{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.069 visninger | Oprettet:

frygtelig oplevelse. (Feberkrampe) {{forumTopicSubject}}

Vi puttede vores lille Noah som vi plejer torsdag aften ca 19.30. Og han sover med det samme, haft en lang dag. Omkring mellem 1 og 1,30 og natten piver han, går ind til ham og han vil bare ha sin sut og så lige op og ha et kram. derefter ligger jeg ham ned igen og han falder trygt i søvn igen. Og jeg går også i seng igen. Pludselig bryder helvede løs, Han græder som pisket, når lige at kigge på uret inden jeg går ind til ham, den viser 4,57, kommer ind til ham tager ham op og han røster helt vildt og er spændt i hele kroppen, hovedet er tilbage og det hvide vender ud af øjnene. Får kaldt min kæreste op og han kommer hurtigt ind til ham. Han holder Noah lidt mens jeg får famlet en tlf frem og får ringet til 112, der kommer en ambulance kort tid efter. De gir ham noget stesolid og så er det afsted til hospitalet. jeg er helt ude af den. Min kæreste kører med i ambulancen mens jeg tager bilen, da min kæreste ingen kørekort har og så har han også brækket foden. Vi ankommer til sygehuset kl 5,30, jeg smider bilen ind på en parkeringsplads (viser sig så senere at jeg holder skævt og fylder 2 pladser) Men det er fuldstændig lige meget, det handler bare om Noah. Kommer ind på akutmodtagelse. Og pludselig er der 6 læger osv om vores lille dreng... Føler hele tiden mit hjerte er på vej ud og har en klump i halsen... Blir nød til at gå ud et par gange da tårerne hele tiden presser sig på.. Men de får ham ud af kramperne og fortæller os at det er Feberkrampe han har haft. Efter ca halvanden time på akutmodtagelsen, kommer vi op på intensiv, oG noah sover, han blir observeret hele tiden mens vi er der. Omkring kl 9,30 vågner han, og ligner en der er meget fuld, der går en halv time og han falder i søvn igen. Vågner så igen lidt over 11 og der kan vi få rigtig kontakt til ham. Det er bare skønt, Og han vil gerne op til mig. Dejligt at ku holde sin lille guldklump i armene igen... Omkring kl 12 kom vi op på børneafdelingen. Og han får lidt mad og en masse vand. begynder at vågne lidt mere op. Er vågen en times tid, og falder så i søvn igen, og sover en time. I jævne mellemrum kommer der en sød sygeplejeske ind til os og kigger lidt til ham. Ved 15.30 tiden kommer mine forældre lige forbi for at se til os. Og der er en gensynsglæde der vil noget. Han holder virkelig meget af mormor og morfar. så det var super at se. I løbet af eftermiddagen vil han også gerne ned og kravle lidt rundt. Så det er dejligt at se at ens lille dreng langsomt vender tilbage. Vi vælger så i samråd med en læge at blive der natten over. Noah får en panodil inden han blir puttet... I løbet af natten kommer der en sygeplejeske ind til ham, omkring kl 3 blir vi enige om at gi ham en panodil mere, da hans temperatur ligger på 39. Også for at undgå et nyt krampe anfald. Natten går godt og han vågner kl 8 her imorges, og er glad men også lidt pjevset. Vi spiser lidt morgenmad, Noah spiser ikke rigtig noget, kan får lidt ostehaps i ham, og så en masse vand. Ved 10,30 tiden kommer der en læge for at se på Noah og om vi kan komme hjem, og det kan vi heldigvis. Så vi er hjemme i trygge rammer kl 11,30 skønt. Noah lever mere op efter vi er kommet hjem, dog stadig feber, men ellers glad men vil gerne hænge på en mere end han plejer. Og det får han selvfølgelig lov til. Nu sover han trygt i sin seng og mig og kæresten er blevet enige om at jeg sover inde hos Noah i nat... Det har både jeg og kæresten det bedst med.

Men puha en dag igår, tror jeg var igennem hele følelses registeret..... Og når han er glad får man glædes tårer i øjnene, Tænk at man kan elske sådan en lille en så højt. Havde aldrig troet at man ku det.
Noah er 11 mdr.

Undskyld det blev så langt men havde brug for at komme ud med det. Der er sikkert nogle ting jeg har glemt.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  frygtelig oplevelse. (Feberkrampe)
  • #1   1. aug 2009 hos det er da den forkerte kategori. og har ikke helt styr på om man kan flytte den.

  • #2   1. aug 2009 Puha en forfærdelig oplevelse i har været igennem, men godt at I er hjemme igen.
    God bedring med ham, håber snart at feberen er helt væk.


  • #3   1. aug 2009 Puha, sikke da en frygtelig oplevelse, men godt at det hele er ok nu.

  • #4   1. aug 2009 puha hvor må det ha været en skrækkelig oplevelse - godt i er hjemme igen og har det godt

  • #5   1. aug 2009 Ja det var en forfærdelig oplevelse, har aldrig oplevet det før, det siges at det er arveligt, og min kæreste har også haft det som lille. Men ja det går fremad med den lille mand, feber har han stadig den svinger lidt. Men han er en sej lille gut.

