forvirret mm. lang ? {{forumTopicSubject}}

Ja jeg har altså et tude indlæg. og det eneste jeg vil have ud a det er jeg vil have i vide om jeg virkelig er så forkert på den !!!

Min lillebror bliver 12 idag, og vi har et rigtig tæt forhold.
det har jeg tilgengæld ikke med min mors kæreste, så min mor spurgte om jeg ville komme selvom det blev holdt hos ham.. for ellers ville hun holde det hos min mormor..
sagde så at det var fint nok, for han skulle ikke være skyld i min lillebror fik en dårlig dag.. så jeg har rendt med røven ude a bukserne for at hjælpe med div ting til fødselsdagen.. og det eneste han har gjort var at købe servietter.. hvilket ikke betyder det store noget a det, da det ikke er en 'fight' over hvem der gør mest.. så sidder vi og snakker, min mors moster er kommet.. og de snakker om at min mors hund er med hvalpe, fordi min mormors hund løb væk.. og det synes han var irriterende for han fik alt bøvlet med det.. så jeg sagde for sjov til chillie (min mors hund) ar hun kunne komme op til mig.. (det var min hund først, indtil jeg flyttede hjem) og så siger han fandme ''NEJ det skal hun sku ikke, du giver alle dine dyr væk'' og først tænkte jeg spade.. men spurgte hvad han mente med det? hvor han svarede ''ja hvor er alle dine dyr'' (som om jeg var ligeglad med dem) forklare ham så jeg er kommet a med en hund.. fordi han ikke fik motion nok i forhold til hans behov.. og mine katte fordi jeg altså arbejde hele tiden.. hvilket han bare ryster på hovedet a.. jeg begynder så at græde delvis hormoner nok. men jeg synes det var så unødvendig en kommentar.. jeg har elsket alle mine dyr, og er kommet a med dem fordi det var det bedste for dem.. så jeg siger ''det flot.. HVORFOR blev din hund aflivet?''
ja det var han nød til.. svarede han.. hvor jeg sagde ''ikke en skid, du var sur over mor tog til sverige i stedet for at passe den.. og derfor blev den aflivet'' ..
i mellemtiden er min lillebror så gået amok.. (ham på 18) fordi han synes det latterligt jeg skal gå grædende derfra HVER gang vi er der, fordi han kommer med unødvendige kommentar.. så gik hen og gav min mindste lillebror et kys og sagde tillykke og så gik vi..

På vej ud a døren siger min mors moster fandme ''Ja det kan fandme heller ikke passe, de skal være så næsvise''

-Dt eneste vi gjorde var at frklare ham han ikke var en skid bedre, tværtimod.. og at der var en god grund til jeg ikke har dem mere.. fordi det var det bedste for dem !!

Det lyder måske ikke a særlig meget, og som en lille ting.. men har ikke snakket med manden i 2 år fordi han kommer med kommentar som ''HUn er tyk og vammel at kigge på'' ''hun bliver en dårlig mor, og kan ikke tage vare på et barn'' og ''Kan sku godt forstå hendes biologiskefar er ligeglad med hende, sådan som hun er'' og det bare nogle a tilfælderne.. alligevel finder jeg i mig selv at give ham chance på chance for min mor og brors skyld, fordi det er der de bor.. og vil ikke have de skal vælge..

Men jeg er kommet dertil hvor jeg bare ikke kan mere, sagde for 3 dage siden 'han skal ikke ødelægge det' og alligevel gør han det.. og nu aner jeg ikke mine levende råd..

Jeg har vil dårlig samvittighed fordi jeg ikke er til min brors fødselsdag men kan ikke sidde der ovre bare og tage imod hans lort, når jeg ved han ikke kan fordrage mig og aldrig kommer til det.. men kan heller ikke bare tage imod..

vil ikke have min mor skal vælge mellem os, men som det ser ud ligenu ses vi kun når jeg er hos min mormor.
og så vil jeg sku hellere bare lade hende være.. forklare hende hun ikke skal ringe hele tiden.. fordi jeg respektere hun er sammen med ham, men at jeg altså bare ikke kan klare det mere..

Er je bare total forkert på den, og nogle gode forslag til hvad jeg skal gøre. har prøvet at snakke med ham en halv million gange, og min mor.. men det hjælper ikke en skid!

Undskyld den blev lang og rodet.