{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.026 visninger | Oprettet:

Alene til scanning? {{forumTopicSubject}}

Ja, det er måske lidt et dumt spørgsmål, men.... jeg skal ind og scannes nu her kl. 14:30. Har lige fået svar på mine blodprøver fra sidste uge, og hcg var stigende, så de ville gerne se mig igen, da de ingenting kunne se på scanningen i onsdags.
Mit spørgsmål lyder så, om det er dumt at ta' derind alene? Min kæreste er på arbejde, så han kan ikke tage med, og jeg har endnu ikke fortalt det til mine forældre. Det var planen, at jeg ville fortælle det til min mor i eftermiddag, når hun får fri fra arbejde kl. 16 (hun arbejder tæt ved hvor jeg bor). Nu ved jeg så ikke, om det ville være smartere at ringe til min mor nu og fortælle det hele og spørge, om hun ikke kan tage fri lidt før for at komme med derind?

Jeg ved godt, at I ikke kan svare mig på, hvad der er bedst for mig, men.... puh, hvor jeg synes, det er forvirrende det hele. :S


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Alene til scanning?
  • #1   23. jan 2012 Jeg synes da helt klart, at du skal dele det med nogen!! Det er jo en stor ting at se sin lille bebs i maven, og det er rigtig fedt at have en at dele det med.
    Jeg tror da helt klart, at din mor vil slippe alt hvad hun har i hænderne og komme ind til dig!! smiley


  • #2   23. jan 2012 jeg ville helt sikkert også tage en med der ind... hvis ikke din mor så evt en god veninde eller sådan noget...

  • #3   23. jan 2012 Jeg havde bare håbet at kunne fortælle det face-to-face. Specielt fordi jeg ikke helt ved, hvordan hun tager det. smiley Er bange for at hun føler, at jeg "tager hende på sengekanten", hvis jeg bare fortæller der i telefonen..

  • #4   23. jan 2012 Jeg tror bare jeg ville ringe til min mor og bede hende tage med. Ikke fortælle hvorfor, men sig at du har en cyste i livmoderen som de lige skal se, og du er lidt nervøs så om hun ikke godt vil tage med.

    Så bliver hun jo bare xtra overrasket når hun ser den lille bebs på skørmen. *S*


  • #5   23. jan 2012 Pernille: Ej, jeg lyver sgu ikke for hende. Ikke på vilkår smiley Desuden er jeg ikke sikker på, hvordan hun vil reagere på det, så det ville ikke være fair, synes jeg ikke smiley

  • #8   23. jan 2012 Tania: Naah, han havde 4 sygedage i sidste uge - og vi vil jo helst ikke fortælle det til alle mulige, når det hele stadig er så usikkert. smiley Men åårk.. er så nervøs for at fortælle det til min mor!

  • #10   23. jan 2012 Tror du ikke at hun vil tage godt imod din graviditet da? smiley

  • #11   23. jan 2012 Tania: Fordi jeg ikke ved, hvordan hun tager det. Vi er forholdsvist unge og under uddannelse, og i min familie er det bare ikke noget, der er set før, hvis du forstår? Min ældste storebror var 31, da han fik sin første (dog grundet problemer), og min anden bror på 30 har "kun" to bonus-børn.
    Jeg er sikker på, at både min far og mor vil støtte mig 120 %, men jeg er bare så bange for den allerførste reaktion. Og så oven i købet at skulle give beskeden over telefonen. Puha smiley


  • #13   23. jan 2012 Katharina: Jo, når hun lige får tid til at fordøje det. Men jeg er bare bange for, hvis hun siger noget, der gør mig ked af det, fordi hun ikke lige tænker sig om. Misforstå mig ikke; hun vil være der 100 %. Jeg er bare bange for, at jeg kan læse ud fra hendes kropsprog lige når jeg siger det, at hun synes det er noget dumt noget - for det ville gøre mig SÅ ked af det. Giver det mening?

