kæresteforhold, måske gravid m.m. {{forumTopicSubject}}

hej piger.

der er nok rigtig mange af jer, der har fulgt mig lidt her på det seneste. og undskylder for alle mine tråde.

sagen er den, at jeg nu er 25 dage over mens. fredag den 6. var testen negativ ved lægen. jeg fik bud på, at hvis mens ikke var kommet inden fjorten dage (det er så på fredag), skulle jeg teste hjemme, eller komme igen. samtidig skulle jeg holde meget øje med graviditetssymptomer. ja tak, nu er mine brystvorter simpelthen så ømme, at det er helt åndssvagt, jeg får sure opstød og begyndende kvalme.

HVIS barnet er der, det er jo ikke sikkert eller noget som helst, så er det virkelig ønsket! og jeg troede også, det var ønsket fra min kærestes side.......men jeg tog åbenbart fejl.. han spurgte ind til min mens, mine teste osv igen i går, og jeg sagde, den ikke var der, og hvordan jeg havde det.. hans kommentar var "sig lige til, når du er 6 måneder henne, for så sparker jeg dig i maven så det lorte barn dør" HVAD FANDEN SKER DER FOR DET? jeg har fortalt ham alting omkring min mens, nærmest fra dag til dag, hvis han ikke selv har spurgt. han vidste, jeg havde æl, og HAN nægtede at bruge kondom, og ville sexe rigtig meget.. og han spurgte mig, om jeg stadig var på ppiller, sagde nej til det, så der ville stadig være mulighed for graviditet, og så ville han (igen) sexe rigtig meget..

skal lige siges, han er sindssyg.. ja, undskyld mig.. ved godt, jeg er sur på ham nu, men jeg vil mene, han er sindssyg, fordi han før har givet mig tæsk, og han har vidst voldeligt adfærd overfor mig adskillige gange. såsent som lige efter jul fløj han henover mig, klemte mine ben, og råbte, jeg skulle tage et tyggegummi ud af munden. jeg fik blå mærker på mine ben. +nytårsaften ringede han til mig og sagde, jeg var, citat: "fed møgluder der kan kneppe alle omkring mig" ..
ja, hvad fanden laver jeg med sådan en, jeg ved det godt.. det er en lang historie, som ikke vedkommer denne sag..

men nu tror jeg, vi er gået fra hinanden, og jeg tænker lidt, hvad skal jeg stille op med barnet? jeg ønsker det, og jeg er imod abort! men hans kommentar har gjort mig så bange, for jeg VED, han kan finde på det.
han nævnte også igår, han er psykisk syg, og har adhd i en forvrænget version, og HANS FORÆLDRE gerne skulle have fortalt mig det ½ år inde i forholdet, fordi han ikke selv vil, så føler han sig som et "misfoster" .. vi har været sammen i 2½ år, og jeg har intet hørt omkring det..

puha, jeg er helt ude af den lige nu..

jeg vil gerne frabedes kommentarer som, at jeg er en idiot, at have blevet ved ham osv. for jeg er udmærket godt klar over det, og det er bare ikke det, jeg har brug for nu.
jeg tør ikke teste, for er "bange" for at være gravid, men ville alligevel blive lykkelig, hvis de to streger kom.