{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.273 visninger | Oprettet:

Tanker omkring donorsæd og børn.. {{forumTopicSubject}}

Hej Tøser

Er der nogen af jer der har været igennem behanling med donorsæd, og som har lyst til at dele ud af jeres tanker og noget omkring det hele?

Lige nu har jeg det virkelig svært med at mig og manden ikke får det biologiske barn vi altid har ønsket os, og (uretfærdigt nok) er jeg bare så sur og misundelig på alle der kan få et barn der er deres biologisk..

Kan slet ikke styre mine tanker lige nu, og stor tuder konstant og lever i min egen lille boble.. :-S

Er det synd at sætte et barn til verden når man ved det skal leve med at mor og "far" har valgt at bruge donor så det kun er halvt biologisk til parret.? eller hvad er jeres holdning?

Kom gerne med jeres meninger og holdninger, er så usikker lige nu og fortvivlet.. :-S


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tanker omkring donorsæd og børn..
  • #1   10. okt 2010 Man kan vel godt elsker barnet selvom det ikke har den biologiske far.. smiley
    Hvis man virkelig brander for at få et barn og der ikke rigtig er andre muligheder, så må man jo tage hva man kan få.. smiley


  • #2   10. okt 2010 Jeg syntes bestemt ikke det er synd for barnet. Det vil jo være jeres barn og i vil vel elske ham/hende lige så højt som hvis den var helt biologisk??

    Anden mulighed er adoptivbarn og han/hun vil man også elske lige så højt smiley


  • #3   10. okt 2010 Tror at barnet er "ligeglad" så længe i giver den alt det kærlighed og omsorg osv som i kan.. smiley
    Tror at barnet bare er glad for at den har en Far som elsker den som var den hans eget.. smiley


  • #4   10. okt 2010 Jeg er OVERHOVEDET ikke i tvivl om vores kærlighed til barnet.. vi vil elske det overalt på jorden det kan intet lave om på..
    Har det bare virkelig svært lige nu med at vi ikke kan få det biologiske barn vi altid har drømt om smiley og så kører tankerne lidt rundt..


  • #5   10. okt 2010 Mie..det har også altid været min tanke omkring det, synes bare det er hårdt at vi inderst inde ved at manden ikke er den biologiske far.. og hvad siger barnet til det når det forstår situationen.. :-S

  • #7   10. okt 2010 Det ville helt klart være noget andet hvis det var et adopteret barn.. Nu er det jo donor sæd vi snakker om..

    Man må jo forklare baret at "mor og far kunne ikke få barn fordi fars sæd ikke var god" (eller lign) self når barnet er gammelt nok til at forstå det.
    Tror ikke barnet vil blive ked af det, som sådan.
    En sæd donor er jo fuldstændig ligeglad med hvor mange børn der bliver til af hans sæd.

    Han får jo bare nogle penge for at aflevere "klatten"


  • #8   10. okt 2010 Helt ærligt, så betyder det vel ikke det store, om det lige er hans sæd... det vil blive 100% jeres fælles barn, han vil blive faren til barnet og I vil sikkert elske det nøjagtigt som var det hans sæd.

    Jeg kan godt forstå dine frustrationer og alle dine tanker, men jeg tænker bare at det vigtigste vel må være at det bliver jeres ønskebarn, som får al jeres kærlighed... uanset biologien!

    Så kan man jo tage stilling til om barnet til den tid, hvor det forstår det, skal have at vide, at det er donorsæd. Men uanset hvad, så er det stadig din mand, der er faren og det vil jo aldrig blive anderledes.

    Det er jo ikke biologien, der gør, at man bliver en far, det er kærligheden til barnet!

    Bare lige mine tanker...



  • #9   10. okt 2010 Hej Lizette
    Skulle i ikke først til undersøgelse 5 november?


  • #10   10. okt 2010 Uanset hvad i vælger vil det være JERES barn.. ingen andres, uanset dna. I det tilfælde betyder det biologiske ikke en skid. Det er et barn I har valgt at få sammen, I har kæmpet for at få sammen så derfor vil det kun være jeres.

    Jeg kan godt forstå dine tanker og bekymringer.. tænkte selv på det da vi startede med hjælpen. Du må prøve at acceptere at det er svært og at det er helt okay at du græder og sørger over det biologiske barn i ikke får, men i skal nok komme ovenpå. Når du bliver gravid (hvis i vælger donorsæd) så vil i jo glæde jer ligeså meget over graviditeten som alle andre par.

    Sender mange tanker jeres vej smiley


  • #11   10. okt 2010 Jeg er helt og fuldstændig enig med Rikke - Det er JERES barn!!! (også selv om I skulle have lidt hjælp til at få det....)

  • #12   10. okt 2010 Tak for alle jeres svar og tanker tøser, nu tuder jeg igen..
    Et sted er jeg også "ligeglad" med det biologiske for ved min mand skriver under på at han er FAR og er der hele vejen fra barnet blir lavet til det blir født og gennem hele livet.. Men alligevel kan jeg ikke sige vi er ligeglade for det har betydning et sted at barnet har en del af begge vores familier gemt i sig.. men sådan kan det desværre ikke blive i voreds situation, og det skal vi lære at leve med.. men synes det er hårdt..
    Men for os er kærligheden klart vigtigst og vi vil elske barnet da det VIRKELIG er vores ønskebarn.. så ingen tvivl der..

    Karina.. Jo det skal vi..


  • #13   10. okt 2010 Nej, det er rigtigt at barnet ikke vil have en del af din mands dna - men han vil give barnet nogle værdier fra sig selv og hans familie og du vil give barnet tilsvarende fra dig og din familie... og jeg tror virkelig at når først I sidder med et lille vidunder i armene, så betyder det ikke det helt store hvis dna det har...

  • #14   10. okt 2010 Sidse.. det tror jeg bestemt du har ret i .. når vi først sidder med barnet så er det vores barn, og vores lille vidunder.. men lige nu tænker jeg rigtig meget over det biologiske, og synes tankerne kører meget rundt i hovedet på en.. også fordi man gerne vil træffe den "rette" beslutning..

  • #15   10. okt 2010 Lizette.. Så længe du tænker såen så forblir du i din egen lille lukkede verden,.. Hva siger din mand? det enlig ham der skal tage den endelig beslutning set i mine øjne...

    MEN snak åben om alle føleser ALT ikk gem på nogen af nogen art ..

    Lyt til din mand og hans ønsker..
    Husk ham da han er en vigtig brik i det spil og har ligeså svært ved og takle det ( men ikk så åben som kvinder)..

    MEN du bruger alt for meget energi på tænk og gøre dig selv ked af det..
    og jeg taler for jeg har selv været der og ved det rigtig svært og hårdt for man føler man står helt alene i verden men tro mig det er du ikk du har din mand støt dig til ham og lad han vide hvordan du har det.. luk op for mor/ søster hvad du nu kan betro dig til det hjælper osse meget..


  • #16   10. okt 2010 Jamen, med jeres store ønske om et barn, er jeg helt sikker på I vil blive nogle fantastiske forældre!

    Sidder lige og tænker over hvordan jeg skal formulere følgende... så du må ikke tage det ilde op og misforstå noget smiley

    Men hvis det "kun" er hans sæd, der ikke dur og I kan "nøjes" med "bare" at bruge noget donorsæd, er der så ret meget at være i tvivl om??? I skal være forældre til jeres ønskebarn - og da jeg jo ikke kender så meget til årsagen til jeres barnløshed, så synes jeg umiddelbart donorsæd lyder som en "nem" løsning (ikke misforstå noget, for jeg ved godt det ikke er nemt) Men tænk hvis det var dig, der ikke kunne få børn... det ville besværliggøre det hele lidt mere.

    Jeg kan helt sikkert god forstå tankerne kører rundt og rundt!!!

    Jeg kan forstå at I skal til noget undersøgelse.... og jeg håber alt det bedste og at I får noget godt at vide!!!


  • #17   10. okt 2010 Altså, min lillesøster er lavet på den måde, jeg var ikk ret gammel da vi fik det af vide da jeg ikk var særlig gammel... og jeg tænker aldrig på at vi ikk har bio. fædre, hun er og bliver min lillesøster.. Og vi har altid haft samme "far", selvom han hverken er bio. far til hverken mig eller min lillesøster..

