Jeg kunne have været død! {{forumTopicSubject}}

Vi har haft en rigtig hård tid hjemme hos os. Axl har været meget syg, ind og ud af sygehuset, ingen nattesøvn..
Ens krop er træt og måske man har undertrykt dens basale behov for hvile og ro fordi man har følt sig forpligtiget til at passe sit arbejde.
Natten til tirsdag, vågner jeg med ondt i øjet, det føles som om der er grus i det, jeg står op og skylder det, det hjælper ikke.
Tirsdag ringer jeg og bestiller tid ved lægen til kl 15, og tager på arbejde, mit øje er meget lyssky og det kniber med at holde det åbent. Kl 12 får jeg hovedpine, bliver svimmel, føler jeg er fuld, står ved smart boardet i min klasse og kan mærke mit øje bare gør sygt ondt. Jeg holder ud til det ringer ud 12.35 og tager så et par piller og tænker det nok går over, underviser igen.
Da to drenge bliver lidt for ivrige og jeg må irettesætte dem stiger mit blodtryk, pludselig sortner det for mit højre øje i takt med pulsslagene, pludselig jager det helt sygt og jeg har en sort plet på højre øje hvor jeg ikke kan se.
Jeg afslutter undervisningen kl 13.35 og ringer til lægen og kommer videre til øjenlægen akut. Først finder han et sår på hornhinden, men vælger til alt held at undersøge mig lidt grundigere da der er noget der ikke stemmer.
Han bliver hvid i hovedet og fortæller mig at jeg har en blodprop i øjet og ringer efter en ambulance.
Jeg bliver indlagt og starter behandling.
Jeg er næsten blind på højre øje og skal værd på hjertemedocin resten af mit liv, årsagen til at jeg har fået en blodprop kun 26 år gammel er endnu ikke fundet, og skal findes.
Selvfølgelig er jeg træt af det hele, men alligevel er jeg taknemmelig, for jeg kunne have været død..