  • #6   1. aug 2009 Mor til Elias. Det var det også, man tænkte det værste og om man ville miste ham, især fordi vi slet ikke vidste hvad det var. Det var så hårdt at stå i det uvisse. Og at vente på ambulancen følte jeg også vi gjorde i lang tid. Men nu går det fremad. så det er dejligt. Men muligheden er der for at han kan få et nyt anfald næste gang han får feber. Hans chance var 50/50 sagde lægen der kiggede på ham inden vi tog hjem. Der er nogen der får det igen og nogen der ikke gør. Vi håber selvfølgelig at han ikke gør. Men ellers er vi forberedt, vi har noget vi skal gi ham hvis han får et nyt anfald og så ringe 112.

  • #7   1. aug 2009 Er der andre hvor deres børn har haft feberkramper?

  • #8   1. aug 2009 ja det var også det jeg tænkte at han kan få det igen, men som du selv skriver er i lidt bedre forberedt - lad os håbe han ikk prøver det igen.
    Jeg har kun oplevet det på mit arb (plejehjem) ku ikk forestille mig det er helt det samme når det drejer sig om et lille barn, og tilmed ens eget


  • #9   2. aug 2009 vi har prøvet den tur 5 gange med vores søn og troede hver gang at vi ville miste ham. Heldigvis blir de ikk udsat for det så tit når de fylder 3 år. Mit råd er at i skal opbevare noget stesolid hjemme da det desværre har tendens til at komme igen :(.

  • #10   2. aug 2009 Vi har prøvet det 2 gange med vores datter, men hun er heldigvis vokset fra det!!!!

    Første gang det skete kom jeg afsted i strømpefødder (midt om vinteren) for det var bare afsted.
    Vi kørte selv til vagtlægen, for det ville være hurtigere end at vente på en ambulance... Der stod 2 læger og 1 sgpl klar da vi kom, og da der lige var faldet ro på, blev vi overført til børneafdelingen, hvor vi fik 3 overnatninger, fordi der gik laaaang tid, inden vi kunne komme i kontakt med Cecilie. Hun krampede i over 10 minutter, og de frygtede at hjernen havde taget skade og at hun havde mistet synet, for hun stirrede helt tomt frem foran sig og skreg i ren og skær panik, og virkede til ellers at være vågen.
    Hun blev scannet et par gange, og lige pludselig på 3 dagen blinkede hun et par gange med øjnene, og så "var hun der igen"!!! ;o)

    Mange har stesolid til at ligge derhjemme, men de fleste gange når man ikke at få det givet, inden anfaldet er ovre.
    Vi fik det med hjem, og det gav os tryghed at vide, at det var der.

    Hun fik det første anfald som 1½ års og det næste anfald et par mdr senere.....Nu er hun 7 år og der har ikke været noget siden;o)

    Ingen af drengene har haft det, og der er heller ikke nogen af os voksne der har haft det som børn.....

    Men FØJ for en oplevelse at stå med et krampebarn. Man tror virkeligt at de dør i armene på én!!!!


  • #11   2. aug 2009 Vi har også stesolid herhjemme. Og ja virker også lidt beroligende at vide at vi har det. Noah havde feberkramper i over en halv time. Og vi ku slet ikke komme i kontakt med ham. Men da han vågnede først gang der ved halv ti tiden havde vi øjenkontakt med ham, og det var bare skønt. Og da han vågnede anden gang havde vi endnu mere kontakt til ham det var bare endnu mere skønt og at han så ville op til mig, det var bare dejligt at holde sin lille guldklump i armene igen....

    Men ja det er ikke sjovt at stå der med et krampebarn især fordi vi ikke vidste hvad det var. Jeg var helt ude af den og troede virkelig at vi skulle miste ham....
    Idag er han mere frisk, vi har fjollet en masse, og leget, og spist, og feberen er faldet. Så det er dejligt, især at ens lille guldklump er vendt tilbage....


  • #12   9. aug 2009 Feber kramper er virkelig ikke sjovt at opleve. Jeg har som sygepl nogle gange været ude og køre ambulance hos Falck og der har vi i den tid jeg var med været ude og hente flere feber krampe børn.
    Det er ikke sjovt overhovedet. Heldigvis er det "meget normalt" at børn får det og der sker som regel ikkke noget ved det. Men det er rædselsfuldt for forældre at opleve det.


  • #13   9. aug 2009 Bianca. Ja det er en forfærdelig oplevelse, Jeg havde virkelig den følelse af at nu mister vi ham. Men vi vidste jo heller ikke hvad det var der var galt. Var i det uvisse indtil vi kom på sygehuset, men stadig var man ikke helt tryg ikke før han vågnede op og kom til sig selv.
    Mange af de sygeplejesker vi snakkede med derinde sagde også at selvom de havde været i faget i mange år var det ikke sjovt at opleve sådan en lille en med feberkramper...


Kommentér på:
frygtelig oplevelse. (Feberkrampe)

Annonce