    Min lillesøster selv, fik det af vide da hun var 12 år tror jeg, og selvfølgelig var det en stor en og sluge, men hun har accepteret det, og vi snakker heller ikk med vores "far", så derfor tror jeg oz det er lidt nemmere og acceptere...


  • #18   10. okt 2010 Hippo.. Min mand er selvfølgelig påvirket af det, men tror han tænker meget på at han skammer sig over at han ikke kan give mig det biologiske barn han altid har drømt om at give videre, og at han ikke kan videregive hans gener.. Men han er fuldt afklaret med at det er donor vi skal bruge, det er jeg ikke i tvivl om.. ved jeg påvirker mig selv lige nu men synes det er hårdt, og kan ikke glemme vores situation på under 3 uger, det er det en for stor mundfuld til.. men vil snakke med ham alt det jeg kan, men har virkelig svært ved at tale om det lige nu.. :-S

    Sidse: Sødt sagt.. vil elske mit barn over alt på jorden ingen tvivl om det.
    Vi er slet ikke i tvivl om hvor vi står og hvad vi vælger men det er stadig rigtig hårdt at vide at det ikke kan blive vores biologiske barn..
    Men må trøste mig med at det blir et fællesbarn vi begge vil elske overalt på jorden...


  • #19   10. okt 2010 Mor til William. Dejligt at høre din erfaring med det.. sådan vil det også blive hvis vi vælger at få 2 børn engang.. så er de ikke 100% biologiske "kun" af kærlighed men det er også det vigtigste..

  • #20   10. okt 2010 Lizette - lige præcis, for man kan jo også sige at hvis vi aldrig havde fået det af vide, så havde vi jo været bio. søstre, ifølge os jo...

    Men selvom hun er lavet via. donorsæd, så ligner hun sin "far" rigtig meget.. så jo gener spiller ind, men det gør opdragelse, miljø, påvirkninger osv altså også... (:


  • #21   10. okt 2010 Nu har jeg ikke gennemlæst alle svar men der er forskel på at være far af navn og af gavn ; )

    Jeg har et hold venner der skal have ved donorsæd, og de glæder sig til at de skal begynde i starten af november : ) Men som de siger så betyder det jo ikke noget hvem der leverer klatten, men hvem der er der for barnet under opvæksten : ) Og både dem og jeg tror på at når først "faderen" står med SIT barn i armene så er der ingen forskel om man er far af navn eller gavn.

    Held og lykke til jer : )


  • #22   10. okt 2010 NEMLIG!!

    I vil være forældene!!! Gener eller ej.... den biologiske far får jo ikke noget at sige, intet forhold til barnet (jeg går udfra at det er anonymt sådan noget), han er jo ikke en forælder bare fordi det er hans gener....
    Det bliver jer - der er forældrene!!


  • #23   10. okt 2010 Lizette. Jeg kan sådan set godt følge dig i dine tanker.
    Men som min kæreste siger, så har hans blodsfar kun lagt klatten men hans rigtige far, er ham som har givet ham kærlighed og omsorg.

    Min kæreste er idag totalt ligeglad med hans blodfar, han kan rende ham noget så grusomt. Min kæreste kender hans far, og har også set ham flere gange, men han føler intet for ham. Hvorimod hans bonusfar, som han kalder for hans far, betyder meget meget mere.

    Så er der noget med gener, som din mand ikke kan give videre. Men din mand kan give den sociale arv videre, som jeg finder 100 gange mere vigtig. Jeres barn bliver et produkt af det i giver videre i den sociale ryksæk. Så det med gener, ja det kan jeg godt se er træls, når han nu er sådan en god mand, men jeg tror nu mere på at det ikke er generne der bestemmer det, men hvordan man præger sit barn.


  • #24   10. okt 2010 88% af de fadder der ikk får deres første barn sevl får som regl 2 barn selv uden hjælp for så er presset kommet af deres skulder ved 1 barn...


  • #25   10. okt 2010 Mor til William: Lige præsis.. barnet vil forhåbentlig ikke se andre end min mand som faderen og det samme hvis det engang får søskende.. smiley Og som du siger er der mange andre vigtige ting end gener der spiller ind..

