SÅ skuffet {{forumTopicSubject}}

Puh ha.. Jeg har lige en masse jeg skal af med.. Det er en halvlang "historie", men håber det vil hjælpe mig at komme af med den...

Helt fra starten..
For lidt over 3 år siden var jeg til bryllup hos min daværende bedste veninde.. Hun ringede ca 14 dage inden det sku være og sagde at hun ønskede sig rigtig meget at jeg kom.. Så jeg smed alle mine aftaler og fik lavet min vagplan om for weekenden..

Da jeg kom ned til hende, og det hele var veloverstået havde hun fået smedet mig sammen med hendes mands bedste ven.. Det var oss fint og godt, og vi er stadig sammen..

Hun blev så gravid for ca 2 år siden, og midt i hendes graviditet gik jeg ned med en depression og det kunne hun åbenbart ikk rumme midt i al hendes lykke.. Vi blev uvenner og snakkede ikk sammen i 4-5 mdr.. Da hun så fødte kom hun igen og sagde at hun savnede vores venskab, men at vi ikk ku være bedste veninder mere, for hun havde fundet en anden bedste veninde mens vi havde være uvenner.. Det accepterede jeg fuldt ud, og spurgte hende for en sikkerheds skyld om hun stadig ville være min brudepige når jeg sku giftes som hun tidligere havde givet udtryk for.. Det ville hun da smadder gerne... Og det har jeg jo ikk glemt hun sagde..

Tilbage til forholdet..

Vi blev så forlovet efter ca 10 mdr og har været det i snart 2½ år, og har faktisk ligeså længe snakket om at blive gift.. Vi blev så enige om at nu skulle det snart være og fandt et par datoer, for jeg ved at min veninde har svært ved at få fri fra sit arbejde..
Jeg skriver og spørg om hun har fri eller mulighed for at få det på en af de datoer.. Nej, hun har ikk fri, men hvorfor jeg spurgte.. Skrev så at det var fordi vi sku giftes og gerne ville ha dem med.. Nåh, jamen det var jo dejligt sys hun, men de ku ikk komme med på rådhuset, kun til spisen, for hun havde kun en friweekend i måneden og den ville hun ha ugen efter da hun sku på skole.. Fuldt forståeligt, men alligevel noget der skuffede mig enormt.. Så skrev retur at det ville kæresten sikkert være ked af, da han gerne vil ha sin bedste ven som "best man" og vi så måtte se hvordan og hvorledes..

Har ikk skrevet med hende siden, da det skuffede mig så enormt at hun ikk kunne ofre sig lidt for mig, når jeg havde smidt alt mit for hende for 3 år siden..

Er det forkert at mig at ha det så'n??

Havde jo forventet at de ville være vidner på rådhuset som jeg var for hende.. Har aldrig tænkt mig det skulle være andre end hende, for hun har altid givet udtryk for at hun gerne ville...