{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
723 visninger | Oprettet:

tanken ang fødslen :'( {{forumTopicSubject}}

Hej tøser..

Jeg er lige nød til at få lidt luft.. Jeg havde en SA her den 9, og siden den har jeg været utrolig ked af det. Sys det var en ubehagelig oplevelse, men samtidig er jeg fri fra den stress og frygt jeg gik rundt med ang kommende fødsel, når jeg stadig tænker tilbage på simons fødsel kan jeg blive så ked af det. Føler mig som et dårligt menneske når jeg tænker på at jeg ikke længere har den kommende fødsel for mig (og i må gerne tænke jeres) og hvor lettet jeg er.. Jeg ønsker rigtig meget barn nr 2, men det er måske godt at jeg lige får simons fødsel mere på afstand..

Hjælp tøser, hvordan skal jeg nogensinde glæde mig og undgå bekymring og stress når vi engang skal have nr 2?

Håber i ikke misforstået dr jeg har skrevet, kan bare ikke.formulere det anderledes.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  tanken ang fødslen :'(
  • #1   12. sep 2011 Misforstår på ingen måde det du skriver, forstår sådan set godt hvad du mener. Jeg har det lidt på samme måde. Frygtede her den anden da at jeg var blevet gravid, og gik hele dagen og tænkte på hvad nu hvis???????????????

    Men jeg tror jo længere vi får det på afstand, får talt om det med andre mennesker som ikke lige er fedtet ind i det som vi selv er, så bliver det bedre. Jeg har snakket en del med min sp, samt med min læge. Har været til samtaler hos lægen, som har hjulpet SÅ UTROLIG MEGET. Som hun siger, så ved du hvad du har været igennem med Oliver, så derfor sker det ikke igen. Du er bedre forberedt, og ved hvad du vil og ikke vil.
    Som hun sagde snak snak snak snak snak så meget du kan med andre mennesker som ikke lige er din kæreste, mor, veninder eller søstre. De er berørte af din situation, derfor er jeg glad for den her gruppe, for der kan jeg skrive når frygten, tvivlen og sådan kommer op i mig...


  • #2   12. sep 2011 Føler bare jeg har snakket med dem jeg kan. Kan ikke snakke ansigt til ansigt med folk jeg ikke føler tillid til.. Så sys bare det er svært.. Ville.ønske jeg bare kunne komme videre.. Men hvordan...? smiley

  • #3   12. sep 2011 Måske du skulle bede din læge om en henvisning til en psykolog. Det kunne sikkert være godt for dig. Det var det min læge ville gøre, hvis hun ikke havde kunne hjælpe mig...

    Nu må du ikke skrige når jeg nævner en psykolog, men både min kæreste og jeg var hos en psykolog gennem vores familiehus i kommunen. Men det var fordi vi jo fik et kolikbarn som oven i hatten havde smerter efter fødslen, og forstoppelse. Så vi havde simpelthen problemer med at snakke pænt til hinanden, fordi vi begge følte os magtesløse og udkørte. Det var simpelthen bare så godt at snakke med ham.


  • #4   12. sep 2011 Må indrømme psykolog ikke er mig.. Og det er nok fordi jeg blev meldt til.kommunen inden jeg fødte, men sagen blev lukket med det samme da der ind var hold i det, men ja blev meldt så er bare så bange for at hvis jeg ryger til.psykolog kommer kommunen efter.mig hvis du forstår. smiley hold op det er 7 måneder siden maridet startede, tænker bare på hvor længe der går før livet kan gå videre.. smiley

  • #5   12. sep 2011 Jeg har dog ikke været mældt til kommunen, men var dog bange for hvad der ville blive skrevet om mig som mor. Men der bliver INTET skrevet. Tænker at du ikke søger hjælp til at takle Simon eller din rolle som mor. Du har behov for hjælp til at komme over en svær fødsel, som har sat sine dybe spor i din sjæl. En psykolog har tavshedspligt, og det du evt snakker med ham /hende om, kan på ingen måde anfægte din rolle som mor til Simon... Men forstår godt din frygt.

  • #6   12. sep 2011 Forstår dig.. vi vil jo gerne have en mere snart men jeg frygter virkeligt fødslen.. især fordi jeg bagefter fandt ud af at min storesøster har fået 1 gang akut og 1 gang planlagt kejsersnit, fordi hun har for lavt skamben og mit problem var netop et lavt skamben kombineret med at prinsessen var stjernekigger.. hun kom dog ud med kop, men hun var også kun 2690 g og 49 cm, frygter at lillebror/søster bliver større og derfor måske ikke kan komme ud for havde hun bare været lidt større så havde den stået på akut kejsersnit og det var tæt på, de fik hende ud i sidste ve inden de ville have kørt mig afsted.. så forstår fuldt ud dine tanker om at "slippe"

  • #7   13. sep 2011 Det tog mig 2 år at komme mig over min fødsel og før jeg var klar til nr 2. Det er "kun" 7 mdr siden du fødte, så er helt sikkert på, at du med lidt mere tid vil komme dig så godt over det, at du vil kunne glæde dig over en ny graviditet.

    Og ja, snak, snak, snak om din oplevelse. Det er altså det eneste der hjælper dig til at få det ordenligt bearbejdet...



  • #8   13. sep 2011 Olivers mor> jeg er bare så bange for det, derfor søger jeg ikke sådan noget hjælp, simpelthen af frygt.

    Signe> dit lyder heller ikke til at have været sjovt. Men mistet mig endelig ikke nu, men fik du henne ikke op og ligge efter? Tror det er det jeg har det sværest ved, nemlig at simon ikke kom op til mig og jeg først så ham da han var ca 6 timer gammel.

    Tanja> uha det må du IKKE sige.. 2 år pyha, det klare jeg da ikke..


  • #9   13. sep 2011 Det er jo heller ikke sikkert det tager 2 år for dig smiley

  • #10   13. sep 2011 Mor til Simon: Jo heldigvis fik jeg hende hurtigt (hun skulle dog tjekkes af læge først fordi de frygtede ilt mangel, men heldigvis havde hun ikke lidt overlast).. jeg havde slet ikke kunne tage ikke at se hende.. forstår udemærket at det gør det ekstra hårdt..
    Det værste for mig var at da de endeligt fik hende ud, så havde hun navlestrengen 2 gange stramt om halsen, var helt bleg (dog også rigtig meget fosterfedt) og gylpede blod op.. vi mistede en søn der døde i min mave i uge 35 for 12 år siden og da jeg så hende var jeg sikker på jeg også skulle miste hende, for hun så virkeligt død ud (faktisk mere end min søn gjorde i sin tid).. har aldrig været så lettet som da hun skreg smiley


  • #11   14. sep 2011 jeg havde en grim fødsels og var rigtig bange bare folk spurgte ig om jeg skulle have flere børn nu det kun 2½ mdr siden jeg har født og har ikk lyst til flere børn lige pt men jeg snakkede med rigtig mange om min fødsels for alt gik bare galt, jeg snakkede med mange jordmødre på sygehuset min læge sundhedsplejsken mine naboer min familie og så srev jeg det ned på et stykke papir og der efter mine tanker omkring det hele og så brændte jeg det og det hjalp mig..
    håber du kommer ovenpå


Kommentér på:
tanken ang fødslen :'(

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce