mundlam i skobutik {{forumTopicSubject}}

Skal lige have lidt luft.....i dag var jeg i Star Sko i Bellinge på Fyn for at købe kondisko til begge drengene. Magnus, den mindste, er et såkaldt si-barn (længere historie), og han har problemer med at være fremmede steder hvor der er mange mennesker og hvor der sker meget omkring ham, så han var overhovedet ikke med på at skulle prøve de sko jeg havde fundet, og vred sig og græd. Jeg fik hjælp af en ekspedient, og sagde til hende at hvis bare hun ville hjælpe mig med at finde ud af hvilken størrelse han skulle have, så måtte vi bare købe skoen uden at prøve dem, for det var umuligt. Hun var også sød nok, men så kommer der en mand gående (tror det var indehaveren) og siger at jeg jo bare kan købe skoene med hjem, og så komme og bytte dem hvis de ikke passer, for han var jo nødt til at tage hensyn til sit personale, fordi arbejdstilsynet krævede at der skulle være mindre støj..........først troede jeg han jokede, men jeg blev langsomt klar over at han sagde det i fuldt alvor, - og jeg var mildest talt mundlam, og vidste ikke hvad jeg skulle sige. For det første græd Magnus ikke mere end de par sekunder det lykkedes mig at holde ham, og for det andet var der ca. 15 andre børn i forretningen, så vi var ikke de eneste der støjede. Jeg var simpelthen så ked af det på Magnus´ vegne og såret. Det er i forvejen hårdt at have en som Magnus (også dejligt :O)) og at man så skal have slynget sådan noget i hovedet.....han kunne lige så godt have bedt mig om at skride hjem med min larmende møgunge. Jeg sagde det til den søde ekspedient der hjalp os, og hun gav mig det mest sigende og indforståede blik, som om det ikke var første gang hun havde hørt det om ham. Uh jeg bliver så vred over sådan en uforskammet snæversynet narrøv!! Er det mig der er helt ved siden af eller hvad??