døden opd. {{forumTopicSubject}}

som nogle var med og snakke om igår aftes kan vi ikke undgå døden. det er skrømmende og en dum tid.
jeg var inde idag og sige farvel til min kære oldemor. hun ligger og er helt bevidstløs, hjernedød og har vand i lungerne, ligger og dør en smule hvert sekund.
tak til alle jer jeg skrev med. jeg har det virkelig godt efter at være derinde. hele min familie var der, hendes mange søskende, børn, børnebørn oldebørn og tipoldebørn. -Vi var der alle.
da jeg kom derind havde jeg det ret mærkeligt, for hvordan søren skal man håndtere sådan en situation. vide at når man går derfra er det slut. self skulle vi gå ned af en lang trist gang og jeg fik det der såkaldte "puuust" i hovedet. man kunne tydeligt mærke det og så alle slægtninge sidde på langs og gå frem og tilbage. aldrig har jeg haft det sådan. kom endelig ind og så de nærmeste stå og nusse hende og holde hende i hænderne og fortælle at det nok skulle gå. nøøj. det var dråben der fik det hele til at flyde over..
jeg var der en time og snakke med de forskellige familiemedlemmer. kunne se de var helt udkærte af at sidde der døgnet rundt og vente på hun trak vejret for sidste gang. at se hende nu var mærkeligt. hun er normalt en stor og flot dame, men hendes vægt var på 52kg! øjnene var helt døde og hun trak gispede efter vejret, kunne høre hvor slemt det var og vidste at det galt om timer, måske minutter,
men aldrig har jeg været så lykkelig for at møde min køre oldemor. stolt over at have gvet hende sit 2. tipoldebarn og vide hun har haft et langt og godt liv. alle de oplevelser hun har været igennem. tænk engang..

aldrig har jeg været så glad og taknemmelig som nu.