  • #14   23. jan 2012 Tania: Jaa, du har nok ret. smiley

  • #15   23. jan 2012 Ja det gør! Jeg ved præcis hvad du mener, da jeg er gået igennem det samme.
    Jeg blev gravid da jeg var 16 og fortalte min mor det, efter jeg selv havde vidst det i noget tid.
    Det var rigtig skræmmende at tænke over det at skulle fortælle min familie det. Og jeg var også "bange" for, at der ville blive sagt dumme ting i starten, da jeg jo - trods overraskelsen - var glad for at være gravid. smiley

    Og jeg fik mange dumme ting at vide. Selv af min egen far. Men jeg var jo også en del yngre end dig.

    Du er velkommen til at skrive hvis det er. smiley


  • #16   23. jan 2012 Jeg ville gøre det alene hvis jeg var dig. Jeg er slet ikke for at sige den slags før man er helt sikker, i hvert fald ikke til min familie. Hvis der er noget galt ville jeg hellere være alene og så bare snakke med manden når han kom hjem. Men sådan er vi jo så forskellige.

  • #17   23. jan 2012 Katharina: Er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste! smiley Der er selvfølgelig stor forskel på at være 16 og 21, når man skal levere sådan en nyhed, men i min familie er 21 bare stadigvæk MEGET ungt - og så midt i en uddannelse. Det vil give min far nogle ekstra grå hår på hovedet, det er jeg overbevist om. smiley Det er ik så meget det efterfølgende, jeg er nervøs for - det bare bare lige det sekund, hvor man skal have ordene ud af munden!


    Jeg har lige ringet til min mor. Spurgte om hun havde mulighed for at gå før i dag, men de havde meget travlt, så det kunne hun ikke. Hun havde heller ik tid til at snakke lige nu, men ville ringe tilbage senere - håber så bare det bliver inden for den næste time. Jeg har ikke fortalt hende noget endnu..


  • #18   23. jan 2012 Camille: Jeg er heller ikke tilhænger af at fortælle det før senere i forløbet, men jeg synes bare det er vigtigt, når man endnu ikke er så gammel. Vi er jo afhængige af vores forældres støtte, for at det overhovedet kan lade sig gøre.

  • #19   23. jan 2012 Jeg fortalte min mor det på den mest underlige måde nogensinde.. Kan huske det så tydeligt hvor nervøs jeg egentlig var.
    Det startede med, at jeg havde gået og grublet en hel dag over hvordan jeg skulle sige det. Om aftenen troede jeg endelig at jeg havde fundet mod. Indtil min mor kigger på mig og midt i det hele udbrydder: "I beskytter jer, ikke?" (noget hun ellers aldrig blandede sig i)
    Og jeg blev så forvirret at jeg nærmest råbte "jaja, det gør vi da!!" tilbage.

    Ejnejnej.. det satte mig i en meeget dum situation! Jeg kunne/kan ikke lyve for min mor så jeg satte mig ned et par sekunder efter og mumlede at der nok var noget jeg lige skulle snakke med hende om. smiley

    Hehe, hun blev glad. Så det var jo godt nok!

    Men ja, der er meget stor forskel på alderen! Jeg var jo min mors "lille pige" endnu.
    Kender jo ikke dit forhold med din mor, men jeg tror da, at hun vil blive meget glad for at høre at hun skal være mormor!! smiley
    Og det der med at få det sagt.. Ja... det er bare med at få det sagt! Jeg tror man kan sige det 1000 gange inde i hovedet, men når man så skal sige det højt foran personerne så kommer det altid til at lyde helt anderledes!
    Ligemeget hvad - så bliver hun glad!


  • #20   23. jan 2012 Katharina: Dejligt at høre din historie! smiley
    Ja, jeg er også sikker på, at hun bliver glad - i hvert fald, når hun har vænnet sig til tanken. Mht. at være "mors lille pige" - det er jeg stadig! smiley Jeg er et bette efternøler, der har to brødre, der er henholdsvis 9 og 12 år ældre. Jeg er tæt knyttet til min mor....vi er bare ikke særlig gode til at snakke om følelser og sådan. Så bakker min mor heeeeelt ud smiley


  • #21   23. jan 2012 Så er det sagt! Ganske smertefrit smiley
    Hun sagde, at det var jo ikke en katastrofe - der var jo mange før mig, der havde prøvet det samme. Det var ikke, hvad hun havde regnet med, men hvis det var det, vi gerne ville, så var det ikke noget problem.
    Og hun lød ganske tilfreds med sin nye titel smiley


