{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
815 visninger | Oprettet:

ved lægen depressiv {{forumTopicSubject}}

ja så var jeg ved lægen idag omkring min frygt for fødsels depression og ganske rigtigt har en lidt over middel depression som jeg så starter behandling for idag :((

er helt nede over at jeg fik ret nu er både manden og jeg på antidepressiv medicin oven i hans medicin mod hans adhd. lille pigen er stadig på lactulose så pt er den eneste her hjemme der intet får er vores søn....
det kører da bare


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  ved lægen depressiv
  • #2   12. mar 2012 Skidt med at i skal tage lidt medicin... Det er bare for lige at give et skub i den rigtige retning og så skal i nok komme ovenpå igen smiley Ved hvordan det er menman skal huske at prøve at finde alt det positive frem smiley Idag er det et dejligt mildt vejr og solen skinner smiley I skal nok klare den og lille pigens mave skal nok snart blive fin så også hun kan unlade medicin smiley Rigtig god dag smiley

  • #3   12. mar 2012 vi gør hvad vi kan for og finde de lyse sider af det hele.... jeg holder fks mig selv fast i at jeg har gjor det der er berdst for både mig selv og mine børn ved og erkende mit problem og få hjælp...

  • #4   12. mar 2012 Det er super godt smiley Det skal du bare blive ved med, for det er nemlig det rigtige og det bedste smiley

  • #5   12. mar 2012 Det er i modvind en drage stiger...

    Har godt nok ikke født endnu, men alle segl er sat ind overfor lillepigen og mig.. Så jeg får besøg herhjemme hver uge af en terapeut + sygeplejeske - har special jm og går til en special læge..

    Har allerede en fødsels plan, antal dage vi skal være indlagt og sp vi har mødt og som kommer hver uge det første lange stykke tid.

    Men kender til det at det hele ser sort og dystert ud. Der hvor manden arbejed blev overtaget at et andet firma og de blev alle fyret -vores motor i bil stilled træskoene for 2. gang - vi sidder snart 2. år i et hus hvor vi kæmper med advokat/ejerskifte mm - mig der ikke kan overskue at vi skal have en pige denne gang (grundet grim barndom) - mig der snart går på barsel - vores store dreng på 3½ der siden fødsel har haft spiseproblemer uden at nogen fagfolk kan hjælpe ham da han ikke har et 'normalt' spiseproblem. Han bliver stadig fulgt af dem (spisepædagog - kontrol'er mm) fordi de mener de kan lære af ham.

    Meget er løst nu her.. Manden har fået arbejde, så han gik kun arbejdsløs i en weekend og vi fandt en nyere brugt bil fra 2001.


  • #6   12. mar 2012 linda B intet ondt ment med det her men hvad er det liie jeg skal bruge det til liie nu...??

  • #7   12. mar 2012 Bare at hvor meget lort man end står i, så kommer man op derfra igen...

    Medynk - et strøg over hovedet med et årh hvor er det synd hjælper dig jo ikke videre, et kram vil og andre der fortæller at det er helt okay at ting går helt af lort til nogen gange.

    At bede om hjælp ikke er at vise man er svag, men et tegn på at man er stærk.

    Ja i får medicin, alle 3 - men det er alt sammen noget der hjælper jer.


  • #8   12. mar 2012 Mellem 10 og 14% af alle nybagte mødre får psykiske reaktioner - fødsels dep.

    Og din medicin skal ikke bare stå alene, men en vigtig del af behandling er at snakke med andre om det.

    Om det er egen læge du snakker med eller sp/ egen læge der henviser til en psykolog, er lige meget.

    Men flere års erfaringer viser at nedtryktheden/fødsels dp faktisk kan afhjælpes af samtale behandling..


  • #9   12. mar 2012 linda b... tro mig alle de ting ved jeg allerede
    det her er desværre ikk min første gang med depression... jeg led af det i mange år.... fra 2003 til 2008 havde jeg en meget dyb depression... behandling hed psykolog plus en god blanding af forskellig medicin og indlæggelse på den lukkede
    så tro mig ved hvorn det er... kender hele smøren...


  • #10   12. mar 2012 Så vidste du i bund og grund også at du var i risiko gruppen den her gang...

