victorias fødsel {{forumTopicSubject}}

Det hele startede tirsdag den 10/10, hvor jeg skulle til almindelig jordemor kontrol. Jeg har haft ondt i hovedet i en uges tid, men havde ikke lagt noget videre i det. Da vi kommer derind, undersøger hun mig og lytter til barnets hjerterytme, der er heldigvis ikke noget galt, men alligevel beder hun os om at smutte over på fødeklinikken og få kørt en strimmel. Efter at havde ligget derover en lille times tid, siger jeg til Thomas at han bare kan kører hjem for der sker vist ikke noget her inden for den nærmeste fremtid. Han har ævlet om sin støvsuger hele dage og var meget spændt på at den skulle ankomme..

Han kørte og sagde at han ville være tilbage om en lille time, da han også lige skulle havde meldt af til fodbold.

Der gik ikke meget mere end lige 10 minutter efter at Thomas var kørt, til en jordemor kom ind til mig, hun undersøgte strimlen og fortalte at den lille havde det fint, der var hverken uregelmæssigheder eller noget og at jeg ca havde 1 plukve hver 10 minut, så det var normalt. Mit blodtryk var også flot. Hun sagde at det var det og at jeg gerne måtte tage hjem, men at hun da forventede at se mig igen en af de følgende dage. (wehee)

Tirsdag aften forløb stille og roligt, der var ingen tegn på at der ville ske mere lige nu og her.

Natten til tirsdag vågnede jeg med et sæt, jeg havde kramper og gik på toilettet, jeg var sikker på at slimproppen var gået og valte at ringe til min mor. Hun sagde at jeg bare skulle ligge mig til at sove igen og ringe hvis der skete mere.. hun ville være hjemme hele dagen onsdag. Jeg vækkede Thomas stille og sagde at nu skete der snart noget, men tror egentlig ikke at han registrerede det og lagde sig til at sove igen.

Onsdag morgen, var som alle de andre morgener, havde plukveer som så mange andre dage så lagde ikke så meget i det. Thomas kørte på arbejd kl 07.30 og jeg lagde mig ned igen for at få lidt søvn. Da klokken var lidt over 8 kunne jeg godt mærke at det ikke helt var som det plejede og tog tid på plukveerne, der var 5 min imellem ca., men de var ikke helt regelmæssige endnu. Jeg havde lovet at ringe til Kristina lige så snart der skete noget, så jeg ringede. Hun sagde jeg bare skulle tage det stille og roligt og ringe når der skete mere. Hun ville have fri fra arbejde kl. 14.00, så hvis fødsel gik i gang i dag ville hun få Anders til at hente pigerne og vende snuden mod København.

Der gik ikke mere end en halv time før vi havde sagt farvel, før at veerne blev regelmæssige og jeg ringede atter til Kristina, hun var lige ved at gå i panik og bad mig om at ringe til Thomas og få ham hjem fra arbejde.

Klokken 9,30 ringede jeg ud til hans firma og bad ham om at tænke på at komme hjem, men sagde at han bare skulle tage det stille og roligt, vi havde godt med tid.

Han skyndte sig hej og fortalte da han kom hjem at hans far var gået helt i selvsving og havde ikke helt vidst hvor han skulle gøre af sig selv. (typisk farfar)

Da Thomas kom hjem ringede han til sin mor og sagde at det var så småt begyndt det hele, så hvis hun skulle være med skulle hun nok tænke på at komme herind af.

Da Thomas mor kom ind, fik vi lidt at spise og omkring ved en 15,00 tiden, ringede vi til fødegangen for at hører hvor langt i forløbet vi var, de sagde at vi kunne komme ind omkring kl. 15,30. Jeg ringede til Kristina og spurte hvor langt hun var, hun ville være der omkring kl. 16,00, jeg sagde at vi tog et smut på fødegangen og at hvis vi ikke var tilbage inden 16,00 ville vi i hvert fald være på vej.

Da vi kom ind på Hvidovre spurte de hvor langt jeg var, jeg sagde jeg var i 40+6 og at jeg troede slimproppen var gået. Hun tjekkede mig og konstaterede at fødslen var så småt gået i gang, men at vandet og hele slimproppen ikke var gået. Jeg var åbnet mig 2 cm og livmorhalsen var ½ cm.

Vi tog hjem igen, da vi kom hjem kom Kristina lige efter og vi fortalte hende de ”gode” nyheder.

Vi var tilbage på afdelingen igen kl. 19,00, hvor jeg havde gode veer, min livmorhals var fuldt udslettet, var åbnet mig 3-4 cm og barnets hoved sad flot fast i bækkenet, vandet var endnu ikke gået og CTG vidste at Barnet havde det fint.

Jeg fik lavement, aldrig har jeg prøvet noget så ufedt. Thomas, Kristina og Vibeke var helt færdige af grin og jeg havde det som om jeg havde Roskilde syge. Ikke særlig opbakkende.

Vi bliver rykket til fødeklinikken omkring kl 20.30 hvor Jordemoren begynder at fylde badeklaret. Jeg glæder mig bare voldsomt til at komme ned i det varme vand, i håb om at det kan tage noget at pressetrangen. Det hjælper dejligt afslappende at komme i det varme vand. Det er dejlig afslappende og giver mig noget gode pauser.

Klokken 21.30 er veerne voldsomme og jeg kommer op for at blive undersøgt, jeg har åbnet mig 5-6 cm og vandet er endnu ikke gået. Jordemoren vælger at tage vandet for at fremskyde processen.

Klokken 22.10 er jeg 8-9 cm åben og presseveerne tager til

Kl. 22.57 fødes en skøn pige

Barnet har det godt under hele forløbet med god hjertelyd. Man se hendes mørke lange hår under veerne nu. Det begynder at spænde og svide godt under presseveerne som hovedet er ved at komme ud. Under en presseve kommer hovedet halvt ud og bliver siddende der i vepausen… av av av AV!!! Det gjorde så ondt og var nok det værste under hele fødslen som ellers var en skøn oplevelse. Tænker bare at de må da rykke ham ud eller presse ham ind igen for AV! Men det gik og under næste ve kommer det ud med det samme. Resten af kroppen kommer under næste ve. Kl. er 22.57 og Victoria er født og to forældre er født. Får hende op på maven med det samme og kan se mens de lægger hende op at det er en lille vidunderlig pige. Hun skriger med det samme og får apgar-score 10/1 og 10/5.

Thomas klipper navlestrengen. 9 min efter fødes moderkagen og er hel og fin og et imponerende syn. Har fået en lille revne i mellemkødet, som bliver syet. Victoria bliver vejet til 4250 g og målt til 52 cm… vores fine og store pige. Meget bestemt lille dame som kom til verden 6 dage efter termin!

Kan godt mærke at min mave ikke helt holder til at hun ligger der, så Thomas får hende over og knuger hende tæt ind til sig. Vibeke kommer over til ham, hun er bare stolt. Thomas fortæller sener at hun kneb en lille tårer, da hun så hende, selvom hun siger det ikke passer, vælger jeg nu at tro på Thomas.

Kristina veg ikke fra min side og var utrolig støttende under dele hele, ved ikke hvad jeg skulle havde gjort uden min dejlige søster.


Fødslen var hård fordi jeg var træt, men må indrømme at jeg blev positiv overrasket. Havde regnet med at det ville gøre mere ondt og så gik det jo også rimelig stærkt. En god fødsel trods alt.