeg skal have lagt den om igen, men det har narkoselægen først tid til kl 15.00 mandag eftermiddag (skal lige siges at ve.droppet var skruet helt op så jeg havde det BARE skidt! Jeg (med mit temperament) siger så til JMD " hvis han ikke er kl 15 PRÆCIS (som hun havde lovet) Ja så gik jeg fanme min vej" .. haha kunne lige se overskriften i avisen " UNG FØDENDE KVINDE STUKKET AF FRA ESBJERG SYGEHUS" heeh
Han kommer heldigvis præcis kl 15.00 og jeg får lagt den om igen, og NØØJ hvor var det skønt at få den ! Jeg sov faktisk fra alle mine veer og vågnede først sådan rigtig op da jeg fik presseveer.
Jeg pressede i knap 2 timer og så kom han til verden kl 23.06 - en ordentlig basse på 4400 g og 56 cm lang!!!
Dejlig, skøn dreng og virkelig ubeskrivelig smuk!

Jeg fik ca 3 min. med ham da jeg røg afsted til en operationsstue, da jeg havde fået en KÆMPE flænge på livmoderhalsen og oven i det hele sad moderkagen fast. - Under hele forløbet mistede jeg ikke mindre end 2 liter blod så måtte have en blodtransfution i de efterfølgende dage.
Jeg så først Oliver og Henrik igen tirsdag morgen kl 08.00 præcis.
I nattens løb var henrik blevet smidt ud af sygehuset og de ville have han skulle kører de små 200 km hjem til Randers!!!! Min søn har stået oppe ved sygeplejerskene hele natten uden hverken sin mor eller far, det græd jeg mig i søvn over i flere dage i træk.

Selvom denne oplevelse var hård så vil jeg til enhver tid gøre det igen, fordi hvor har jeg dog fået en dejlig dreng ud af det, han er det bedste jeg har.

I Olivers første uger fandt man ud af at han havde en hjertefejl så man må sige at livet for ham har været urtolig besværligt lige fra fødslen.