{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
775 visninger | Oprettet:

S
S
Tilmeldt:
26. maj 2008
Følger: 6 Følgere: 5 Emner: 38 Svar: 237

Jeg er lidt bange. {{forumTopicSubject}}

Min mand og jeg har været gift i 1½ år og kendt hinanden i 4 år. Jeg er 20 og han er 25.
Som nogle af jer nok ved, mistede vi vores første barn, og siden har jeg brændende ønsket mig at blive gravid.
Men nu er jeg begyndt at komme lidt i tvivl?
Altså, jeg vil meget gerne være mor, men jeg er simpelthen så bange for at det skal få os væk fra hinanden? Jeg mener bare, når hverdagen melder sig, og man skal op om natten og ikke har overskud til sex flere gange i ugen, og måske ikke er helt enige om børneopdragelsen, hvordan bevarer man så kærligheden? Jeg elsker virkelig min mand over alt på jorden og ville for alt i verden ikke føle at vi drev fra hinanden.
Nogen der har nogle gode råd?
Burde vi vente?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jeg er lidt bange.
  • #1   3. dec 2008 jamen lige meget hvor lang tid i venter, vil tiden til hinandne altid blive anderledes når der kommer børn til og kan nemt komme op og skændes, men man skal bare være stærk, et stærkt bånd ville kunne klare det.

  • #2   3. dec 2008 Hey Sidsel O
    Mig og Min forlovede venter forhåbenlig barn jeg er 20 og han bliver 24. Vi mistede også det første barn:( Ved spåntan Abort:(. inden man gerne vil havde barn skal man overveje om man psykist(Staves) er klar til det jeg mener at men tit kan komme til og skændes og grade når barnet ikke vil det man vil osv.. Et sex liv kan man sagtens havde selvom man har barn. . . . Det der jo intet forkert i:)
    Jeg ved desværre ikke så meget om det men jeg forstår hvad du mener... Det er svært har du snakket det igennem med din MAND???
    Hilsen Dorthe


  • #3   3. dec 2008 Vi har talt det igennem meget, og han siger også at han er bange, for tanken om at vi aldrig kun bliver os to igen er skræmmende.
    Men så igen, alt nyt er vel skræmmende?


  • #4   3. dec 2008 Det er måske også bare et spørgsmål om at huske at gøre noget for hinanden i hverdagen, men min mand sagde bare noget jeg kom til at tænke over.
    Han sagde at jeg, i stedet for at tænke så meget over at jeg ikke var gravid, skulle jeg huske at glæde mig over at vi har hinanden og kun er os, for den tid komer ikke igen Og det er jo egentligt rigtigt.
    Men nu kan jeg bare ikke rigtig bestemme mig for om vi skal beskytte os lidt endnu. Eller bare tage tingene som de kommer.


  • #5   3. dec 2008 Sidsel det er meget normalt at gå med de tanker, jeg havde dem også da jeg ventede mine.
    Men vi er stadig gift i dag, vores datter er 4 år og vores søn 2 : )
    Det hjælper at man finder en rytme sammen når barnet kommer og meget gerne før sådan at hverdagen flyder meget nemmere : )
    Og ellers en gang imellem tage en børnefri aften bare til at nyde hinanden. Det er det der gør at vores forhold stadig kører på skinner, selvom sex maks sker et par gange i måneden : )

    Held og lykke med projektet : )


  • #6   3. dec 2008 Ja det er jo også det, og jeg har den erfaring fra sidt jeg blev gravid, at da jeg først smed tanken om, hvor meget jeg gerne ville ha et barn, fra mig, ja så blev jeg gravid..
    Så måske vi bare skulle fortsætte med at nyde hinanden og så kommer barnet når det er tid.


  • #7   3. dec 2008 Jeg er glad for at tanken er normal. smiley

Kommentér på:
Jeg er lidt bange.

Annonce