  • #22   23. jan 2012 Selvfølgelig bliver hun glad! Det er din mor!
    Kan godt forstå du stadig er mors lille pige! smiley Du er jo også "kun" 21! Og at du så også er efternøler, ja. Det er bare noget andet.
    Jeg er også efternøler, faktisk. Og det har også givet mig og min mor et rigtig godt forhold. smiley ISÆR efter at jeg blev gravid og havde fået min dreng. Der blev vores forhold så meget mere.. ja. altså vi snakkede bedre og det var mere "ligeværdigt" i den forstand at jeg selv blev mor. smiley
    Så tror faktisk kun det kan gøre det bedre, hvis du nu siger at i har et godt forhold til at starte med. smiley


  • #23   23. jan 2012 Ej hvor GODT!!!! Kommer hun med til scanning???

  • #24   23. jan 2012 Tror bestemt også, at det kan give os noget at være fælles om. Jeg lytter (for) meget til mine forældre, så de kommer jo til at have en indflydelse på en stor del af det. smiley

    Hun havde meget travlt på arbejdet, så hun ville lige finde ud af det, og så ville hun ringe eller skrive.. Men ellers kommer hun vist, når hun har fri smiley


  • #25   23. jan 2012 Ej hvor er det godt! Se, så får hun også lidt tid til at tænke lidt og glæde sig inden i mødes!
    Hvordan fortalte du det så? smiley


  • #27   23. jan 2012 Jamen, jeg sagde bare, at der var noget, jeg var nødt til at fortælle. Så fortalte jeg hende hvorfor jeg ikke havde været i skole onsdag (vi snakkede om i går, at jeg havde været syg natten til onsdag) - at det var pga. positiv test tirsdag aften.. smiley

    Tak, Tania - du er altid så sød smiley


  • #28   23. jan 2012 Charlotte K - Hvor dejligt hun bare tog det super fint. Så er alt jo bare dejligt.
    Men det du skriver med at i ikke er så gamle.... Altså 21 er da helt normalt i min verden. Jeg var selv 21 da jeg blev planlagt gravid og manden 22. Det er jo bare blevet mere normalt man er over 30 før man får den første men sådan har det jo ikke altid været smiley
    Så jeg ser ikke en på 21 som Ung mor smiley
    Held og lykke med det. Det bliver en skøn tid.


  • #30   23. jan 2012 Jeg betegner nu også mig selv som ung mor.. Jeg er stadig bare et bette kid smiley Haha..

  • #31   23. jan 2012 Nå ja men hvis du selv ser det sådan så okay da. He he. Syntes bare dengang mine forældre fik børn var det altså helt normalt man var de der 20-25 med den første og så lang tid seiden er det da heller ikke smiley

  • #33   23. jan 2012 Camille: Hehe, jeg ved, hvad du mener. smiley Min mor var 23, da hun fik den første - og hun blev gift 14 dage før sin 20 års fødselsdag (dét synes jeg er vildt :P). Men jeg har heller ik noget imod at være ung mor. Tværtimod. Min pointe er bare, at ud fra vores alder (21 og 22) og hvilket sted vi er i livet (rent uddannelsesmæssigt), så er vi unge og har brug for alt den støtte og opbakning fra familien, som vi kan få. Hvis vi begge var færdiguddannet og havde fast job, så ville det hele falde lidt mere naturligt og "lige til" - hvis du forstår smiley


  • #34   23. jan 2012 Tak, Tania smiley Jeg er også sikker på, at vi nok skal klare det. Jeg er heldigvis så priviligeret, at jeg har jordens bedste kæreste (stik dén!).. smiley

    Og...min mor er på vej nu. Hun tager med til scanning smiley


  • #36   23. jan 2012 Jaa, nu må vi se, om der overhovedet er noget at se. Det var der jo ik sidst, så tror ik rigtigt på det smiley Men det bliver dejligt at høre, hvor langt jeg er, så man kan begynde at planlægge lidt.. smiley

  • #37   23. jan 2012 Ja det er også rigtig. Jeg blev jo som sagt gravid da jeg var 21 og manden 22 og vi blev også gift samme år. Men vi var også færdiguddannede, havde job, bolig og bil så vi var helt klar parat til baby smiley

  • #38   23. jan 2012 Ja, så er det også noget helt andet (i mine øjne) smiley Vi mangler stadig henholdsvis 2 og 2½ år af uddannelse..