    Så at du starter med hjælpe allerede inden du når lige helt der ud som sidst er jo flot...

    Har aldrig selv haft en fødsels dep, endnu... Men både min terapuet - sygeplejeske og sp er allerede på banen nu her med lillepigen, så vi har valgt at arbejde forud og forberede - da hun stadig ligger i maven,

    Men min mor fik en dyd fødsels dep med min lillebror (der er 12½ år mellem ham og mig) og på trods af at det var i start af '90 erne - er hun stadig mærket af det den dag idag.


  • #11   12. mar 2012 jaaaa jeg har altid været klar over risikoen var der.... var også forberedt dengang jeg fødte min søn men gudskelov slap jeg dengang...

    allerede da de første små tegn til depression begyndte og vise sig vidste jeg det kun var et spørgsmål om tid før det ville blive værre... desvrre havde lægen først tid til mig idag...

    håber for dig du kan forebygge det med alle de ting du ihvertfald gør for det...


  • #12   12. mar 2012 Tak...

    Men rart at du kom afsted i tide, på trods af lægen....

    Ved ikke om man kan forebygge det, men ved at vi skal have en pige denne gang - får vi al den hjælp. Har dertil også special jm - ekstra scaninger - flere dage's indlæggelse når hun er kommet ud, med hjælp tilknyttet osv.


  • #13   13. mar 2012 Linda hvad er det ved det at i skal ha en pige der så gør i forbereder jer så godt.... altså tænker det lyder som om der er en særlig grund....

  • #14   13. mar 2012 En lang historie kort....

    Var i en pleje familie fra jeg var 2½-6 år hvor plejefar gjorde ting dagligt (nogle dage flere gange) som han ikke burde. Kan fortælle at at det altid var ham der skulle bade mig og vaske mig forneden, hårdt og brutalt - for at jeg var ren til senere. Hvor han om natten/aftenen kom og løfted mig ud af tremmesengen, lagde mig på gulvet og gjorde sin 'gerning' mens han ene hånd var over min mund. Og lagde mig tilbage igen...

    Det har ligget så dybt i mig at da vi fandt ud af at vi vented en pige, gik der en klap ned og skar alle følelser over til hende. Det har fulgt mig gennem hele min opvækst og holdt mig fra at passe piger - skifte ble - bade dem osv. Selv vores lille kusine.... For det fysisk og psykisk dårligt bar ved tanken. Så bare tanken at skulle skifte hende og vaske hende ved ble skift - bakker jeg tilbage. Så også derfor hun kommer ud ved pks og vi bliver indlagt med hjælp tilkoblet indtil vi/jeg er klar og har lært de fysiske ble skift i praksis - men også bearbejde det psykisk.


  • #15   13. mar 2012 åhhh ha det er jeg virkelig ked af og høre du er blevet udsat for... det er jo for pokker da meningen plejeforældre skal være ens "redning" fra hvad end man bliver taget væk fra.... har selv været udsat for grove ting af en meget nær i familien..... vil ikk udtale mig om hvem da jeg kender andre herinde der kender vedkommende... jeg var heller ikk særlig gammel dengang så føler 100% med dig.... det er virkelig godt at du/i så kan få al den hjælp og støtte som i får og så vil jeg da krydse fingre for at det hele går som det skal... og er da sikker på du nok skal klare det og at du bliver en fantastisk mor over for din datter også...

  • #16   13. mar 2012 Tak...

    jamen min egen læge kender mig godt, så hun kunne hurtig se at der var noget galt og satte alt det her i værk...

    men der er lang vej endnu... Og aner ikke om jeg når at blive 'klar' til hun kommer, meget går den forkerte vej jo nærmere termin kommer, men nu må vi se....

    Min mor prøved at passe mig de første 2½ år, men valgte så at sige fra.. Men valgte så også da jeg var 6 år at ville have mig hjem igen og havde alle de år i pleje aldrig set hende, så mor status får hun aldrig og det ved hun også.. Hverken min mor eller hendes mand, vidste noget om at have barn i huset - så jeg blev deres 'slave' (bage - gøre rent - osv dagligt). Havde ingen venner og ingen jeg var trygge ved, så lukked mig selv inde og lærte endnu engang at klare mig selv.


Kommentér på:
ved lægen depressiv

Annonce