Mine forvirrede tanker {{forumTopicSubject}}

Puuuuuuuuuha jeg har meget jeg vil have presset ind i den lille tråd. jeg kunne ikke finde en passende overskrift som dækkede det hele, men her fået i det bare fra en ende af!

Min kæreste tog ud og rejse med skolen her i begyndelsen af ugen og han tog selvf afsted når jeg var helt utroligt syg så det har bare været hårdt.. det er første gang i 3 år jeg har holdt en sygedag, jeg er ikke normalt en som er syg på den måde og holder i hvert fald ikke fri uden grund!
Men det har bare været super hårdt ikke mindst fordi jeg havde det så dårligt, men fordi jeg følte jeg havde de mest gemene tanker om min kæreste og hans rejse(overdrivelse fremmer forståelsen, det var nok mere <i>følelsen</i> af at jeg havde det, end de rent faktisk var så gemene endda).. Men var virkelig misundelig og rigtig ærgelig over det.. og selvfølgelig savnede jeg ham helt vildt første gang i et år at vi er væk fra hinanden i så lang tid! Normalt er det jo bare en weekend en sjælden gang hvis det er noget.. men havde virkelig også dårlig samvittighed for det ligner mig bare slet ikke.. så i forgårs begyndte jeg at få det lidt bedre og pludselig kommer overskudet tilbage igen og jeg kan virkelig unde ham den ferie og håbe oprigtig at han hygger sig. forstå mig ret alle sammen jeg har slet ikke været dum over for min kæreste sagt eller skrevet nogle ondsvage ting.. men alligevel.. det kom bare som en rigtig lettelse at det faktisk var sådan jeg ikke var en dum person.. jeg var bare en syg person som ikke havde overskud til andet end mig selv!
OG ved ikke hvorfor jeg skriver dette, men trængte måske bare til at komme ud med det hhaha

Derudover så skrev min kæreste at han havde snakket meget om børn og sådan med hans kammerater den aften og han havde tænkt på det i lang tid nu og han syntes altså vi snart skal komme igang, hvilket bare er skønt at høre <i>ikke</i> fordi jeg vil igang men lige så meget for at han stoler så meget på vores forhold at han vil bringe et barn ind i det. vi har også bare det godt sammen.. vi er snart oppe på at have været et par i 2½år. Han er 28 nu så jeg kan jo godt forstå han tænker på det.. tanken har da strejfet mig også.. ikke fordi jeg vil have børn men fordi jeg bare har været skråk... jamen i min verden er der altså forskel;)
Jeg kan ligesom godt sætte det hver for sig. at have lysten til at få børn og rent faktisk beslutte at få et er noget andet synes jeg. Men jeg færdiggjorde min uddannelse sidste år og er nu startet op selvstændigt.. Hvilket jo er helt udemærket, men der er nok nogen ting jeg skal have kigget på med hensyn til barsel osv. for det ville være dumt at "forsømme" min forretning for meget her i starten, så kan jeg jo bare starte forfra igen efter... Det ville ægre mig...
Så det er egentlig ikke helt besluttet at vi vil have børn men vi skal helt sikkert have snakket om det når han kommer hjem igen..


Så til noget andet.. har da jeg var syg skulle jeg egentlig have begyndt på en ny pakke ppiller, men jeg var løbet tør og jeg kunne ikke komme ud og hente nogen da jeg var syg og nu har jeg så fået min mens igen!! altså nærmest to gange i træk, med en uges mellemrum... Mit spørgsmål er så om jeg kan begynde på den nye pakke nu... det er noget med den første eller sidste dag i ens mens.. tjekker bare sedlen med det, men gælder det når det er sådan en spontan mens som nu... eller synes i jeg skal vente til næste gang igen og så bruge andet beskyttelse igen.. tænker nok at ringe til min læge med dette også, men det kunne være godt hvis nogen havde prøvet det.


Det blev godt nok til meget... tror jeg.... Men håber der er nogen der tager sig igennem det og tilgiv mig hvis jeg poster det sidste spørgsmål i en ny tråd hvis det er ingen der når ned til det!