    Er lige kommet hjem fra scanningen nu. Jeg fik stadig ikke et klart svar på, hvor langt jeg var henne, men der var en udvikling i billederne fra i onsdags og så til i dag. I onsdags var der slet ingenting at se - nu var der en sort bobble-lignende ting (ja hej, jeg er uvidende!) med en lille plet inden i. Så han troede ikke, der var risiko for at graviditeten sad uden for livmoderen. smiley
    Han spurgte, hvor langt jeg selv mente, at jeg var, og jeg tror ikke, jeg er mere end i 4. eller 5. uge - det mente han var et fornuftigt bud, lød det til. På mandag skal jeg have taget endnu en blodprøve, og tirsdag skal jeg så scannes igen.. Hurra for ventetid.


  • #39   23. jan 2012 Jeg ville aldrig tage afsted til sådan noget alene.

    Vi snakkede om det sidste gang jeg var gravid, at det ikke var nødvendigt manden tog med... Heldigvis gjorde han det alligevel, for fosteret var desværre ikke i live.

    Den besked havde jeg ikke klaret alene.

    Nu er det bestemt ikke for at gøre dig nervøs eller andet, men for en sikkerheds skyld håber jeg du ikke har været alene afsted.

    Og håber selvfølgelig at bebs havde det helt fantastisk inde i maven smiley


  • #40   23. jan 2012 Line: Jeg ville heller aldrig tage alene afsted ellers - men jeg tænkte, at når der alligevel ikke var så meget at se, så kunne det være ét fedt. Når jeg kommer længere hen, bliver kæresten selvfølgelig tvangsindlagt til at tage med hver gang. smiley
    Du kan læse opdateringen ovenover..


  • #42   23. jan 2012 charlotte: Ja den stod der efter jeg havde skrevet mit indlæg smiley

    Men godt at høre i hvert falde smiley og stort tillykke med lille blypper smiley


  • #43   23. jan 2012 Tak skal I have, begge to smiley Jeg prøver dog at holde hovedet lidt koldt, for man ved jo aldrig - det kan jo nå at ske en masse ting så tidligt. Nå må vi se, hvad de siger på tirsdag smiley (Christ! der er lang tid til tirsdag lige nu!)

  • #44   23. jan 2012 Dejligt den var derinde. Ved hvordan det er med ventetiden. Jeg er selv i uge fem i dag og har bestilt tid til scanning den 10 februar for at se om der er hjerte blink. Og hold op jeg synes der er lang tid til.

  • #45   23. jan 2012 Ja for pokker, det kan jeg godt forstå! Trøst dig selv med at du ved, hvor langt du er.. Jeg aner ingenting smiley

  • #46   23. jan 2012 He he ja men du er i hvert fald maks 5 uger henne ellers kan man se hjerteblink når man er i uge 6 og det passer jo også fint med de ikke har kunnet se noget sidst smiley

  • #47   23. jan 2012 Ja, tror heller ikke det er mere.. 4+et-eller andet, tror jeg smiley

  • #48   23. jan 2012 Men det bliver da spændende at følge vi er jo næsten lige langt. Håber bare min bliver derinde, mistede sidste gang så håber og håber og drømmer mig frem til den scanning smiley

  • #49   23. jan 2012 Ja, det gør det - det kunne være lidt sjovt smiley
    Håber også for dig, at alt forløber som det skal smiley


  • #50   23. jan 2012 Jeg kender det godt! smiley Jeg var selv 21 da jeg blev gravid med Malthe, og det der med at skulle sige det til min mor, deet var os noget jeg lige skulle have mod til smiley Jo ikke fordi jeg er bange for hende, og vidste hun ville støtte os, men hun synes jo også jeg var/er ung og var jo heller ikke færdiguddannet.. smiley Min mand var så 27 dengang, men stadig, det er lige noget ens forældre skal vende sig til smiley Min mor var så os selv 21 da hun var gravid med mig, så hun kender jo os alt til det med at være 'ung' mor smiley

Kommentér på:
Alene til scanning?

Annonce