Jeg er så ked af det :/ (langt) {{forumTopicSubject}}

Jeg har simpelthen brug for at komme ud med noget luft..

det hele handler om min storesøster og jeg vil sige det som det første er at jeg ønsker IKKE at sætte hende i dårlig lys eller noget. Men hun har utrolig svært ved at forstå. Ikke bare noget. Men ALT.. jeg ved ikke hvad der er galt med hende. om hun er jaloux, over jeg "kom" først eller om hun bare ønsker sig uvenner med mig.

Og andre mennesker om mig som har svært ved at forstå.

Siden jeg fandt ud af jeg var gravid har hun været UTROLIG meget efter mig. Jeg tog det meget tungt i starten men på bare en uge fik jeg det hele vendt fra negativt til positivt. Og her starter historien så for min søsters vedkommende. Jeg skrev en note på facebook om hvordan jeg havde det med det hele og hvordan jeg fik det vendt fra noget negativt til noget positivt. Og ALLE synes det var skide godt skrevet og sådan. Og det blev jeg rigtig glad for. Men min søster var ikke. Hun nøjes med at skrive en privat besked til mig hvor der stod "at hun synes jeg skulle lade være med at tage glæderne på forskud for han kunne jo altså godt dø - fx vuggedød eller fødes for tidligt"
Og det jo KLART noget jeg ønsker at få smidt op i mit ansigt. Det sårede mig godt nok at hun sagde det.
Jeg ignorerede det for hun har altid været rigtig led mod mig og komme med spydige kommentarer til min status på facebook inden jeg fandt ud af jeg var gravid.

Hun begyndte så virkelig at køre på mig og sige hun synes det var uretfærdigt at det ikke blev hende som kom først osv og faktisk gå helt i panik fordi hun tror jeg bare er en "vild" pige som tager til fest hver weekend osv.. så hun sagde faktisk inddirekte til mig hun ikke stolede på jeg kunne klare det. Endnu et eksempel lavede hun her for nylig hvor jeg fortalte hende at babyen var utrolig livlig og at jeg tit mærkede ham sparkede også troede hun lige pludselig hun var mega klog og påstod han havde ADHD.. ???? For det jo også klart noget man kan se på sådan en lille baby ik? Og der er SÅ mange andre ting hun bare har sagt til mig som gør hammer ondt på mig. Så jeg har simpelthen skubbet hende væk fra mig. Hun er ikke en tæt søster for mig mere og jeg snakker mere med mine veninder end jeg gør med hende. Og det har resulteret i at jeg kun fortæller hvad der er relevant for hende at vide. Og nu er hun skide sur over jeg ikke vil have hende med til en scanning. Jeg ved godt det lyder underligt. Men eftersom hun har været sådan overfor mig ønsker jeg ikke at dele sådan noget med hende. Og desuden så er hun VOLD sur over jeg tager mine veninder med i stedet for og påstår jeg skider på hende og andre i familien.
Og det er fandme ikke sådan det er! Men jeg orker ikke bruge min tid på at forklare det for hende når hun alligevel ikke kan se længere end hendes egen næse.
Men nu er det eddermame slut med at være "sød" jeg gider ikke hun hakker sådan i mig mere. Nu kan hun få svar på den hårde måde hvis hun brokker sig.

Også er der jo den her KÆRE svigermor som også bare irriterer mig helt ind til hårrødderne! Hun er nu meget sød. Men jeg skal passe på med at snakke om de smerter jeg har. For hun tror ikke på mig :s Hun spurgte engang til mig om jeg havde det godt også svarede jeg ærligt at jeg havde ondt i ryggen osv.. også sagde hun bare "ja de problemer havde hun ikke da hun var gravid så det kunne hun ikke forstå at jeg havde"
HVAD? seriøst havde lyst til at undskylde overfor hende og sige "undskyld jeg har benprotese og en skæv ryg"
men jeg kan jo lige som ikke rigtig gøre for det.!

jeg har bare lyst til at råbe UNDSKYLD ud over det hele. Også alligevel ikke.. for det jo ikke mig der har et problem her? vel?

Tak for luften... Kram Pernille