    Anne.. Den tankegang har vi også snakket rigtig rigtig meget om, og er ikke i tvivl om at vi vil have det sådan når vi først går igang med det hele..

    Sidse; ja det er anonymt så "klattens ejermand" har intet at skulle ha sagt eller noget.. så vi blir forældre for barnet, heldigvis smiley

    Joan.. åhr tænkte sådan på dig.. dejligt du kom med historien til mig igen, kunne faktisk godt huske du havde sagt det før smiley


  • #26   10. okt 2010 Hippo.. har jeg godt læst et sted.. gid jeg kunne bruge det til noget.. men desværre ikke jo ..

  • #27   10. okt 2010 Lizette. Ja jeg har skrevet den før, for min kæreste og jeg snakkede miget om donor dengang vi ikke kunne blive gravide. Samt at vores venner jo netop er igennem det samme som jer lige nu.

    Til vennerne siger han det samme, og det kan jeg se og høre på manden at det hjælper...

    Men forstår godt din mand, det må også være en EKSTREMT hård en for ham at sluge. Ligesom det må være ufatteligt hårdt for dig...
    Du ved at du altid er velkommen til at skrive privat, hvis du skulle få brug for det.


  • #28   10. okt 2010 Linda..dejligt med en solstrålehistorie.. Lige noget jeg kan bruge til noget.. tror min mand blir præcis sådan smiley Nok mere mig der er bekymret lige nu..

    Joan det er bare dejligt at få den flere gange for det hjælper på mine tanker og humøret.. problemet er vidst lidt at min mand er mere afklaret og alt det end jeg er .. kender ham jo RIGTIG godt og han virker ikke til at være påvirket af det med biologien på samme måde som mig.. tror jeg tænker meget mere over det, selvom det selvfølgelig er meget hårdt for ham...


  • #30   10. okt 2010 Tak søde Camilla.. Tror du har helt ret med at det er kvinder der lader sig gå mere på af ting og mænd tager det mere stille og roligt..
    Synes bare tanken er så svær at sluge så det hele påvirker mig virkelig meget.. men ja skal nok bare lære at leve med tanken.. og tror det hele ændrer sig hvis jeg engang blir gravid og det.. så har vi nok en anden holdning til tingene..


  • #31   10. okt 2010 JA vi kvinder har det lidt med at tænke for meget over tingene, hvilket nogengange kan gøre ondt værre for os.

  • #32   10. okt 2010 Go for it!!

    Jeg synes nemlig også det virker som det helt helt rigtige for jer!
    Jeg tror på det lykkes for jer smiley

    Hvem end, der skrev noget med den sociale arv, så giver jeg vedkommende fuldstændig ret!!! Den er så meget vigtigere end den genetiske arv!


  • #33   10. okt 2010 Jeg tænker ALT ALT for meget over ting men kan virkelig ikke lade vær.. og derved stresser jeg mig selv.. smiley

    Sidse.. er sikker på det er det rigtige for os.. vi har ikke andre valg muligheder og ved dette er den rette for os..
    Og som du og andre siger så er det kærlighed vigtigere end noget andet.. !!


  • #34   10. okt 2010 Linda.. lige præcis.. smiley det er jeg helt enig i for det kender jeg også flere eksempler på..

  • #35   10. okt 2010 Valgte lige at springe mange af indlæggende over da der jo er utrolig mange smiler smiley

    - Nå men det jeg vil bidrage med er at jeg fik jo málik hvor jeg ingen kæreste havde & faren gider ham bestemt ikke! Jeg fandt mig en utrolig dejlige kæreste der valgte at tage Málik til sig som var det hans eget barn smiley Min kæreste elsker Málik over alt på jorden - så tror bestemt ikke i vil tænke over det smiley


  • #36   10. okt 2010 Málik's Mor: Dejligt at høre din historie... og tror du har fuldstændig ret.. Tror også at vi ændrer syn på tingene når vi først står med en positiv test og især når vi står med vores barn i armene... smiley lige nu er den bare svær at sluge...

