Luft, laaaaaaangt! {{forumTopicSubject}}

Jeg har bare utrolig meget brug for at få det hele ud og hvis nogen skulle ligge inde med nogle gode råd der kan hjælpe mig så modtages de gerne.


Jeg er bare så utrolig træt af at føle mig som enlig mor til 2 når jeg faktisk har en kæreste. Problemet med ham er så at han arbejder HELE tiden, han har både et fuldtid og deltids job og er fuldstændig arbejdsliderlig. Ja, det er fedt det overhovedet er lykkeds ham at få to jobs når det i Danmark er svært nok at finde bare et. Han har gået arbejdsløs i næsten et år indtil han så fik et ìg 3 uger efter et mere. Men nu er han her bare ikke til at hjælpe med børnene. Hver morgen vækker han mig fordi jeg skal gøre Magnus klar til at komme i dagpleje, hvor han er sådan lidt: op i røven med at du har været oppe i nat med Mille, du står bare op og gør Magnus klar! Agtig...

Selvom han står op 3 kvarter før han skal køre hjemmefra og har masser af tid til at gøre det selv. Han køre så Magnus i dagpleje og så videre på arbejde. Ved middagstid kommer han så hjem efter en madpakke som han forventer at jeg har smurt til ham fordi han ikke gider selv. Og for ikke at blive uvenner gør jeg det bare. Ved 15 tiden går jeg op efter Magnus i dagplejen og handler ind på vej hjem hvis det er nødvendigt. Når jeg så kommer hjem rydder jeg op og gør rent hvis jeg ikke har haft overskud til det tidligere på dagen, for hvis der ikke er pænt og nydeligt bliver min kæreste rigtig sur og så går det ud over alle.

Når han så kommer hjem ved 18-19 tiden forventer han også der er mad eller St jeg er igang med maden. Hvilket bare ikke er lige nemt hver dag, men sørger altid for at der er aftensmad til Magnus hvis min kæreste kommer senere hjem eller jeg bare ikke orker.

Når han så endelig er færdig med at rydde af bordet (HURRA han hjælper) sætter han sig i sofaen og gider så ikke mere resten af dagen, så det er mig der sørger for at gøre ungerne klar til at komme i seng og putte dem. Når jeg så endelig får lov til at sidde og slappe lidt af begynder han at ævle om hans arbejde og bilen og han bliver ved indtil han har gentaget sig selv 400 gange for St være sikker på St jeg har hørt hvad han siger. Og hvis jeg så endelig vil fortælle noget sjovt jeg har oplevet eller fortælle om noget ungerne har gjort, fx den dag Mille grinte første gang fordi Magnus hoppede i sofaen så kommer den der bare: " ja det er fint skat, vi skal have vinterdæk på bilen snart!"


Øh og hvad så?! Jeg fortæller sig om din datters første grin og su bekymre dig lige pludselig om vinterdæk! Og sådan er det hver gang jeg fortæller noget, så afbryder eller svarer med noget der omhandler bilen eller arbejdet. Eller hans iPhone for den sags skyld.
Jeg har ingen veninder efter jeg har fået børn så er faktisk også en del ensom så jeg gider da bare slet ikke høre om det, og har heller ingen til at brokke mig til så det går lige ud over jer i dag

Han arbejder 6 dage om ugen så selvfølgelig fylder det en del i hans liv. Men jeg gider bare ikke høre på det dag ud og dag ind og har prøvet at forklare ham det her 1000 gange men han må fejle et eller andet for han høre ikke efter.

Han forventer at jeg står for mad, vasketøj, unger, rengøring osv. Og siger ar det er mit job, for jeg har barsel! Ja gu har barsel men det betyder ikke at jeg skal tage mig af alt. Han er ligesom far til de her børn så det er lige så meget hans pligt at sørge for de har rent tøj på, sørge for de får mad, lave en flaske i ny og næ, putte dem i bad osv.

Ja, han arbejder og forstår godt det er hårdt og han er træt, men når han har fri halvdelen af lørdag og hele søndag så vælger han at bruge tiden hos sin storebror så de kan makke bil, vi bliver tilbudt at komme med, men bagefter siger han: ej kan du ikke blive hjemme med ungerne så de kan sove til middag, det er alligevel ikke til at slæbe dem med.. Og når jeg så siger jeg godt vil være sammen med ham og også have lidt aflastning fra børnene så kommer den der: jamen det er min eneste fridag så jeg bestemmer selv hvad jeg bruger den på, er det for meget forlangt? Hvor jeg bare tænker JA!


Hvad gør jeg ved ham??? Og tak fordi i gad at læse det.