  • #37   10. okt 2010 Lizette. Hehe når du allerede tænker så meget over tingene nu, så vent du bare min kæreste, til du venter dig...hehe. Det kan jeg skrive under på, for min hjerne står ikke stille på noget tidspunkt.

    Bare den anden nat, vækkede jeg min kæreste i søvne og sage: SKAT vi SKAL ALTSÅ ud og købe en pålægspakke, og en kødpakke samt noget kviksølv. Tag dit tøj på, så køre vi... Jeg husker intet, men min kæreste grinte så meget at han måtte gå i stuen, for ikke at vække mig...


  • #38   11. okt 2010 Lizette : Lige så snart du står med din test vender det op & ned på hele verden smiley så tror jeg sq alt andet er lige meget smiler smiley det er så fantastisk

  • #39   11. okt 2010 jeg kan slet ikke forstå hvorfor det skal siges til et barn, hør her lille skat jeg er slet ikke din far :S WTF.. barnet ville jo ikke ligge mærke til det hvis i giver som jeg tror i vil gøre, den alt den kærlighed i har i jer smiley hvis jeg blev udsat for at skulle benytte mig af donorsæd, tror jeg først hvis jeg overhovedet sagde det, var når barnet/ungemenneske nærmest voksen var 20-25 år :S hvis det overhovedet skule ud

  • #40   11. okt 2010 Ved donersæd synes jeg bestemt ikke det behøver sige .. Men når man bare finder sig en anden kæreste barnet betrækter som far så synes jeg barnet SKAL vide det, da det også har krav på at vide hvor det kommer fra smiley

  • #41   11. okt 2010 Joan... hehe sjov historie.. Det er så den gode måde at tænke for meget på tingene på.. Den vil jeg hellere have smiley

    Málik's Mor: Tror du har ganske ret..
    Og lidt som Maja siger så går jeg også lidt med tanken om barnet skal have at vide at dets far ikke er den biologiske far.. den tanke synes jeg er meget svær.. men er der ikke noget med at der står et sted at barnet har ret til at vide manden ikke er dens biologiske far? synes jeg har læst det et sted :-S

    Trine ,.. Rigtig god historie.. og kærlighed er klart det vigtigste smiley


  • #42   11. okt 2010 Rigtig dejligt at høre Linda smiley Kan godt se pointen med at det er kærlighed og ikke biologien der gør det.. synes bare stadig at tanken om det biologiske er virkelig svær at sluge.,..

  • #43   11. okt 2010 nej det jeg klar over men jeg læste lige i et andet link vis i skal have flere så kan man bruge samme donersæd som den 1 man skal bare betale et lille beløb på et par hundere kroner...



  • #44   11. okt 2010 Hippo.. har jeg nemlig også hørt at man kan reservere til den næste når man går igang med behandlingen.. rigtig dejligt.. smiley

  • #45   11. okt 2010 det kan man ja for det har jeg gjord så blir de jo samme søskende he men ved ikk hele beløbet endnu skal der ud den 26 okt. så skal jeg nok fortækle dig det

  • #46   11. okt 2010 Lyder dejligt smiley kan ikke huske er du i offentlig eller privat? for der må også være forskel...?

  • #47   11. okt 2010 offenlig vi går på skejby i århus rigtig dejlig mennesker

  • #48   11. okt 2010 Dejligt at høre smiley Så er prisen også nok den samme smiley

  • #49   13. okt 2010 William.. Inden vi fik vores "dom" havde jeg ALDRIG drømt om at jeg ville eller kunne sige ja til at bruge donorsæd.. Da det for mig altid har ligget meget fjernt også at det ikke er min mands sæd der blir brugt og barnet derved ikke helt er en del af ham, hvertfald ikke biologisk..
    Men vil sige at da vi fik dommen var vi ikke 1 sekund i tvivl om at det var det vi ville, for bare tanken om ikke at kunne få et barn, eller at få et barn der hverken er min eller min mands biologisk den tanke kan vi slet ikke forlig os med.. så vi har ikke så meget valg.. men tror også man skal stå i situationen før man kan forlig sig med tanken..
    Så for os er det bare en klat der hjælper os og manden skriver under på han er far og det vil han blive smiley


Kommentér på:
Tanker omkring donorsæd og børn..

Annonce